Direkte til sidens indhold

Professor: Politikerne bør droppe politisk reklame på Facebook

Professor i markedsføringsret ved CBS Jan Trzaskowski mener, at politikerne bør overveje et forbud mod målrettet politisk reklame på sociale medier. 

Kampen om magten i Danmark udkæmpes i høj grad på sociale medier, hvor politikerne efter bare to uger har brugt flere penge på reklamer på Facebook end under hele sidste valgkamp.

Men der er forskel på at sælge reklamer for støvsugere og politiske budskaber på sociale medier, mener Jan Trzaskowski, professor i markedsføringsret og persondatabeskyttelse ved CBS.

– Politikerne er som børn i en slikbutik. De vil gerne gribe ind over for vores afhængighed af sociale medier, men bruger samtidigt virkelig mange ressourcer på netop Facebook. Vi ved, at jo mere du bruger det, jo større bliver det, og på den måde er politikerne med til at fastholde platformenes monopol og magt, siger Jan Trzaskowski, der i 25 år har beskæftiget sig med jura og teknologi.

Jan Trzaskowski er imod den gængse opfattelse af, at vi betaler for tjenesterne med vores data.

– Vi betaler ikke med vores data, som mange går og siger, men med rigtige penge, vores opmærksomhed og ikke mindst vores selvbestemmelse. Ofte er de såkaldte gratis tjenester ret dyre for os og samfundet, siger han.

På samme måde mener han, at det kan være problematisk, at politikerne bruger Facebook til at påvirke vælgerne gennem målrettede markedsføring.

– De forskellige virtuelle realiteter vi lever i sætter den demokratiske debat under pres. Sociale medier har gjort det let for alle at få en stemme, men der er behov for at gentænke, hvordan vi får en samlet kommunikationsplatform, som i bund og grund er demokratisk, siger han.

Drop målrettet reklame

I hans bog ‘Your Privacy Is Important to Us!’ revser han adtech-branchen ud fra en erkendelse af, at vores grundlæggende ret til privatliv, der var tænkt som et værn mod staten, nu bliver overtrådt på daglig basis i vores møde med techgiganterne.

– Mark Zuckerberg er ikke nødvendigvis ond og ønsker formentlig ikke at ødelægge vores folketingsvalg, men Facebook er som virksomhed underlagt en målsætning om profitmaksimering. Det betyder, at virksomheden har et incitament til at fastholde og udnytte vores afhængighed til at blive på platformen – noget som de kan styre ved at justere algoritmen, siger han og peger på de afsløringer, der kom i kølvandet på, at Facebook-whistlebloweren Frances Haugen stod frem.

Derfor slår han på tromme for, at vores ministre dropper at lave officielle budskaber på Facebook, og at politikerne dropper at reklamere på Facebook og Instagram for at undgå at bidrage til deres monopol. I Danmark blev det i 1992 forbudt at lave politiske reklamer på landsdækkende fjernsyn. Et tilsvarende forbud burde gælde sociale medier, mener Jan Trzaskowski.

– Grundlæggende handler det om, at man jo ikke har fået loven justeret. Vi har et forbud mod politiske budskaber på tv, fordi det er særligt virkningsfuldt, og det kun er de store partier, der kan slippe afsted med det økonomisk. Der er sociale medier mere demokratiseret, men til gengæld er de mindst lige så effektive og mangler transparens. Så man kan godt argumentere for, at den her målrettede annoncering til forskellige grupper giver en lukkethed, som er skadelig for den politiske debat siger han.

Hverken TikTok eller Twitter tillader politisk annoncering. Men Facebook fastholder det omdiskuterede annonceværktøj. Ved at målrette annoncer på Facebook kan politikerne ramme helt særlige segmenter ud fra forskellige interesser eller geografisk placering — og også med særligt tilpassede budskaber.

 

Der er brugt næsten fire millioner kroner på bare 11 dage i valgkampen på Facebook og Instagram. Kilde: Politiskannoncering.dk

Intet hørt fra Politikere

Den digitale borgerrettighedsforening Kritik Digital har i et indlæg i Berlingske kritiseret muligheden for at lave målrettet politisk annoncering på Facebook.

Også Radars afsløring om, at partierne Nye Borgerlige og Liberal Alliance sender medlemslister til Facebook, finder Mikkel Vinther, der er leder af Kritik Digital, enormt problematisk.

– Det er jo kernen af problemet. For det første må Facebook slet ikke have den slags særligt sensitive oplysninger, og borgerne er aldrig blevet spurgt. Derudover er det problematisk, at de kan sige til Facebook, at de skal sammenkæde oplysningerne og finde nogle som ligner deres medlemmer, for jeg tror, at de færreste har lyst til at blive udvalgt på den måde, siger Mikkel Vinther.

Siden Kritik Digitals kronik blev bragt i Berlingske har de forsøgt at få en række politikere til at diskutere sagen, men ingen af dem er vendt tilbage, fortæller Mikkel Vinther.

– Vi er blevet mødt af en mur af tavshed. Vi har fået at vide, at de ikke ønsker at snakke om det, fordi de alle sammen gør det, så det vil bare blive set som hykleri. Når valgkampen er ovre, kan vi forhåbentlig tale om det, og så har vi også et overblik over, hvad der har været godt og dårligt, siger Mikkel Vinther.

Er blevet foreslået

I kølvandet på sidste valgkamp talte flere politikere, herunder Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, om at den målrettede annoncering burde forbydes.

‘ Vi må som forbrugere af sociale medier og kilder til data kræve en højere grad af gennemsigtighed, når det gælder brug af alle vores data. Og endelig vil vi med et forbud kanalisere millioner af annoncekroner fra de store amerikanske techgiganter til danske lokale og nationale medier, som vi dermed vil støtte indirekte i at levere god og kritisk journalistik,’ skrev Martin Lidegaard i Altinget.

Radar har forsøgt at få en kommentar fra Martin Lidegaard til, hvorfor han stadig selv bruger penge på reklame på Facebook, og om han stadig går ind for et forbud. Men vi har intet hørt fra Lidegaard, hans kampagneassistent eller Radikale Venstre.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.