Platformsøkonomi

Der er mest, der taler for, at Wolt-bude skal anses som lønmodtagere og ikke selvstændige, vurderer Skattestyrelsen efter at have undersøgt budenes forhold. Tirsdag afgør Skatterådet det omdiskuterede spørgsmål.

Af Mats Magnussen

Skattestyrelsen vurderer som den første myndighed i Danmark, at Wolt-bude skal anses som lønmodtagere. Det fremgår af et bindende svar, som techmediet Radar er i besiddelse af.

‘Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der er mest, der taler for, at Spørger (Wolt-budet, red.) er lønmodtager’, står der i afgørelsen. Skattestyrelsen slår dermed fast, at budene ikke er selvstændige erhvervsdrivende eller honorarmodtagere, som tilfældet er nu.

Dermed ser den langvarige strid mellem fagbevægelsen og Wolt om platformsvirksomhedens arbejdsvilkår ud til at have nået et afgørende punkt.

Det bindende svar bliver tirsdag fremlagt for Skatterådet, som endeligt afgør, om budene fremover skal have status som lønmodtagere. Platformsvirksomheden Wolt er ikke part i det bindende svar ifølge Skattestyrelsens definition, og har derfor heller ikke mulighed for at komme med bemærkninger eller klage over svaret.

Vidtgående instruktionsbeføjelser

Skattestyrelsen skriver som begrundelse i udkastet, at Wolt har ‘en vidtgående instruktionsbeføjelse’ over buddene, og at Wolt derfor ikke kun er rammen for udførelsen af arbejdet. ‘Det er Wolt, der træffer beslutning om, hvorvidt opgaven er udført korrekt. Reguleringen har derfor efter Skattestyrelsens opfattelse karakter af instruktionsbeføjelse fra Wolts side’, skriver myndigheden. Skattestyrelsen fremhæver også, at arbejdet udføres efter en meget detaljeret beskrivelse. Samtidig har Wolt-budet ifølge Skattestyrelsen i mange tilfælde ikke mulighed for selv at vælge, hvordan situationen skal håndteres. ‘Uanset kontraktens bestemmelse om, at kurerpartneren skal levere servicen efter egen metode og med eget udstyr” er der reelt ikke ret mange valgmuligheder for kurerpartneren, skriver Skattestyrelsen.

Friheden minder om timelønnet arbejde

Skattestyrelsen har også kigget nærmere på, hvad der taler for, at buddene er selvstændige. Fx. at buddene selv bestemmer, hvornår de vil arbejde. Men her bemærker myndigheden, at budene ‘kun kan afvise en tildelt ordre’. ‘

Det er Skattestyrelsens vurdering, at den frihed kurerpartneren har, er sammenlignelig med timelønnet arbejde, hvor arbejdstageren selv kan vælge, hvornår arbejdet skal udføres, da der alene betales for udførte opgaver. Dette betyder også, at indtægten ikke kan anses for at være ‘honorarindkomst’, skriver Skattestyrelsen, der lægger vægt på at arbejdet for Wolt ikke er udtryk for løsning af enkeltstående opgaver, men har karakter af et løbende forhold.

Et andet element, der taler for, at budene er selvstændige, er, at de selv står for udgifterne til udstyret i forbindelse med leveringen. Men her anser Skattestyrelsen udgifterne til fx. en mobiltelefon eller cykel for at være en begrænset økonomisk risiko forbundet med arbejdet. ‘Dette må anses for en sædvanligt forekommende udgift i en husstand, og dermed ikke en udgift, der ligger ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold’, står der.

Vender på en tallerken

Dermed vender Skattestyrelsen på en tallerken, da de indtil nu vejledende har vurderet, at Wolt-budene er selvstændige.

Chefkonsulent og skatteekspert i revisionshuset BDO Henning Boye Hansen er tidligere gået i rette med den vurdering.

Det giver god mening, at Skattestyrelsen nu er kommet frem til denne konklusion, når man sammenligner bagud i tid og med seneste praksis, siger han til den nye vurdering.

Seneste praksis er en sag om en gruppe dykkere, der arbejdede i Nordsøen for et stort udenlandsk selskab. Her endte landsretten med at afgøre, at dykkerne ikke var selvstændige. Samme sag har Skattestyrelsen henvist til i deres afgørelse.

– Både dykkerne og budene har store frihedsgrader, men det ændrer ikke på, at firmaet, som stiller dem opgaven og fastsætter de overordnede retningslinjer, har den her instruktionsbeføjelse, der taler for, at det er lønmodtagerarbejde, vurderer Henning Boye Hansen.

Armlægning med fagbevægelsen

Den opsigtsvækkende vurdering fra Skattestyrelsen kommer efter længere tids armlægning mellem Wolt og fagforeningen 3F. De to parter har igennem en længere periode – indtil videre forgæves – forhandlet om en overenskomst for Wolts bude. Fagforeningen insisterer på, at budene er lønmodtagere og dermed har ret til goder som løn under sygdom og arbejdsgiverbetalt pension.

Wolt selv henviser til egne tilfredshedsundersøgelser, som viser, at langt størstedelen af budene er glade for deres status som selvstændige partnere.

Senest har regeringen meldt sig på banen ved i et reformudspil at ville sætte ind mod “falske selvstændige”. Regeringen ønsker at indføre en såkaldt formodningsregel, hvor folk som udgangspunkt skal anses som lønmodtagere.

Flere domme fra udlandet peger i samme retning. I Holland og Spanien har domstole afgjort, at bude for leveringstjenesten Deliveroo er lønmodtagere. I Italien blev fire store madleveringstjenester heriblandt Just-Eat idømt milliardbøder og fik at vide, at deres bude skulle ansættes.

Radar har kontaktet Wolt for at få en kommentar på Skattestyrelsens vurdering af budene som værende lønmodtagere. I et mailsvar skriver Mikkel Tofte Jørgensen, Wolts Communications Manager i Danmark:

“Jeg har vendt historien med mit bagland. Den kan vi dog ikke forholde os til, før vi har fået indsigt i fakta. Så vi må vente med at kommentere på historien.”

Sådan gjorde vi

9. februar 2021 bad journalist Mats Magnussen Skattestyrelsen om et bindende svar på sin egen situation som Wolt-bud. Det skete, fordi Skattestyrelsen ikke på daværende tidspunkt havde taget endeligt stilling til sagen. Journalistisk var det en måde at få afdækket en juridisk gråzone på det danske arbejdsmarked. Deres vejledende vurdering var indledningsvis, at buddene skulle anses som selvstændige. Efter at have undersøgt arbejdsvilkårene for Wolt-bude journalistisk igennem længere tid, var det muligt at sende større mængder dokumentation, der viser, hvordan Wolt-budene bliver styret af en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres. Wolt-buddene styres og overvåges af Wolts algoritme. Hvis budene er forsinket, fremgår det således af appen. Samtidig holder Wolts support øje med om arbejdet udføres tilfredsstillende. Denne kontrol og overvågning af budene er også blevet fremlagt for Skattestyrelsen. Da skattesager behandles fortroligt er det kun spørgeren, Mats Magnussen, der har haft adgang til afgørelsen, inden den bliver afgjort i Skatterådet.

Skattestyrelsens afgørelse er flere gange blevet forsinket, hvilket ifølge Radars oplysninger angiveligt skyldes, at sagen har påkaldt sig større interesse fra Skatteministeriet.

Foto: Wolt pressefoto.