Direkte til sidens indhold

Science fiction-forfatter: I prekariatet er du et ensomt atom

Forfatter Viggo Bjerring tilhører den priviligerede del af det digitale prekariat, men han føler sig nært beslægtet med Nemlig.com-chauffører og Wolt-bude.

Viggo Bjerring har fået corona-symptomer, så vi ender med at lave interviewet over en ustabil Zoom-forbindelse i stedet for den planlagte gåtur på Amager Fælled.

Og det virker næsten som en selvstændig pointe, at vi ikke mødes. For det arbejdsliv som Viggo Bjerring både beskriver i sin debutroman “Verdenshjertet”, men også selv oplever som forfatter, er til tider ensomt, fortæller han.

– Du mangler det kollegiale, der er ingen julefrokost i prekariatet, og du har en svingende indkomst. På samme måde som Wolt-budene, er du et ensomt atom i et samfund, der er indrettet til mennesker med et almindeligt lønarbejde. Det her samfund er slet ikke gearet til prekariatet, men der er flere og flere, som ender i den arbejdssituation, siger Viggo Bjerring.

Sci-fi-forfatteren har skrevet en kuldslået fremtids- og samtidsroman om kunstig intelligens, kærlighed og kapitalisme. ‘En filosofisk og humoristisk fortælling om at finde mening med livet i en ensom tid’, som der står på bagsiden af den lille, røde bog udgivet på forlaget Ekbátana.

Men bogen er ikke et politisk manifest, slår Bjerring fast. Og hovedpersonen i bogen er ikke ham, selvom der er flere ligheder.

“Åndelig udbytning”

Hovedpersonen Mads Arvesen er freelancer hos onlineportalen Easyjobs, hvor han om natten forsøger at skaffe sig arbejde som korrekturlæser eller andre småjobs. En tilværelse med mange forskellige arbejdsgivere, som Bjerring kender til fra sit eget liv som forfatter og oversætter.

– Jeg kender selvfølgelig godt stressen og de prekære arbejdsforhold fra min egen tilværelse. Derfor føler jeg også stor solidaritet med de allermest udsatte i den moderne økonomi, men personligt har jeg i høj grad valgt den her prekære verden med åbne øjne. Det har været vilkåret i kulturbranchen i mange år, og det har man desværre været ligeglad med, siger han.

Bjerring tilhører med egne ord den ’relativt priviligerede’ del af det digitale prekariat med en middelklassebaggrund, en uddannelse i idéhistorie og en succesfuld romanudgivelse.

Men han kan se en tydelig sammenhæng mellem udbytningen af Wolt-bude, og de kreative ‘åndsarbejdere’ i kulturbranchen.

– I modsætning til udbytningen af menneskekroppen i det manuelle prekariat, så er udbytningen flyttet ind i sjælen hos os prekære åndsarbejdere. Og den udbytning kan være svær at få øje på, især hvis du sidder alene derhjemme som Mads i romanen, siger han og tilføjer:

– Som åndsarbejder graver man tit dybt i sig selv for at finde den sidste rest af kreativitet, der kan sikre den næste projektansættelse, og så får man måske slet ikke jobbet alligevel. Og arbejdsgiveren er ikke engang tvunget til at se dig i øjnene, når han eller hun skiller sig af med dig. Selvom man har leveret noget virkelig godt, der også betyder meget for en selv, så kan man altid blive vraget den næste dag, og det er en anden type udbytning.

Hvem er egentlig chef?

I bogen bliver hovedpersonen nødt til at lægge sin døgnrytme om for at kunne skaffe sig arbejde på platformen Easyjobs. Hovedpersonens forhold til platformen beskrives således i bogen:

 ‘Chefer havde jeg altid haft det svært med. Men var Easyjobs en slags chef? Hvem var Easyjobs egentlig? De tog 12,5 procent af mit honorar, og de kunne lukke min konto i morgen, hvis de ville. Eller var kunderne min chef? Var det de kunder, som valgte mig og bestemte min rating, der var min arbejdsgiver? Arbejdsgiver, arbejdstager. Nogen må i tidernes morgen have forbyttet de to ord. Det var vel kunden og Easyjobs, der tog mit arbejde og min tid. Og mig der gav mit arbejde fra mig for et usselt beløb. Jeg var nederst i det økonomiske system, og systemet ville bestå’.

I USA er der adskillige arbejdsplatforme som Worksome og Amazons Mechanical Turk. Lignende arbejdsplatforme med småjobs er nu også begyndt at vinde frem i Danmark. En udvikling som Bjerring finder bekymrende.

– Mads bliver konstant ratet og vurderet, og han tillader sig ikke lange pauser. Hans psyke bliver meget påvirket af de her arbejdsvilkår, men der er ingen, som stiller spørgsmålstegn ved det politisk. Det virker til, at vi bare accepterer det. Når du er en del af prekariatet, er du altid udskiftelig – og det er et råddent vilkår som menneske, siger han.

Den kenyanske Mads

Udsigten til at mange mennesker fremover skal arbejde og tilbringe mere tid i det digitale univers, bekymrer også forfatteren.

– Jeg synes, at den entydigt positive version af metaverset er problematisk. Vi eksisterer og erfarer stadig som kroppe, og det er bare ikke det samme fx. at være til en koncert på nettet. Vi har brug for at opleve et fysisk fællesskab sammen med andre mennesker. Der er noget vigtigt ved at se hinanden i øjnene. Det er også sværere at byde andre mennesker rådne vilkår, hvis det ikke bare bliver sendt på mail, siger han.

Efter vores interview skriver Viggo Bjerring til mig i en sms, at jeg skal læse Anne Kidmoses artikel i Weekendavisen om den ‘kenyanske Mads Arvesen’.

‘Den giver et globalt perspektiv på noget af det, vi talte om: Det etisk set problematiske i afstanden mellem chef og prekariatet. Her bliver problemet yderligere forstærket ved, at den prekære arbejder sidder i Nairobi og arbejder under falsk identitet. Det er jo en helt absurd skæbne, artiklens hovedperson har, skriver han.

Billede: pressefoto / Frej Rosenstjerne

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.