Direkte til sidens indhold

Shoshana Zuboff kogte overvågningskapitalismen ned til fem ord

Over 600 mennesker mødte op på Copenhagen Business School for at høre den akademiske rockstjerne Shoshana Zuboff føje yderligere substans til sin idé om overvågningskapitalismen, der har stjålet vores privatliv. “Nu må vi tage det tilbage”, siger hun.

Foto: Lise Søstrøm / CBS

I en propfyldt sal på Copenhagen Business School formåede den amerikanske forfatter og stjerneforsker fra Harvard Shoshana Zuboff at koge sit hovedværk fra 2019, “Overvågningskapitalismens Tidsalder”, ned til fem ord.

Er I klar?, spurgte hun ud i salen.

– Okay, lad os gøre det…Kære frøer, det koger. Spring! lød det energisk fra Shoshana Zuboff.

Herefter forklarede hun, at frøer er meget lyttende og kloge, så de spurgte, hvorhen de skulle hoppe?

Og det er netop problemet, forklarer hun. Overvågningskapitalismen er nemlig altopslugende.

Shoshana Zuboff’s arbejde har givet os et helt nyt sprog for, hvordan Big Tech’s forretningsmodeller fungerer og har inspireret politikere som Margrete Vestager til at tage et favntag med dem. Alligevel er det ikke helt gået op for os, hvad der er på spil, fortæller Zuboff.

– Jeg opdagede, at jeg følte mig enormt frustreret. Som årene gik med events, taler, oplæg, forelæsninger og skriverier, følte jeg stadig ikke, at vi var i stand til at se bag sløret, siger Zuboff.

Dansk link

Den amerikanske stjerneforsker samarbejde med professor i digital transformation på CBS Mikkel Flyverbom. Hun har for ganske nylig udgivet en helt nyt forskningsartikel, som beskriver, hvordan den konstante overvågning og dermed fraværet af privatliv udelukker muligheden for at have et velfungerende demokrati. Tech-giganternes forretningsmodeller er med hendes ord i et kapløb direkte mod demokratiet.

Derfor skal vi ikke bare regulere, men helt afskaffe deres adgang til vores personlige data, mener hun.

Demokratisk falliterklæring

Zuboff gav sig til dernæst til at gennemgå, hvordan overvågningskapitalismen blev grundlagt, da den amerikanske handelsminister Al Gore og præsident Bill Clinton besluttede at lade e-handlen på internettet være fri for regler og regulering i 1997. Her opstod i virkeligheden problemet, for vi skulle aldrig have ladet de smarte, unge mennesker fra Silicon Valley få frie tøjler, argumenterer Zuboff.

Hurtigt gik det dog op for politikerne, at der var problemer med firmaernes overvågning.

Men inden nogen begyndte at foretage sig noget, blev verden forandret ved teorrorangrebet 9/11 2001. Nu talte politikerne ikke længere om privatliv, men om total informationsopmærksomhed. Samtlige demokratier i verden hoppede med på vognen og begyndte at indsamle personlige data fra tech-firmaerne og teleselskaberne uden at behøve en dommerkendelse.

Så bundlinjen her, som jeg ser det, er, at dette er en enorm demokratisk fiasko, siger Zuboff.

Demokratierne fejlede ifølge hende i begyndelsen af den digitale tidsalder ved ikke at have en åben diskussion og foretage en analyse af, hvordan de nye teknologier fundamentalt ville ændre den måde vores demokratier fungerer på, og hvordan vi får dem til at arbejde for vores værdier.

Det gjorde vi aldrig. Og resultatet er, at vi i virkeligheden lige har frataget det globale samfund en sikker og retfærdig vej ind i det digitale århundrede. Fejlen efterlod et tomrum, og det tomrum blev hurtigt udfyldt af overvågningskapitalismen. Og det tomrum er aldrig blevet udfordret, siger Zuboff og kommer med et eksempel:

Tidligere i år gik Robert Califf, der er øverste chef for den amerikanske regeringsstyrelse Food and Drug Administration på tv-kanalen CNN og fortalte, at misinformation nu er den hyppigste dødsårsag i Amerika.

– Når jeg taler om digitalt medieret vold, er det ikke bare teoretisk. Rent praktisk er Facebook og Google herrer over liv og død, lyder det fra Zuboff.

