Ind i algoritmen

Musikproducer og Veto-frontfigur Troels Abrahamsen udvikler NFT’er, som han håber kan styrke det decentrale internet og udfordre de store platforme.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Blockchain, NFT’er, krypto, DAO, smart contracts og checksums. Troels Abrahamsen, som de fleste vil kende som sanger og sangskriver i electro-rockbandet Veto strøer omkring sig med begreber, som mange it-insidere vil føle sig helt trygge ved, men som vil sende hr. og fru Danmark på overarbejde.

Den 38-årige musiker har rodet med computere siden teenageårene. Fildelingstjenester som Napster og Kazaa var formative i hans forståelse af et frit internet. Og netop det frie og decentrale internet er et hjertebarn for musikeren, men det vender vi tilbage til om lidt.

Brug denne blockchain-ordbog, hvis it-lingo’en driller

Troels Abrahamsen mener, at musikere har nemt ved at forstå de type abstrakte systemer, som internettet og forskellige it-systemer består af på kryds og tværs.  

– Min 80-årige far (producer og musiker Peter Abrahamsen, red.) har spillet, siden han var 16 år. Og det var ikke svært for mig at forklare ham, hvad der er fordelen ved decentrale systemer. Lyd og rettighedstænkning er jo i sig selv ikke noget, du gribe fat om, siger han.

Siden Veto fik et gedigent gennembrud på den danske rockscene i midten af 00’erne har Troels Abrahamsen under forskellige solo-aliasser som SuperTroels og EXEC udgivet mere eksperimenterende musik, hvor selve udgivelsesmetoden og ejerskabet over musikken er blevet mere og mere centralt.

De sidste par år har Abrahamsen arbejde med projekter, hvor NFT’er er centrale for, at musikeren kan bevare magten over sit værk, samtidig med at musikken er til rådighed for alle interesserede.

1000 sande fans

I 2008 skrev Wired-redaktøren Kevin Kelly et nu berømt blogindlæg under titlen “A 1000 true fans”. Ideen han præsenterede var kort fortalt, at skabende kunstnere eller brands reelt kun behøver 1000 fans, som de i gennemsnit sælger for 100 dollar om året til, for at kunne tjene nok. Det vigtige er især den direkte relation mellem kunster og publikum.

Abrahamsens projekt “Polly” er en måde at udgive musik via NFT’er og reelt et forsøg på at lave et pladeselskab med blockchain-teknologi med en stærk understrøm af Kevin Kellys ide om at bero på en kerne af de vigtigste fans. Med musikerens egne ord vil han med en smart contract i hjertet af Polly-projektet “genindsætte udgiver eller kunstneren som den centrale autoritet over det skabte værk”.

En smart contract er et stykke softwarekode, der fastslår ejerskab og bestemmer hvordan og hvornår en NFT kan videreformidles og hvordan det økonomiske regnestykke ser ud, hvis nogen ønsker at drive kommerciel virksomhed med musikken.

Abrahamsen forestiller sig, at han typisk vil starte med at udgive et begrænset antal NFT-plader. De plader kan eksempelvis udstyres med en licens, hvor de første købere af det begrænsede udvalg får ret til at dele med andre. Kunstneren får også en mulighed for at fjerne rettigheder eller musikken fra eksempelvis en musiktjeneste, hvis kunstneren ikke ønsker at blive brugt i en bestemt sammenhæng.

– Musik handler om at forbinde sig til mennesker. Det indledende salg kan oversættes til et digitalt salg med noget knaphed. Som et begrænset oplag. Jeg deler noget med en kerne, der er i direkte forbindelse med mig som musiker og udgiver, siger han og tilføjer:

– Med den model, jeg foreslår, kan jeg skabe en forbindelse til mit primære publikum først. Jeg kan gøre dem til medejere over min musik, og den kan eksisterer selv, hvis jeg dør eller går neden om og hjem. Min musik bliver bevaret af dem til evig tid.

Hvorfor NFT’er?

NFT’er har været centrum for en ekstrem stor opmærksomhed de sidste to-tre år, især efter teknologien har gjort sit indtog på kunstscenen. Musikere som Grimes og Kings of Leon har solgt kunstværker og musik for millioner af dollar. Og der har været spektakulære “one-of-a-kind” salg. Herunder den digitale kunstner Beeple, der solgte en jpeg-fil, som indeholder en collage af alle billeder, som Beeple har postet på nettet siden 2007, for vanvittige 69 millioner dollar.

De store, spektakulære salg, hvor kunstneren opgiver rettighederne til et værk mod et meget stort engangsbeløb, interesserer ikke Troels Abrahamsen. For ham er teknologien en måde at tage magten tilbage fra store platforme og musiktjenester som Spotify.

– Problemet med Spotify er, at den eneste metrik, som vi måler alle på, er antallet af streams og plays. Og hvis du ikke kan performe i det af en eller anden grund som musiker, så er musikken ikke en succes. Men der er noget musik, som du kun hører én gang eller kan indtage i et bestemt univers. Plays er en ubrugelig metrik i min verden,  siger han.

– Samtidig fortæller den lille smule data, som jeg kan få fra Spotify mig intet kvalificeret eller interessant, om hvem der lytter til min musik. Du ser også eksempler på kunstnere med mange afspilninger, men hvor det publikum slet ikke er typer, der går til koncert.

Ideen om selv at have langt større kontrol over sin musik, og hvilken måde indtægterne derfra skal komme ind, handler også om, at Troels Abrahamsen ser et stort potentiale i web3, som er ideen om et decentralt internet, der i stor udstrækning bygger på offentlige blockchains.

