Tech-politik

Flere tech-eksperter mener, at det er naivt af kulturministeren at tro, at Big Tech vil give indsigt i deres algoritmer ad frivilighedens vej.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

I dag har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens præsenteret regeringens udspil til en ny medieaftale og Big Tech-regulering.

Af de ting som kulturministeriet har ladet dryppe til medierne forud, er forslaget om at Big Tech skal åbne algoritmerne for omverdenen. Kulturministeren vil dog ikke tvinge techgiganterne, som hun forklarede overfor dr.dk:

– Derfor er det en opfordring til at dele de her ting.

Den melding får panderynkerne frem hos Alf Rehn, der er professor og sektionsleder ved Institut for Teknologi og Innovation hos Syddansk Universitet.

– Det er lige som at sige pænt til børnene, at de skal være søde. Og så ellers håbe, at de er det, siger han.

Egne interesser først

Professoren mener, at Big Tech kun vil åbne algoritmernes sorte boks, hvis de bliver tvunget.

– Vi har set mange gange, at Big Tech først agerer i forhold til sine egne interesser og samfundets dernæst. Hvis der ikke findes nogen tungtvejende grund til at lave den transparens i algoritmerne, så ser jeg ikke nogen grund til, at de skal gøre det, siger han.

Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af den dataetiske tænke-handletank DataEthics, stemmer i.

– Det er naivt at tro, at vi kan demokratisere store amerikanske, børsnoterede virksomheder. De skal reguleres i samarbejde med EU, som jo hele tiden har gået i den retning, som Danmark nu mener, at de går i spidsen for. Men frivillighedens vej kommer regeringen ingen vegne med, siger hun og tilføjer:

– For mig er noget af det værste ved kulturministerens udspil, at regeringen anerkender techgiganterne som vores eneste digitale infrastruktur. Hvor er ambitionerne om fx. at skabe en dansk platform til politisk debat, hvor vi selv er i kontrol?

EU-sporet

Adspurgt hvorfor kulturministeren ikke går foran med en lov og tvinger Big Tech til at åbne algoritmerne for eksempelvis forskere og andre, svarer Ane Halsboe-Jørgensen til dr.dk:

– Vi går et skridt foran i overhovedet at anmode om de her ting. Men for at vi for alvor får det lovgivningsmæssige på plads, så er vi nødt til at gå den internationale vej. For vi er nødt til at have meget stærke muskler bag i forhold til lovkomplekserne.

Foto: Pernille Tranberg / pressefoto