Big Tech

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har vundet en stor sag om konkurrenceforvidning ved EU-domstolen mod Google, der nu må betale kæmpebøde på knap 18 milliarder kroner.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

I dag var afgørelsens time i Margrethe Vestagers langvarige armlægning med techgiganten Google. Og den danske konkurrencekommissær kan efter flere skuffelser nu fejre sin største triumf i sin kamp for at regulere Big Tech.

Sagens kerne er, om Google Shopping udnyttede sin magtfulde markedsposition til at favoriserede egne produkter fremfor andre selskabers prissammenligninger og produkter.

I dommen står der blandt andet:

“Google favoriserer sine egne shopping-sammenligningsservice over andre konkurrerende services i stedet for et bedre resultat over et andet resultat.”

“Google har ikke demonstreret effektivitetsgevinster forbundet med denne praksis, som modsvarer de negative effekter det har på konkurrencen.”

EU-domstolens afgørelse betyder, at den oprindelige bøde på 18 milliarder kroner, som Vestager gav Google fastholdes og nu skal betales.

Skaber præcedens

Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) mener, at dommen mod Google kan bruges i hendes arbejde som en af chefforhandlerne på EU’s Digital Services Act (DSA), hvor der skal sættes nye hegnspæle både i forhold til data- og forbrugerbeskyttelse.

– Dommen viser at der er en grænse for techgiganternes magt og misbrug af den. Derfor vil den formodentlig danne præcedens. Og for mig viser det også, at love virker selv for de store, siger hun og tilføjer:

– Men vi er ikke i mål. Der er brug for mere. DSA er en af de love, der kan sætte bedre spilleregler op for techbranchen. Men mest af alt er jeg glad for dommen. Og jeg vil blive ved med at tage kampen for god og stærk lovgivning.

Kan ankes

Philipp Schröder, der er professor i international økonomi ved Aarhus Universitet og sidder i Konkurrencerådet, mener, at sagen er en milepæl i reguleringen af Big Tech.

– Google har brugt mange penge på advokater og det er selvfølgelig en stor bøde. Men det er ikke noget, der vælter en virksomheden. Hvis de anker, så er det indikation af, at Google har en forretningsmodel, der er afhængig af at være gatekeepere, siger han.

Det kan i sidste ende også være et spørgsmål om image, hvis Google bruger den sidste mulighed for at anke sagen.

– En anke fra Google kan også handle om, at man ikke vil have den slags siddende på sig. Men de sidste fem år er der kommet en meget større skepsis over for Big Tech. Og Googles image led allerede skade, da Vestager rejste sagen, siger Philipp Schröder.

Professoren mener, at Googles næste træk derfor vil være meget sigende.

– En anke vil sende et signal om, at Googles status som dominerende markedsaktør også er meget afgørende i forhold til Googles indtjening, siger han.

Google: Vi har ændret praksis

Googles danske kommunikationschef Jesper Vangkilde hæfter sig i et kortfattet skriftligt svar ved, at Google allerede har rettet ind efter en afgørelse fra EU i 2017:

– Shopping-annoncer har altid hjulpet forbrugerne med at finde de produkter, de leder efter, hurtigt og nemt – og hjulpet forhandlere med at nå ud til potentielle kunder. Google vil nu læse dommen grundigt, men allerede tilbage i 2017 foretog vi de nødvendige ændringer for at overholde Europa-Kommissionens afgørelse. Vores tilgang har fungeret godt i mere end tre år og genereret milliarder af klik for mere end 700 sammenligningstjenester.

Google har endnu afgjort om sagen skal ankes.

I Storbritannien klarede Google dog foreløbig frisag i et potentielt søgsmål onsdag. Her ville Richard Lloyd, en tidligere direktør i forbrugerorganet Which?, have lov at føre et gruppesøgsmål mod Google for ulovligt at have overvåget 4,4 millioner iPhone-brugere gennem deres brug af Safari-browseren i håndsæt i 2011-12.

Det var den britiske højesteret, der afviste gruppesøgsmålet.

(opdateres…)

Billede: Media Commons / Pietro Naj-Oleari