Direkte til sidens indhold

‘Vi kan ikke blive endnu mere digitaliserede, hvis ikke vi har styr på sikkerheden og tilliden’

Hun er vild med Instagram. Hun er optaget af, at erhvervslivet får bedre adgang til kunstig intelligens og borgernes data, men hun ved, at det i høj grad er en tillidsøvelse med kritiske balancer. Mød Danmarks nye digitaliseringsminister Marie Bjerre.

Foto: Anni Norddahl / Digitaliseringsministeriet

Skiltningen på det nye Digitaliseringsministerium er ikke på plads endnu. På fronten af bygningen står der “Indenrigs- og Boligministeriet”. Marie Bjerre har fået kontor med udsigt til et meget befærdet lyskryds, mens Christiansborg og Slotsholmen tårner i baggrunden. Måske er det et meget sigende billede for, hvor den 36-årige advokat fra Rødkærsbro er landet.

Danmark har gennem de seneste 20 år sat mere kul på digitalisering end de fleste. En stigende kritik og fokus på skrøbeligheden af vores kritiske systemer og it-infrastruktur og debat om algoritmer og techaktører har gjort it-området til et mere profileret, men også politisk sprængfarligt område. Og ja, cybertrusler og krigen i Ukraine lurer rundt om enhver URL.

Første gang jeg rendte ind i Venstres Marie Bjerre i 2019, var hun netop blevet valgt. Det tog ikke mere end fem minutter, før det stod klart for mig, at hun besidder den type politisk likeability, som er svær at sætte på formel. Som debutant bragede hun ind med 8.627 personlige stemmer, det sjettehøjeste i Nordjylland. Og i november fik hun tæt på 10.000 personlige stemmer.

På dagen, hvor Marie Bjerre, havde fået at vide, at hun skulle være minister, fangede jeg hende kort på Christiansborg, og det var ret tydeligt, at hun følte sig ganske meget på udebane i forhold til it- og digitalisering. Nu har hun været lidt over en måned i jobbet, så hvad bliver hendes mærkesag, og hvad har hun tænkt sig at kæmpe for?

– Helt overordnet vil jeg gerne vil have, at vi får synliggjort hvor det er, at digitaliseringen skaber værdi for vores samfund. Hvor er det, vi kan få digitaliseringen til at hjælpe med den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft osv, siger hun og tilføjer:

– Og så vil jeg også gerne have, at digitaliseringen bliver mere borgerrettet. At vi også har det fokus. Det føler jeg i virkeligheden har manglet lidt. I (Radar, red.) har været gode til at tage de svære debatter op. Men det har manglet politisk. Der er jo mange, der oplever en frustration. De frustrationer vil jeg gerne tage alvorligt. Og også få taget den demokratiske samtale omkring det og finde de politiske løsninger, hvis det er det, der skal til.

Mandatet til forhandling

Afgrænsningen af Marie Bjerres ministerressort er endnu ikke helt på plads. Visse emner mangler stadig at blive afklaret i forhold til finans og erhverv. Men jeg kan ikke lade være undre mig over, at Danmarks Statistik, der ejer mere data om danskerne end nogen anden organisation eller offentlig institution, er placeret under den nye digitaliseringsminister.

Det kan være at jeg tager fejl, men det sender jo lidt et signal om, at man vil et eller andet. Ingen har mere eller bedre data om danskerne, og Danmarks Statistik har også særlig hjemmel til at gøre ting, som andre ikke kan?

– Det tror jeg er svært at svare på helt konkret. Jeg sad ikke med i de forhandlinger, da den der ressortdeling blev lavet. Jeg forestiller mig, at det hænger godt sammen med, når man også flytter Digitaliseringsstyrelsen over. Og netop adgang til data. At det er den sammenhæng.

Du er en liberal-sindet politiker. Altså, hvis man er liberal, så kan man godt blive bekymret over mange offentlige registre og en stor lyst til at aktivere dem. Skal vi forestille os, at det bliver sådan lidt et slaraffenland?

– Altså, reguleringen på Danmarks Statistik lægger vi ikke op til at ændre. Og det er jo en uafhængig myndighed. Eller uafhængig instans, er det jo nok det rette ord. Så det tror jeg ikke, man skal lægge noget dybere i på den måde.

Den afgåede S-regering havde en plan med, at sundhedsdata, som vi også har meget af i Danmark, skulle ud og arbejde i form af eksport og erhvervsliv. Har du nogle ambitioner i forhold til, hvad vi kan gøre med sundhedsdata?