Musikbranchen skal ikke begå samme fejl som i 1990’erne, hvor teknologien i form af mp3-filer blev udråbt til fjenden.

– Mp3’er var en genial måde at dele og få musik ud til så mange som muligt. Men man kriminaliserede en masse mennesker med: “Don’t be a pirate”. Det blev til en masse udskamning, og musikbranchen lurepassede i for lang tid i stedet for at engagere sig i teknologien, siger Troels Abrahamsen og fortsætter:

– Det der så skete var, at der kom nogen udefra som sagde: “Mens I har gået og brokket jer, så har vi etableret et system, som I kan blive en del af, men det koster 30 procent,” siger han med henvisning til Apples lancering af iTunes.

– Der sker et eller andet lige nu. Der kunne jeg bestemme mig for, om jeg ville kaste mig helhjertet ind i det eller bare sidde og se på. Så jeg kastede mig ind i at praktisere mine ideer. Det har været ekstremt givende. Jeg har fået åbnet op for en masse måder at operere på, som jeg føler har været lukket inde i nogle systemer.

Open source

Troels Abrahamsen er ved at være færdig med at udvikle på sin smart contract, som han skaber opensource, så alle kan se med. Han regner med at udgive noget af sin egen musik som NFT inden jul, og han er også åben for at udgive andre. Men hovedreglen er, at det er umiddelbart er den skabende kunstner, som sidder med rettighedsdefinitionen og indtægterne, medmindre Abrahamsen selv har smidt penge i projektet eller har bidraget kreativt til udgivelsen.

– NFT’er skaber et grundlag for små og mellemstore uafhængige labels og kunstnere, der har brug for en måde at agere på i en decentral musikøkonomi, som ikke endnu engang konsolideres omkring nogle få platforme, der stiller en eller anden teknologi til rådighed, siger Abrahamsen.

Musikken kan i princippet sagtens licenseres til Spotify, selv om den udgives som NFT, men kunstnere mister ikke kontrollen på samme måde, som hvis det sker i en aftale gennem et større pladeselskab.

– Jeg kan trække min musik ud på et hvilket som helst tidspunkt. Der står i min licens, at jeg kan tilbagekalde den så snart jeg vil. Jeg er ikke prisgivet i forhold til disse platforme. Og de holder ikke min data, siger han.

Tracking og overvågning af brugerne, der også går under det lidt mere langhårede navn “overvågningskapitalisme” huer i det hele taget ikke musikeren.

–  Vi har internaliseret likes og plays, som det eneste der betyder noget. Men det der er værdsat på Spotify, er ikke nødvendigvis det, som er værdsat i kulturen. Jeg tror, at man har nemmere ved at agere, hvis man kender sit primære publikum, og så har man derudover et større publikum, som man ikke kender, hvilket svarer til at blive spillet i radioen.

NFT-giganter

Itunes og Spotify har gennem lang tid været de helt centrale steder at afsætte sin musik, hvis man ønskede at være synlig og tilgængelig. Men selvom NFT’er bærer et slags decentralt frihedspotentiale, så er der også ved at opstå hubs eller store platforme for NFT-salg og web3-kunstnere. Herunder Nifty, Friends With Benefits, Opensea og The Music Blockchain Platform.

Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen har også kastet sig dybere ind i blockchain-universitet og åbnet en kunstbørs for kryptokunst og NFT’er.

Er faren ikke, at vi stadig ender med nogle platforme som har magt over musikken og fortjenesten?

– Jo, de kan godt blive hubs eller store kuratorer. Min generation og også folk der er yngre end mig er ekstremt vant til, at man skal på en platform, hvis du vil et eller andet.

– Jeg vil gerne være på protokolniveau, fordi så kan man selv være platformen. Og det vi har fået med NFT-teknologien er en mulighed for at sælge digitale varer. Sådan helt skåret ind til kernen. Der er en åben protokol, der er nogle NFT-standarder, der er åbne. Den eneste måde vi kan forblive i den situation er, hvis vi ikke konsoliderer det omkring nogle platforme. Interfaces er ligegyldige. De kan skiftes i morgen. Det er den helt store salgspointe for mig. Her har jeg en komplet adskillelse af interface og protokol. Det betyder, at hvis interfacet, der tjener penge på at være bekvemt, er nogle fuckheads, så kan du gå hen til et andet interface eller skabe dit eget.

Sangeren, hvis band Veto ligger i dvale, har også afprøvet kunstigt intelligens i sangskrivningen. OpenAI’s GPT-3, som er en såkaldt neural tekstgenerator, har således bidraget med linjer til Abrahamsens sange.

– Den er fed at lege med. Man kan nærmest have samtaler med den. Jeg har prøvet at skrive sange, hvor jeg er blevet assisteret af den. Det er nærmest som at bruge en rimordbog. Den holder sig til syntaks, siger han og tilføjer:

– Mange, der arbejder seriøst med kunstig intelligens, forholder sig udelukkende til det som et værktøj. Noget du kan bruge til at udvide din praksis, som en assistent.

Et spørgsmål, der står dirrende tilbage, hvis vi skal prøve at forestille os et mere decentralt internet, hvor AI kun kommer til at fylde mere og hvor Big Tech-platforme stadig centrale omdrejningspunkter, er: Kan vi slippe vores afhængighed af bekvemmelighed?

– Jeg tror ikke, at der sker en afløsning. Man holdt heller ikke op med at køre hestekærre fra den ene dag til den anden. Det sker en gradvis udfasning. På samme måde kommer der til at være en stærk en bevægelse, der trækker imod noget decentralt. Lovgiverne bliver nødt til at forholde sig til det, siger Troels Abrahamsen.

Billede: Pressefoto / Troels Abrahamsen