Platformsøkonomi

Hvis Skatterådet tirsdag følger Skattestyrelsens vurdering af, at Wolt-bude er lønmodtagere, kan der vente en millionregning til Wolt, vurderer ekspert.

Af Mats Magnussen og Peter Christian Bech-Nielsen

Wolt-budene har efterladt en skatteregning i millionklassen. 

Men med den nye vurdering fra Skattestyrelsen, der slår fast, at Wolt-budene skal anses som lønmodtagere, kan den regning nu ende med at blive pålagt Wolt, vurderer chefkonsulent og skatteekspert i BDO, Henning Boye Hansen.

– Skattemyndighederne kan med denne afgørelse pålægge Wolt, at de skal indhente deres budes skattekort og trække kildeskat af det, de udbetaler, forklarer han til techmediet Radar. 

Derudover vil Skattestyrelsen formentlig kunne gøre gældende, at Wolt hæfter for en efterladte skatteregning fra tidligere år.

– Sker dette, vil Wolt skulle indbetale den ikke indeholdte kildeskat til Skattestyrelsen, men Wolt vil efterfølgende kunne kræve den indbetalte skat refunderet af buddene, hvis de kan finde frem til dem, forklarer han. 

Millionregning efterladt

Wolt-budene og andre platformsarbejdere har efterladt en skatteregning, der kan løbe op i 20 millioner kroner, viser et svar til Folketingets skatteudvalg.

En foreløbig kontrolindsats som Skattestyrelsen har foretaget hos de 390 mest aktive Wolt-bude, som har været momsregistrere, viste, at mange ikke havde betalt den korrekte skat og moms i løbet af 2019. Det har Fagbladet 3F tidligere beskrevet. I alt mangler der at blive betalt 1,2 millioner kroner til statskassen. Tallet forventes også at stige, da det ikke er endeligt opgjort.  

Kan fortsætte freelance-modellen

Selvom Wolt-budene fremover formentlig vil blive anset for at være lønmodtagere i skattemæssig forstand, kan Wolt fortsat godt bruge dem som freelancere, forklarer Henning Boye Hansen. 

– Afgørelsen fra Skatterådet er en ren skatteafgørelse. Wolt-budene kommer ikke til at mærke en forskel udover, at de nu formentlig får fratrukket kildeskat af Wolt. Det, er den eneste effekt, siger han. 

I Skatterådssager er det muligt at få ændret afgørelsen, ‘hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret’, står der i skatteloven.  

I en mail til Radar skriver en pressemedarbejder fra Skattestyrelsen desuden, at det er vigtigt, at understrege, at Skatterådet “træffer konkrete og individuelle afgørelser på baggrund af de forhold og kontrakter, der i de konkrete sager gør sig gældende for den enkelte borger eller virksomhed”.

Og “som en konsekvens af dette vil en afgørelse for en enkelt borger eller virksomhed ikke nødvendigvis være den samme, som Skattestyrelsen træffer over for andre borgere og virksomheder, idet forhold og kontrakters indhold kan variere fra sag til sag”.

Men selv hvis Wolt ændrer markant på deres freelance-model, anser Henning Boye Hansen det for tvivlsomt, at Wolt kan få lavet om på afgørelsen.

– Wolt kan ikke ændre på det helt grundlæggende, at de har den her app, som budene bruger til at køre efter. Det er dem, som har hele set-uppet og instruerer de her bude i at arbejde, siger han.

‘Vurdering holder ikke vand’

Hvis Skatterådet følger vurderingen fra Skattestyrelsen, viser det, at Wolts klassificering af budene som selvstændige ikke holder vand. 

Det mener lektor i ansættelsesret ved SDU, Christian Højer Schjøler. Han kalder afgørelsen for en ‘enorm’ støtte til fagbevægelsen.

– Det giver samtidig en enorm støtte til de fagforbund, der opfatter budene som reelt værende lønmodtagere med ret til lønmodtagerrettigheder, såsom ferie og retten til at forhandle om overenskomstindgåelse, siger han og tilføjer, at den skattemæssige klassificering ikke afgør den ansættelsesretlige klassificering. 

– Men der skulle helst være overensstemmelse mellem de to, og i praksis er der det også ofte, siger lektoren.

Radar kontaktede mandag Wolt for at få en kommentar på Skattestyrelsens vurdering af budene som værende lønmodtagere. I et mailsvar skriver Mikkel Tofte Jørgensen, Wolts Communications Manager i Danmark:

“Jeg har vendt historien med mit bagland. Den kan vi dog ikke forholde os til, før vi har fået indsigt i fakta. Så vi må vente med at kommentere på historien.”

Opdatering (kl. 15:20): Skatterådet har valgt at udskyde afgørelsen, hvor de skulle vurdere om et Wolt-bud er at betragte som lønmodtager eller selvstændig/honorarmodtager. Det oplyser Skattestyrelsen. Det fremgår ikke hvornår afgørelsen vil blive truffet.

Radars journalist kørte som Wolt-bud for at undersøge arbejdsforhold

9. februar 2021 bad journalist Mats Magnussen Skattestyrelsen om et bindende svar på sin egen situation som Wolt-bud. Det skete, fordi Skattestyrelsen ikke på daværende tidspunkt havde taget endeligt stilling til sagen. Journalistisk var det en måde at få afdækket en juridisk gråzone på det danske arbejdsmarked. Deres vejledende vurdering var indledningsvis, at buddene skulle anses som selvstændige. Efter at have undersøgt arbejdsvilkårene for Wolt-bude journalistisk igennem længere tid, var det muligt at sende større mængder dokumentation, der viser, hvordan Wolt-budene bliver styret af en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres. Wolt-buddene styres og overvåges af Wolts algoritme. Hvis budene er forsinket, fremgår det således af appen. Samtidig holder Wolts support øje med om arbejdet udføres tilfredsstillende. Denne kontrol og overvågning af budene er også blevet fremlagt for Skattestyrelsen. Da skattesager behandles fortroligt er det kun spørgeren, Mats Magnussen, der har haft adgang til afgørelsen, inden den bliver afgjort i Skatterådet.

Skattestyrelsens afgørelse er flere gange blevet forsinket, hvilket ifølge Radars oplysninger angiveligt skyldes, at sagen har påkaldt sig større interesse fra Skatteministeriet.

Foto: Wolt pressefoto.