Platformsøkonomi

Tirsdag afgøres det endeligt, om Wolt-bude i skattemæssig forstand skal anses for at være lønmodtagere. Det kan få stor betydning for andre.

Af Mats Magnussen

Opdateret kl. 13:10: Skatterådet valgte tirsdag at udskyde vurderingen af Wolt-budes skattemæssige status for anden gang på mindre end to måneder.

Wolt-budene befinder sig i en gråzone. Er de lønmodtagere, selvstændige eller måske honorarmodtagere?

Tirsdag bliver det spørgsmål besvaret – i skattemæssig forstand – i Skatterådet.

Forinden har Skattestyrelsen vurderet et konkret Wolt-buds sag og er i deres svar kommet frem til, at der er mest, der taler for, at det konkrete Wolt-bud er lønmodtager. Skattestyrelsen skriver, at Wolt har instruktionsbeføjelser og ikke bare er rammen for udførelsen af opgaverne.

I afgørelsen skriver Skattestyrelsen, at der er lagt endeligt vægt på, ‘at der er tale om en løbende arbejdsydelse samt, at vederlaget udbetales periodisk og minder om en akkordløn’. 

Det faktum, at Wolt-budet ‘ikke har fast arbejdstid eller et sædvanligt opsigelsesvarsel’, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat. 

Sagen blev præsenteret for Skatterådet i oktober måned men blev udsat i op til tre måneder.

Ekspert: Afgørelse berører alle Wolt-bude

Skatterådets afgørelse kommer til at få betydning for samtlige Wolt-bude skattemæssigt, vurderer skatteekspert hos revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen.

– Det vil helt sikkert danne præcedens, for det er svært at se, hvordan Skatterådet og skattemyndighederne ikke skulle komme frem til det samme i andre afgørelser, lyder det fra Henning Boye Hansen.

Afgørelsen i Skatterådet kan potentielt også få betydning i andre brancher, hvor skattemyndighederne skal vurdere afgrænsningen, mener skatteeksperten. Den seneste sag, der har ligget til grund for den nuværende vurdering, handler om en række dykkere, der arbejdede i Nordsøen for et udenlandsk selskab.

I den sag endte Landsretten med at vurdere, at dykkerne var lønmodtagere.

– Jeg bliver svært overrasket, hvis Skatterådet ikke følger den afgørelse og kommer frem til, at Wolt-bude skal anses som lønmodtagere, siger Henning Boye Hansen.

Sejr for fagbevægelsen

Afgørelsen betyder, at Skattestyrelsen kan pålægge Wolt at indeholde indkomstskatten, og Wolt kan blive ansvarlige for den skat og moms, der mangler at blive betalt af mange Wolt-bude.

– Det vil samtidig være en massiv støtte til de fagforbund og politikere, som opfatter budene som reelt værende lønmodtagere med ret til pension, feriepenge og sygefravær, siger Christian Højer Schjøler, lektor i arbejdsret ved SDU.

Han understreger, at den skattemæssige klassificering ikke afgør den ansættelsesretlige klassificering.

– Men der skulle helst være overensstemmelse mellem de to, og i praksis er der det også ofte, siger Christian Højer Schjøler, der har forsket i de juridiske gråzoner på digitale arbejdsplatforme.

EU kommer på banen

Hvis Skatterådet ender med at beslutte, at Wolt-bude er lønmodtagere, vil det ikke tvinge Wolt til at ansætte budene. Men udfordringer i hele Europa med at sikre platformsarbejdere ordentlige arbejdsvilkår, har fået EU-kommissionen til at reagere. Kommissionen vil vende bevisbyrden om, så det fremover er op til platformen selv at modbevise arbejdsgiveransvaret.

Helt konkret er der fem kriterier, som definerer om en platform er arbejdsgiver, og platformen skal kun leve op til to af dem for at blive betragtet som arbejdsgiver.

Et lignende oplæg til et kommende lovforslag kom den danske regering med for nyligt. På den måde vil langt flere af godt og vel 28 millioner europæer, der arbejder på digitale platforme automatisk få ret til at organisere sig i fagforeninger og få adgang til løn under sygdom, feriepenge og forsikringer blandt andet.

Ifølge EU er der nu mere end 500 arbejdsplatforme i EU. Derfor er der behov for at skabe bedre arbejdsvilkår og samtidig sikre, at alle brancher har samme spilleregler, skriver Kommissionen i udkastet til direktivet.

Wolt ønsker andre regler

Wolt har siden ankomsten i Danmark ønsket at få skattereglerne ændret, da der er betydelige problemer for deres selvstændige bude med at betale den rette skat og moms.

Selskabet har for nyligt bedt om foretræde for folketingets skatteudvalg, da de blandt andet ønsker at få sat grænsen for momsregistrering op fra 50.000 kroner. Som det er nu, skal et Wolt-bud, der tjener mere end 50.000 kroner, starte egen virksomhed.

Derudover ønsker Wolt også selv at få lov til at tilbageholde skatten fra budene. I et svar på Wolts henvendelse, slår Skatteminister Morten Bødskov fast, at der er skatte- og momsmæssige ‘udfordringer’ med den tredje gruppe på arbejdsmarkedet, altså personer der leverer ydelser uden at være lønmodtager eller selvstændige.

Derfor undersøger Skattelovrådet om der bør indeholdes indkomstskat for personer i den gruppe. Ministeren svarer også, at en forhøjelse af momsregistreringen vil betyde tab i skatteprovenuet, og at det ikke er en del af undersøgelsen.

Ifølge Henning Boye Hansen er der i et større perspektiv god ræson i Wolts forslag om at hæve momsgrænsen og indeholde kildeskat for dem der, ‘udlejer’ deres arbejdskraft på platforme.

– Der er et stort behov i deleøkonomien, og jeg tror ikke, at provenutabet er så stort, fordi man afkriminaliserer aktiviteter, hvor der ikke altid bliver afregnet moms, siger han.

Fakta: Sådan gjorde vi

9. februar 2021 bad Radars journalist Mats Magnussen Skattestyrelsen om et bindende svar på sin egen situation som Wolt-bud.

Det skete, fordi Skat ikke på daværende tidspunkt havde taget endeligt stilling til spørgsmålet om budenes status. Journalistisk var det en måde at få afdækket en juridisk gråzone på det danske arbejdsmarked. Den indledende (ikke-bindende) vurdering var, at budene skulle anses som selvstændige. Efter at have undersøgt arbejdsvilkårene for Wolt-bude journalistisk igennem længere tid, var det muligt at sende en del dokumentation, der viser, hvordan Wolt-budene bliver styret af en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres.

Wolt-budene guides rundt og monitoreres samtidig af Wolts algoritme. Hvis budene er forsinket, fremgår det således af appen. Samtidig holder Wolts support øje med om arbejdet udføres tilfredsstillende.

Denne kontrol og overvågning af budene er også blevet fremlagt for Skattestyrelsen. Da skattesager behandles fortroligt er det kun spørgeren, Mats Magnussen, der har haft adgang til afgørelsen, inden den bliver afgjort i Skatterådet.