Digital Kold Krig

Zuboff talte også om den stigende bekymring i akademiske kredse om en mulig digital kold krig mellem demokratier og autokratier. Det sker i kølvandet på Shanghai Association for Cooperation, der er startet af Kina og Rusland, men som både Tyrkiet, Iran og Myanmar har tilsluttet sig. Flere ser den sammenslutning af autoritære stater som et sted, hvor de planlægger og beslutter, hvordan de vil bruge tech til deres fordel.

Men Zuboff advokerede for, at vi ikke kan se så simpelt på det. For så længe vi ikke har klare regler for tech, har vi ikke et demokrati. Hun mener, at vi snarere har noget, der er tæt på et informationsmonopol, som hurtigt kan forvandles til et informationsoligarki.

Hovedideen bag overvågningskapitalisme er så besynderlig, at det var umuligt for os at bemærke den eller forstå det. Men selv når folk fortalte os om det, tænkte vi, åh, du må overdrive, for det ville ingen gøre. Hovedideen her er et økonomisk paradigme baseret på, at forudsigelser om menneskelig adfærd kunne sælges ligesom enhver anden vare. Som tonsvis af hvede eller tønder med olie, siger Zuboff.

Når Facebook træner deres kunstige intelligens på milliarder af datapunker om dagen og producerer seks millioner menneskelige forudsigelser i sekundet, så skal der naturligvis bruges massive mængder persondata. Hvordan får de fat i det, uden at folk opdager det? De camouflerer det og overvåger folks handlinger.

Men systemerne kan ikke gennemskue eller fortolke meningen med handlingerne. Og når du sætter systemet til at overvåge menneskelig kommunikation, bliver det derfor decideret farligt, mener Zuboff.

–  Jeg leder efter et ord, der overstiger ordet selvmorderisk. Det er omtrent lige så skadeligt for menneskelig kommunikation, som vi kan forestille os. For nu har vi, takket være Clinton og Gore, og takket være de andre demokratier, der fulgte trop, abdiceret vores informations- og kommunikationsrum til privat kapital, som så blev til privat overvågningskapital, siger Shoshana Zuboff.

Vores menneskelige adfærd, der før var privat, er altså de seneste tyve år blevet en handelsvare. Det har betydet, at vi er på vej mod en tilstand, hvor Google og Facebooks økonomiske magt trin for trin har taget magten væk fra institutioner, samfundet og vores individuelle liv.

Så vi har ikke kun koncentrationer af økonomisk magt, vi har koncentrationer af magt over mennesker i samfundet, siger hun.

Zuboff brugte eksemplet, at mange ting i vores globale samfund nu bliver besluttet af ganske få mennesker som Mark Zuckerburg i Facebook. Zuboff forestiller sig, hvordan han spiller Facebooks algoritme som et slags klaver. Når der er problemer med Kongressen, spiller han roligt og sagte for at skrue ned for det skadelige indhold, mens når der mangler omsætning i biksen, spiller han hårdt og monotont for at få opmærksomhed.

–  Så, vi er alle bekymret for uligheden, men det her er en helt ny akse af ulighed. Det her er punktet, hvor viden bliver til magt, siger hun.

Afskaf overvågningskapitalismen

Derfor, forkarer Zuboff, skal vi helt afskaffe overvågningskapitalismen. For det har aldrig været lovligt for firmaerne at tage vores personlige data. De har ikke engang spurgt, og enhver fem-årig ville kalde det for tyveri. Zuboff håber derfor, at vi på et tidspunkt indser, at det er et ondt og forkert system.

–  Der er ikke noget, der hedder at regulere det. Vi skal gøre det ulovligt. Det er enden på det, siger hun.

Hun sammenligner det med ophævelsen af slaveri. For selvom Abraham Lincoln voksede op i Kentucky og blev presset til at deltage i slavehandel, havde han som en ung mand en fornemmelse af at det var moralsk forkert.

– Vi ønsker os alle sammen, at teknologierne gør verden til et bedre, klogere, sikrere sted. Det er, hvad vi skrev under på og burde forvente.

Ifølge Zuboff vil det tage 24 timer før tusindvis af nye firmaer vil kunne tilbyde service, der minder om eksempelvis Google, på en mere favorabel måde. Vi skal altså slet ikke bekymre os om, at vi ikke kan få hjælp til at søge efter information uden, at de indsamler vores data, mener hun.

– Og det er også svaret på, hvor frøerne skal hoppe hen, siger Shoshana Zuboff.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.