– Jamen, der er helt klart et emne i forhold til adgang til data, sådan helt generelt. Det er sådan set ikke bare sundhedsdata, det er også energidata. At der er en adgang til data. Fordi hvis ikke der er en adgang til data, så ender vi jo med, at det er måske er få meget store virksomheder, der sidder på data. At vi får skabt nogle monopollignende tilstande, eller ikke får gjort op med dem. Og i øvrigt ikke får stillet data til rådighed, så virksomheder, innovative virksomheder, kan bruge dem og finde de smarte løsninger.

Kræver det nye typer, udvidede samtykker fra os som borgere? Eller mener du, man kan gøre det inden for eksisterende lov?

– Det kan jeg ikke svare på. Som du siger og bemærker er jeg liberal, og der er altså et hensyn til, hvad er det for noget data, man udleverer. Og det er enormt vigtigt for tilliden og retfærdigheden i samfundet, at vi kigger på, hvad er det for nogle data, man har adgang til, og at der er de rigtige samtykker. De der balancer skal der simpelthen være styr på.

Insta-type

Radar har på det seneste rapporteret om den stigende politiske bekymring ved kinesiske TikTok. En bekymring, der både handler om spionage, privatliv og påvirkning af frie samfund gennem uhyre effektive algoritmer.

Jeg er lidt nysgerrig. Hvilke sociale medier bruger du?

– Jeg er vild med Instagram, og det bruger jeg også mest. Hvis ikke jeg var politiker, så ville jeg måske kun være på Instagram – måske også noget mere LinkedIn. Jeg kan ikke særligt godt lide Twitter. Facebook bliver lidt et råbekor, men jeg bruger det.

Jeg ved jo, at du har brugt TikTok lidt – hvad mener du om det?

– Jeg har en profil på TikTok. Det er skræmmende, hvis nogen af de ting, vi hører om TikTok, er rigtige. Det er noget regeringen har fokus på. Vi skriver også i regeringsgrundlaget, at vi vil styrke den demokratiske kontrol med techgiganter. Jeg kan ikke udtale mig om konkret om det nu, da det også er tværministerielt.

Hvad er din position i forhold til regulering af cloud-tjenester og kunstig intelligens, som jo er blevet dit område på EU-plan?

– Grundlæggende er jeg meget positiv over for alle de muligheder, som digitalisering rummer i form af cloud og kunstig intelligens. Der er mange muligheder for vores virksomheder, den grønne omstilling og udfordring med mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt at vi bruger de teknologier og giver gode rammer for, at virksomhederne skal kunne benytte sig af de teknologier. Men det er klart, at der skal være en ordentlig balancegang. Der er nødt til at være sikkerhed og tillid. Hvad er det for data, der bliver brugt, og hvordan de bliver de brugt? Det er helt afgørende for, at vi kan digitalisere, fordi hvis ikke vi har styr på det, så mister man også den grundlæggende tillid. Og det er også med de øjne, vi kommer til at gå ind i den lovgivning, der er på vej fra EU.

Big Tech i kommunen

Chromebook-sagen fra Helsingør, hvor børnene i flere uger måtte parkere sine pc’er og tage blyant og viskelæder i brug, viser hvor langt Big Tech er kommet ind i den helt basale drift i alle dele af det offentlige. Således leverer Amazon cloud-kraften til Aula, mens Netcompany har bygget systemet. Og i store dele af det offentlige og forsvaret har Microsoft en central rolle i både at levere systemer og cloud-kapacitet.

Skal vi have nogen frygt for, at Big Tech håndterer eksempelvis vores børns data?

– Mange af Big Tech-virksomhederne har jo leveret mange gode løsninger. Det er fantastisk, men vi bliver nødt til at have et hensyn til, hvad det er for en magt, der bliver skabt og hvad er det for data, de har. Man er nødt til at have en balancegang. Der skal være kontrol på et niveau, hvor vi kan sikre de rigtige balancer og også en adgang til data, så man kan få andre spillere ind.

I Danmark har vi brugt mange år på at afskaffe offentlige monopoler igennem udbud. Nu leverer danske Netcompany en stor del af de offentlige it-systemer på tværs af pension, ydelser, skat, politi, valg, skoler og dagtilbud. Bliver det ikke problematisk, hvis vi i stedet ender med noget, der ligner private monopoler?

– Man skal altid passe på med monopoler. Det er sundt med fri konkurrence og adgang til markedet. Jeg har ikke nogen holdning til, om der skal udbydes flere opgaver lige nu og her. Men det er godt, at vi som land ejer den kritiske infrastruktur. Jeg er ikke nødvendigvis bekymret over, at én spiller fylder meget. Men jeg er optaget af, at der er konkurrence.

