Direkte til sidens indhold

Radar er blevet en del af Teknologiens Mediehus

...og bliver en del af PLUS-abonnement i løbet af et par måneder. Du har fortsat adgang til indholdet, ved at registrere dig her. Vi kontakter dig med et gratis og uforpligtende prøveabonnementstilbud ved lancering.

    Folketingsvalg 2022: “Hvis alle folk vidste alt om alle, så kunne ingen få et job”

    Bestseller-forfatter Morten Münster mener, at vælgerne ikke får nogen hjælp fra hverken politikere eller medier til at holde fokus på indhold i valgkampen.

    Pressefoto

    Som vi alle ved, så er offentlige kommentar-felter på Facebook nok det mest idiotiske sted, civilisationen har skabt. Men forleden faldt jeg over en enkel, men dybsindig kommentar:

    ”Hvis alle folk vidste alt om alle, så kunne ingen få et job”.

    Det er rigtigt.

    Hvis du til din næste jobsamtale sidder overfor en person, der lige har fået en liste af de mest kompromitterende ting, du nogensinde har gjort og sagt, så får du ikke jobbet.

    I den kommende valgkamp bliver det ekstremt vigtigt at huske på for os vælgere. For medierne vil ikke hjælpe os. De vil blæse selv de mindste ting op i blinkende breaking-skilte.

    Politikerne vil heller ikke hjælpe os. De vil åbne skuffen med skod-sager på deres konkurrenter og lække dem systematisk til pressen, der gladeligt vil malke dem helt i bund.

    Det er kun os selv, der desperat skal forsøge at holde fast i substansen i et miljø, der er præget af klik-liderlighed og magtkampe.

    Alle politikere har gjort og sagt ting, der vil få dem afsat i Folketinget, hvis pressen kendte til dem. Så det er bare et spørgsmål, om pressen finder ud af det eller ej. Ligesom din kommende arbejdsgiver.

    Husk på det, når de forudsigelige person-historier om bilag, sokker, kærester, fortielser og sort arbejde rammer forsiden på aviserne.

    Kunne du selv have kommet til at gøre det samme på et eller andet tidspunkt i dit liv? Eller foretrækker du fejlfrie robotter uden sjæl?

    Det er jo et privilegium at lægge vores egen moralske grænse, hvor vi vil.

    Bare husk på, at ingen nogensinde ville få et job, hvis alle vidste alt om dem.

    Hverken dig eller den politiker, du overvejer at stemme på.

    God valgkamp.

    Dette indlæg er bragt på Linkedin forud for Radars offentliggørelse.

    Blå bog:

    Morten Münster er ekspert i adfærdsdesign og forfatter.

    Han er forfatter til tre bestsellere om adfærd: ‘Personlig indflydelse – den overraskende sandhed om, hvordan man flytter mennesker, holdninger og produkter’. ‘Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’ og ‘Jytte Vender Tilbage’.

    Derudover står han bag konferencen Behavers.

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…
    Big Tech

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…

    TikTok står efterhånden i en situation, hvor det ligner et historisk fald i værdi, hvis USA indfører et forbud mod platformen. Så hvis ikke Bytedance skal se sit kæreste eje blive til værdiløs kode på historiens store app-mødding, så peger meget på et frasalg…