Direkte til sidens indhold

Radar sparker valget i gang med buskampagne om algoritmernes magt

Radar vil dette valg igennem forsøge at sandsynliggøre, hvordan algoritmer og sociale medier påvirke vores politiske proces og forestående folketingsvalg. Derfor spørger vi på buslinje 2A: ‘Politikerne danser for algoritmerne – afgør det valget?’

De næste to uger kører Radars kampagne forbi Christiansborg flere gange i timen på buslinje 2A. Billederne i baggrunden er selfies fra forskellige politikeres sociale medie-profiler.

Vi ved det alle sammen godt. Valgkampen har raset på sociale medier og i busskure i månedsvis. Men et sted er vigtigere og mere afgørende end alt det andet. Hvor udendørsreklamerne taler sit tydelige sprog, så er sociale medier og dertilhørende algoritmers magt og indflydelse komplet mørklagt og samtidig helt central.

Ja, bevares, vi kan godt se, at politikerne poster på livet løs på Facebook og Instagram, men vi aner grundlæggende ikke, hvilke budskaber de kommunikerer til præcis dit eller mit feed. Vi ser nemlig ikke det samme. Facebooks milliarder af datapunkter koblet med de data, som de enkelte partier og politikere fodrer algoritmerne med, bestemmer hvilke målrettede annoncer og dark posts Mette, Pape og Ellemann skyder ud til os.

Algoritmen printet i panden

Du kan aflæse algoritmernes magt helt ned i politikernes mimik, hvor der poseres efter alle kunstens regler. Men det er igen på forsiden. Bag den spejlblanke skærm bliver der truffet beslutninger, der kan afgøre valg. Forestil dig, at du som folketingskandidat mister adgang til din konti i de tre-fire afgørende uger eller bliver fjernet helt fra platformen. Hvad så?

Eller lav det tankeeksperiment, at andre brugere har anmeldt dig for at sprede uønsket indhold eller, at du af den ene eller anden grund får en dårlig rangering i feedet. Måske bliver du shadowbanned. Altså, at du helt eller delvist bliver forvist eller nedtonet i dele af et socialt netværk uden at være klar over det. Måske er du for moderat eller for kedelig til, at dit budskab kan performe på Facebook?

Vi kan se, at regeringsmagten formentlig vil blive vundet med få procentpoints margin denne gang. Og vi ved fra Facebook-whistleblower Frances Haugens afsløringer, at Facebook giver radikale og splittende budskaber mere medvind i algoritmen. I Danmark ser vi blandt andet, hvordan skikkelser som Lars Boje Mathiesen og Mette Thiesen, der for ganske få år siden var komplet usynlige i mediebilledet, er blevet blandt de ti bedst performende politikere på Facebook.

Fanget i hvert vores feed

Hvis ikke vi har et fælles udgangspunkt for debatten, hvordan kan vi så overhovedet have en meningsfuldt politisk samtale? Hvad bliver det for et valg, hvis vi hver især er i fanget i et personaliseret feed?

Den danske regering har i mange sammenhænge sagt, at den vil regulere sociale medier. Samtidig er den nødt til at spille efter algoritmerne for at blive genvalgt. Egner et privat firmas platform sig overhovedet til at danne infrastruktur for den politiske samtale og valgkamp?

Og så er der privatlivsdiskussionen. Et helt kapitel for sig. Radar kunne i sidste uge afsløre, at personlig data fra medlemmer af Venstre, Frie Grønne og Nye Borgerliges deles med Facebook igennem cookiefeaturen ‘Pixel’.

Men vigtigst: Vi har grundlæggende ingen dybere indsigt i, hvordan algoritmen hos Facebook, Instagram, Youtube etc. virker. Vi kan gætte ud fra, hvad der får mange interaktioner. Vi ved reelt ikke, om forskellige sociale medier skruer op og ned for kandidaters profiler alt efter sympatier. Det er et oplyst demokrati iført mørkelygte.

Vi kunne princippet stille spørgsmålet på bussen med omvendt fortegn: Afgør Facebooks algoritmer valget?

Man kan undre sig såre over, hvorfor det er lovligt med politiske reklamer på sociale medier, når nu det er forbudt på eksempelvis TV2 og andre tv-kanaler. Altsammen er spørgsmål, som Radar vil belyse i valgkampen.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.