Platformsøkonomi

T

I afgørelsen slår Skatterådet på baggrund af Skattestyrelsens vurdering fast, at Wolt har en ‘betydelig instruktionsbeføjelse’ over budet.

Af Mats Magnussen

Skattestyrelsen slår i en samlet vurdering fast, at et Wolt-bud skatteretligt ikke er selvstændige erhvervsdrivende, sådan som den multinationale platform ellers har hævdet. 

Den vurdering blev efter flere udskydelser vedtaget af det uafhængige Skatteråd tirsdag. 

Herunder er de samlede vurderinger, som Skattestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen:

  1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger (Wolt-budet, red.) ikke har afholdt udgifter, der overstiger, hvad der er normalt for lønmodtagerforhold. Der er herved lagt vægt på, at Spørger alene har udgifter til en cykel, en mobiltelefon eller lign, samt evt. til en termotaske, hvis denne ikke lånes af Wolt. Skattestyrelsen anser endvidere ikke Spørger for at have påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko.

  2. Der er herved lagt væsentlig vægt på, at Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse overfor Spørger. Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse.

  3. Der er endeligt lagt vægt på, at der er tale om en løbende arbejdsydelse samt at vederlaget udbetales periodisk og minder om en akkordløn.

  4. Det forhold, at Spørger ikke har fast arbejdstid eller et sædvanligt opsigelsesvarsel, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Ikke honorarmodtager

Skattestyrelsen begrunder herefter, hvorfor de mener, at der ikke er tale om, at Wolt-budet er honorarmodtager. 

‘En lønmodtager arbejder efter en arbejdsgivers anvisning som led i en aftale om en løbende arbejdsydelse, mens en honorarmodtager er mere uafhængig og dermed har en løsere tilknytning til hvervgiveren’, skriver Skattestyrelsen.

‘Traditionelt set er det musikere, forfattere, foredragsholdere, konsulenter, mv. der er blevet betragtet som honorarmodtagere. Disse har typisk meget skiftende hvervgivere’, skriver styrelsen.

Herefter kommer argumentet i sin ordlyd fra Skattestyrelsen:

‘Uanset det i kontrakten anførte, om at kurerpartneren selv træffer afgørelse om, hvordan opgaven løses, er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger har en begrænset frihed med hensyn til dette. Wolt har således konkret overfor Spørger fastsat generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder fører Wolt tilsyn og kontrol med opgavens udførelse. Skattestyrelsen henser her bl.a. til, at der eksempelvis er en meget detaljeret beskrivelse af, hvordan opgaver skal udføres og der føres herudover konkret kontrol over den pågældende levering, herunder hvorvidt den er succesfuldt leveret. I en lang række tilfælde skal Wolt kontaktes, hvorefter der så udstedes konkrete instrukser for arbejdets udførelse. Hertil kommer karakteren af det arbejde, der udføres, der kræver relativt lidt instruktion.

Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor Spørger har en løbende og mere fast tilknytning til Wolt. Der er herved lagt vægt på, at Spørger har indgået en løbende aftale med Wolt, der alene ophører, hvis en af parterne opsiger den.

Det er på den baggrund og efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke kan anses for at være honorarmodtager, men må anses for at være løn- modtager’.

Foto: pressefoto / Wolt / topchef Miki Kuusi