Direkte til sidens indhold

Wolt har haft adskillige sager med illegale bude: Myndighedernes problem

Politiet i landets største byer har haft adskillige sager om ulovligt arbejde blandt Wolt-bude. Wolt mener ikke, at selskabet bærer noget ansvar.

Billede: Peter Christian Bech-Nielsen / den pågældende scooter har ikke nogen relation til illegalt arbejde

En ung argentinsk mand med en Wolt-taske på ryggen bliver i maj sidste år standset af politiet i Aarhus i forbindelse med en mindre trafikforseelse. Da politiet tjekker hans papirer, viser det sig, at han er i Danmark på et turistvisum. Manden forklarer, at han havde lånt en Wolt-konto af en ven.

Sådan er sagen beskrevet af Østjyllands Politi, hvor udlændingeafdelingen bekræfter, at de er bekendte med, at den slags illegalt arbejde blandt Wolt-bude sker.

Den omtalte sag har Techmediet Radar fået aktindsigt i, og her fremgår det, at manden blev varetægtsfængslet og administrativt udvist af Danmark. Han modtog også en bøde på 3.000 kroner.

Udenlandsk fænomen

Sager om illegalt arbejde på digitale platforme som Uber eller Deliveroo er velbeskrevet i lande som England og Frankrig. Her har der været eksempler på, at bagmænd har udnyttet immigranter uden arbejdstilladelse til at arbejde gennem deres kontoer til en meget dårlig løn.

Herhjemme er fænomenet ikke beskrevet før. Men aktindsigt hos Københavns Politi viser, at der i 2019 og 2020 har været 22 sager om illegalt arbejde, hvor Wolt er nævnt i sagen. 20 af sagerne er endt med dom.

Københavns Politi bekræfter, at de er bekendt med, at der forekommer illegalt arbejde blandt Wolt-bude, men det er ikke et område, som de kører særlige indsatser mod. De 22 sager har alle været i forbindelse med mindre trafikforseelser eller en kontrol med transportmidlet.

Politiet har ikke nogen præcise tal på 2021, da der er tvivl om, hvordan de er opgjort.

Efterlyser på sociale medier

I lukkede grupper på de sociale medier, hvor spansktalende Wolt-bude deler tips og tricks, florerer der adskillige beskeder, hvor der efterlyses adgang til en Wolt-konto.

Techmediet Radar har været i kontakt med flere af dem, der efterlyser adgang til en Wolt-konto. Ingen af dem ønsker at udtale sig om det.

Et argentinsk bud, som ønsker at være anonym, fortæller, at der ikke er nogle bagmænd, men at de hjælper hinanden. Han fortæller om en ven, der arbejdede igennem en anden persons Wolt-konto, som han efterfølgende betalte 40 procent af indtjeningen til, så der kunne blive betalt skat.

Hos fagforeningen 3F, der igennem længere tid har forsøgt at indgå overenskomst med Wolt, har forhandlingssekretær i transportgruppen Karsten John Kristensen ikke hørt om det illegale arbejde hos Wolt. Men det høje tal kommer bag på ham.

– Hvis det udelukkende sker ved tilfældige standsninger, synes jeg det lyder meget voldsomt, men det viser bare, at det er meget svært at kontrollere arbejdet hos Wolt, siger han.

Karsten John Kristensen mener, at de mange sager rejser en del problematikker.

– Man kan være bekymret for, om der bliver betalt skat, og om der er bude på offentlig forsørgelse, som tjener penge ved siden af. Men jeg tænker også, at det er et spørgsmål om kundernes sikkerhed, hvis Wolt ikke ved, hvem der reelt kører rundt for dem, siger han.

Forsker: Wolts ansvar

Ifølge Janne Gleerup, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet med særligt fokus på prekariasering, er det et eksempel på udfordringerne ved digitaliseringen af arbejdsmarkedet.

– Det er et eksempel på den anonymisering af roller og relationer, der normalt eksisterer på en arbejdsplads, men som forsvinder på de her digitale arbejdsplatforme. Det åbner til, at det bliver nemmere at slippe afsted med de her svindelprægede praksisser, siger Janne Gleerup.

Ifølge hende opstår problemet blandt andet, fordi budene opererer i en gråzone.

– I det digitale format havner budene i en slags ingenmandsland i forhold til ansvaret. De oplever sandsynligvis, at de arbejder for nogen, mens arbejdsgiveren kan henvise til, at arbejdet reguleres i en app og på den måde lægge afstand til ansvaret for det som foregår, siger hun.

Wolt: Vi kender ikke til problemer

Wolts communications manager, Mikkel Tofte, skriver, at deres mere end 4.500 aktive bude alle har været igennem en ansøgningsproces, hvor de skal dokumentere deres opholdstilladelse eller arbejdstilladelse.

– Og hver eneste samarbejde med en ny kurerpartner er først en realitet, når en samarbejdsaftale er indgået. Heraf fremgår det tydeligt, at et partnerskab med Wolt ophører, hvis man begår ulovligheder, skriver Mikkel Tofte.

Hos Wolt oplever de ikke, at der er eller har været et problem med sager om ulovligt arbejde blandt Wolts kurerpartnere.

– Hvis politiet havde anset antallet af overtrædelse for markant, er jeg overbevist om, at de havde rettet henvendelse. Så en sag om ulovligt arbejde er først og fremmest en sag for myndighederne, da der er tale om en lovovertrædelse. Det retter vi os efter, skriver han.

Wolt har i løbet af 2021 haft mere end 10.000 bude aktive på deres platform. Derfor kan Wolt ikke gardere sig mod samarbejdspartnere, som bevidst begår ulovligheder, skriver Mikkel Tofte:

– Men vi skal hele tiden fokusere på at forbedre den proces, der begynder, når man sender beviser for sin opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. I sidste ende er vi dybt afhængige af, at såvel kunder som partnere har tillid til den service, vi leverer.

Tilføjelse: Efter artiklens udgivelse har Wolt fået mulighed for at kommentere på Janne Gleerups kritik af den ‘svindelprægede praksis’.

– Der er ikke tale om, at nogen – hverken budene eller Wolt – er i tvivl om deres roller og ansvar i vores samarbejde. Det viser gentagne undersøgelser og interviews med kurerpartnerne også. Selvom det først og fremmest er det enkelte buds ansvar at opføre sig ansvarligt og i henhold til lovgivningen, følger vi op med tjek af fx udløbsdatoen på opholdstilladelser. Vi har en god dialog med Wolts kurerpartnere, som vi forsøger at hjælpe gennem direkte kommunikation, der både giver dem gode tips til arbejdet som bud, svarer på deres spørgsmål og minder om, at lovgivningen skal overholdes. Men det er også vigtigt at dialogen med budene sker i respekt for, at de er Wolts samarbejdspartnere, ikke vores ansatte, skriver Wolts communications manager, Mikkel Tofte.

Tilføjelse: Efter artiklens udgivelse er Wolt vendt tilbage med nye oplysninger omkring deres kendskab til sigtelserne. De forklarer nu, at sigtelserne er rettet mod dem, og at de bærer ansvaret for de 22 sager.

– Så når der i artiklen står, at vi ikke oplever det som et problem, er det med udgangspunkt i de seneste år, skriver Mikkel Tofte.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.