Den moderne borger skal begå sig i mange digitale systemer – herunder borger.dk, skat.dk, mit.dk, mitID, NemId, Aula, sundhed.dk, e-boks osv – er du bekymret over så mange løsninger?

– Meget af det handler om, at det er svært at gå fra det analoge samfund til det digitale samfund. Det havde jeg selv svært ved. Men når først det er kommet, så er mit indtryk at langt de fleste synes, at hverdagen er blevet meget nemmere. I forhold til digital post, så kommer alle breve fra det offentlige på alle de her forskellige visningsklienter.

Men er det ikke svært at navigere i? Jeg synes, at alene Aula kan være svært – oplever du det?

– Min oplevelse er, at det fungerer udmærket. Jeg er med på, at mange har frustrationer over Aula. Man bliver lidt bombarderet med billeder og opdateringer. Men det er ikke nødvendigvis fordi, at vi er blevet digitale, at frustrationen er der. Det handler også om, hvordan vi bruger det digitale. Det handler om digital dannelse. Efterlyser man eksempelvis sin kat på Aula, hvis man ikke kan finde den i nabolaget? Det skrev man ikke i skolens kontaktbog for 20 år siden.

Safety first

Danmark har det seneste års tid oplevet mange hackerangreb mod forskellige typer infrastruktur som MitID, ministerier og banksystemer. Det er gået op for danskerne, at det selverklæret mest digitale samfund i verden også er ganske sårbart.

Ser du en fare i, at vi også nogle gange bliver mere digitale, bare fordi vi kan?

– Det er i hvert fald vigtigt, at vi har sikkerheden med, i takt med, at vi bliver mere digitale. Og det er også en af grundene til, at vi nu har lavet et Digitaliseringsministerium. Det er ikke nok at have fokus på, at vi bliver mere og mere digitaliserede, men også hvordan vi gør det samtidig med, at vi har sikkerheden med. Og jeg tror heller ikke, vi kan blive ved med at blive endnu mere digitale, hvis ikke vi har styr på sikkerheden. Så det er et kæmpe fokus.

Man kunne næsten få den kætterske tanke, at du burde have Center for Cybersikkerhed under dig, og at det ikke burde ligge i Forsvarsministeriet.

– Det kommer til at være i Forsvarsministeriet. Men der ligger meget cybersikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen, også i forhold til virksomhedernes digitalisering. Så det er et emne, som jeg kommer til at beskæftige mig med. Det er også tværgående, og der er også noget koordinering. Der er også regulering i EU.

Som samfund taler meget om, vores børn og unge er pressede og bruger for meget tid på at måle og spejle sig i sociale medier. Skal vi i virkeligheden arbejde med at begrænse noget af deres digitale liv?

– Børns færden på digitale medier, synes jeg også er et område, som jeg bør beskæftige mig med. Ressortmæssigt ligger det jo andre steder også. Men jeg ser også det som en af styrkerne ved, at vi har lavet et selvstændigt digitaliseringsministerium, at man kan koordinere et dilemma her, for jeg synes det er en vigtig debat. Jeg synes også, det er en vigtig debat at tage med Folketinget, og det Digitaliseringsudvalg, som er blevet oprettet der.

Blå bog:

Marie Bjerre er født og opvokset i Rødkærsbro.

Medlem af Folketinget for Venstre siden 2019, hvor hun har været meget synlig som klimaordfører. Siden december 2022 digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

Bjerre blev student fra Viborg Katedralskole i 2005, og studerede jura på Københavns Universitet, hvor hun blev cand.jur i 2011. Marie Bjerre læste til Master of Laws ved University of California, Berkeley i USA i 2015-2016.

Hun bor i Aalborg og har to døtre. Har arbejdet som advokat for Gorrissen Federspiel og STORM Advokatfirma.

Hun var landssekretær i Folkeskoleelevernes Landsorganisation 2002-2003 og uddannelsespolitisk sekretær i Gymnasieelevernes Landsorganisation 2003-2004. I 2004-2005 var hun formand for Venstres Ungdom i Viborg. I perioden 2007-2009 var hun medlem af Venstres Ungdoms Landsstyrelse og Forretningsudvalg.

Marie Bjerre var i sin studentertid i 2006-2007 politisk assistent for daværende politisk ordfører i Venstre Troels Lund Poulsen i Folketinget. I 2010-2012 arbejdede hun som politisk assistent for Jens Rohde i EU-parlamentet.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.