Direkte til sidens indhold

S-profil skruer ned for forventninger til EU’s Big Tech-regulering

EP-medlem Christel Schaldemose (S) nedtoner forventningerne til EU’s Big Tech-regulering. Tiden med tracking er ikke slut. Men der er fremskridt.

Foto: Europa-parlamentet / Pressefoto

Danske Christel Schaldemose (S) sidder som en af Europa-Parlamentets chefforhandlere i arbejdet med at regulere Big Tech gennem Digital Services Act (DSA), som er en slags nyfortolkning af EU’s regler for nethandel, som er over 20 år gamle. Alle, fra små webshops til techgiganter som Facebook og Amazon, bliver påvirket af den nye lovgivning.

De regler som fastlægges i DSA strækker sig fra at begrænse og fjerne indhold fra terrorister til at åbne op om data og algoritmer hos Big Tech. Samtidig er Digital Markets Act (DMA), som især skal forhindre gatekeepere som Google, Amazon, Apple og Microsoft i at udnytte deres monopollignende markedspositioner, det andet ben i EU’s kommende lovpakke for at regulere nettet og de store teknologifirmaer.

I sidste uge gav de europæiske regeringer under et møde i EU’s Konkurrenceråd grønt lys til, at EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet kunne gå videre i arbejdet med DSA og DMA, som bliver en lang række kompromisser på tværs af udspillene fra begge kamre.

Techmediet Radar har taget en snak med Christel Schaldemose for at få hendes bud på, hvor den samlede tech-lovpakke lander, når de endelige forslag skal vedtages af EU’s medlemslande under det franske EU-formandskab i foråret ’22.

Kæmpe bøder

En af de ting, der virkelig faldt i øjnene for godt et år siden, da EU-Kommissionen præsenterede deres bud på DSA og DMA, var bøder på op til 10 procent af techgiganternes globale omsætning, hvis de blev fanget i at udnytte monopol eller bryde andre af de nye regler i DSA og DMA.

Men kommer vi til at se så store bøder?

– Det kan godt tænkes, at det ikke bliver op til 10 procent. Men seks procent vil stadig være mange penge. Det er vigtigt, at det har en slags afskrækkende effekt. Det skal batte noget, hvis det skal virke. De kan gives både, hvis man udnytter data eller misbruger en dominerende position.

Et af de helt store temaer, som har optaget mange, er, om Big Tech fortsat får mulighed for at tracke og overvåge brugerne i samme omfang som nu.

– Vi kommer til at lovgive om, at techgiganterne ikke må bundle data, som de gør nu. Og de ikke må favorisere egne produkter med anbefalelsesgoritmer. Men et forbud mod tracking kommer nok kun til at gælde individer under 18 år.

Fravalg af algoritmer

I Kina har kommuniststyret som en del af en stor tech-reguleringsbølge netop indført love, der rammer techselskaber anbefalelsesalgoritmer. Det hedder sig blandt andet, at selskaber ikke må lave algoritmer, der skaber afhængighed eller får folk til at bruge mange penge. Samtidig skal forbrugeren til enhver tid oplyses af virksomheden om en anbefalingsalgoritme og have mulighed for at vælge den fra.

Med erkendelsen af, at tracking og overvågning af brugerne fortsat vil være muligt, så lever det som den amerikanske techkritiker og Harvard-professor Shoshanna Zuboff har navngivet “overvågningskapitalismen” videre.

– Vi får ikke forbud mod overvågningskapitalisme. Personlig data er på mange måder fremtiden og nøglen til det hele. Det gør DSA og DMA ikke noget ved. Men der lægges op til, at de store techfirmaer med anbefalelsesalgoritmer skal tilbyde et identisk produkt, der ikke består af tracking og profilering.

Det ærgrer Christel Schaldemose, at tracking i større omfang vil leve videre.

– Jeg er ikke tilhænger af det, men det er virkelig svært at komme til livs. Vi forsøger at lave nogle regler, der beskytter brugerne bedre. Det skal være lige så let at fratage som at give samtykke. Og så prøver vi at forbyde dark patterns (en digital løsning, der lokker eller snyder dig til at gøre noget andet end det, du egentlig ville, red.).

– Jeg så allerhelst, at du på forhånd ikke var udsat for tracking, men at du skulle tilvælge, hvis du vil have tracking og profilering. Det er muligt at gøre en forretning ud af beskytte forbrugerne mod tracking og overvågning af adfærd.

Hvem står mest i vejen for det?

– Det er meget nemt at se, at der ikke er basis for det. Hverken i medlemslandenes regeringer eller i parlamentet. Når jeg taler om forbud mod tracking, så får jeg at vide, at så ødelægger du små virksomheders mulighed for at nå ud til at deres kunder gennem eksempelvis Facebook.

– Det kan godt være tilfældet i starten, men hurtigt vil du få et ‘level playing field’. Og så konkurrerer alle på lige vilkår. Lige nu har Facebook monopol på data, og så er løsningen, at de ikke kan høste disse data.

En del af de her ting ligger vel i virkeligheden allerede i GDPR, men den håndhæves ikke?

– Det er paradoksalt, at store techvirksomheder hver dag indsamler alt om folks seksualitet, præferencer og privatliv, men små velgørende organisationer kan næsten ikke opbevare selv de mest banale oplysninger.

Haugen som gamechanger

I denne uge skal alt hvad Parlamentet og Kommissionen berører i reguleringen af algoritmer forhandles endeligt på plads, før det lægges ud til regeringscheferne næste år. Christel Schaldemose mener, at det nylige besøg fra Facebook-whistleblower Frances Haugen har været med til at påvirke mange politikere i en progressiv retning.

– Nu handler det ikke om at beskytte techgiganterne længere. En del havde slet ikke forstået omfanget af det, som Big Tech gør, før nu. Det takker jeg især Frances Haugen for. Hun har gjort et indtryk. Der er en større forståelse for, at vi skal have demokratisk opsatte regler for techgiganterne.

Et andet af de mest kontroversielle forslag handler om tvungen fjernelse af indhold fra platforme. Her støder hensynet til den enkeltes ytringsfrihed sammen med beskyttelse af forbrugere, individer og svage sjæle.

– Rådets position er, at de ønsker en mulighed for at beordre ulovligt indhold fjernet. Men hvem skal kunne bede om at tage indhold ned? Hvem skal bestemme det? Jeg synes personligt, at indhold skal ned, hvis det er ulovligt og med en tidsfrist. En stay down-mekanisme. Min holdning støder selvfølgelig sammen med dem, der er bekymrede for ytringsfriheden.

Får vi færre techmonopoler med det, der er på bordet nu?

– Jeg håber, at DMA’en skaber ægte alternativer til Facebook, så vi kan mødes med venner og familie uden at data bliver høstet og brugt mod os. Men lige nu er det nok et fata morgana. Derfor taler vi meget om interoperabilitet, så er det nemmere at skabe reelle konkurrenter.

– Vi plejer at bekæmpe monopoler. Og vi har i høj grad monopoler her. Eller i hvert fald gatekeepere. Men det her er kun første runde i en længere kamp for at regulere techgiganterne. Heldigvis peger flere ting fremad.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?