Platformsøkonomi

Finske Wolt, der har været i Danmark siden 2017, er blevet solgt til den amerikanske leveringsgigant DoorDash.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Wolt, der blev stiftet af finske Miki Kuusi i 2014, er blevet solgt for 52 milliarder kroner til amerikanske DoorDash.

Wolt har blandt andet ICONIQ Capital i ejerkredsen med Big Tech-investorer som Facebook-stifter Mark Zuckerberg og Twitter-CEO Jack Dorsey i flokken.

Købet giver DoorDash adgang til helt nye markeder med de 23 lande, som Wolt opererer i. Handlen sker i aktier og ikke kolde kontanter. Det er det største opkøb i Europas såkaldte hurtigleveringsbranche, hvor konkurrenterne blandt andet er tyske Gorillas, britiske Deliveroo og JustEat etc.

Miki Kuusi fortsætter i firmaet som ansvarlig for DoorDash International, hvor han kommer til at referere til DoorDash topchef Tony Xu.

– Ved at slå os sammen tror vi på, at vi kan sætte fart under vores produktudvikling, bringe større fokus til hvert af vores markeder og forbedre den værdi, vi skaber for forbrugere, forhandlere såvel som “dashere” og kurerer i hele verden, siger Tony Xu i en pressemeddelelse.

En kold leveringskrig

Handlen mellem Doordash og Wolt er lettere overraskende, hvis man skal tro Miki Kuusi.

– Ærligt talt, hvis du havde spurgt mig for et par måneder siden, så ville jeg have sagt, at vi hellere ville konkurrere (imod DoorDash, red.), siger han til Financial Times (FT) og tilføjer:

– Men jeg så, at vi kan gøre så meget mere sammen, fordi i sidste ende, så er vi et underdog-selskab, der kommer fra et svært hjemmemarked.

Ross Sandler, der er aktieanalytiker i storbanken Barclays, kalder opkøbet for starten på en “europæisk kold krig” inden for levering. Doordash forventer inden for få dage ifølge FT at annoncere en investering på 2,5 milliarder kroner i dagligevareapp’en Flink, der er baseret i Berlin og er mindre end et år gammel.

I Danmark har det tyske selskab Gorillas i øjeblikket gang i en voldsom satsning på dagligvareområdet med levering i København på 10 minutter.

Med meldingen om Gorillas ankomst har Wolt også kastet sig ud i dagligvarelevering, men dog stadig fra en lille håndfuld butikker og med en forventet leveringstid på omkring 30 minutter.

Wolt i problemer

I Danmark har der været stor politisk debat om Wolts forretningsmodel med selvstændige kurerpartnere. Fagbevægelsen og venstrefløjen mener, at Wolt med vilje undgår ting som feriepenge, pension og løn under sygdom ved at afvise at ansætte budene.

Wolt mener på den anden side, at størstedelen af deres bude ikke ønsker at være ansat på konventionelle vilkår, da fleksibiliteten i arbejdet er en fordel. Og Wolt har også fremhævet, at et Wolt-bud nemt tjener 170-180 kroner i timen.

I øjeblikket afventer Wolt, at Skatterådet tager stilling til, om budene skal betragtes som ansatte eller selvstændige.

DoorDash i stormvejr

I USA har DoorDash været i flere mediestorme under coronapandemien. I Chicago er DoorDash blevet sagsøgt af bystyret for at reklamere for madlevering fra restauranter uden virksomhedernes samtykke. DoorDash er også under anklage for at skjule de gebyrer, som selskabet tager for selve leveringen.

– Det er dybt bekymrende og beklageligt at disse firmaer bryder loven i disse utroligt svære tider ved at bruge unfair og misvisende taktikker til at udnytte restauranter og forbrugere, som kæmper for at holde sig oven vande, sagde Chicagos borgmester Lori Lightfoot i en pressemeddelelse i slutningen af august måned.

I slutningen af juli måned strejkede Doordash-bude over store dele af USA, da mange var utilfredse med minimumsbetalingen fra selskabet. I øjeblikket tjener et Doordash-bud mellem 2-10 dollar per levering. Strejkeopfordringen, der stammede fra en post på Reddit, tilskyndede budene til at arbejde for leveringskonkurrenten Uber Eats.

Reddit-kommentaren sluttede med en opfordring til, at bude skal betales minimum 4,50 dollar per levering før drikkepenge.