Direkte til sidens indhold

Professor: Krypto handler ikke om kurs – det handler om fremtidens internet

Kryptovalutaer er blevet anklaget for at være værdiløse, men deres værdi bør vurderes som en platformsvirksomhed, mener CBS-professor.

Når den finansielle sektor udskammer kryptovaluta og kalder bitcoin værdiløs, skyldes det en manglende forståelse for, hvordan platforme på fremtidens internet skal bygges.

Det er kort fortalt it-professor ved Copenhagen Business School Jan Damsgaards pointe i en ny artikel om den reelle værdi af kryptovaluta. For når vi skal vurdere kryptovalutas værdi, skal vi slet ikke fokusere på selve kryptovalutaen, men derimod se det som det smøremiddel, der holder gang i de blockchain-baserede decentrale platforme, som kan blive konkurrenter til de dominerende platformsvirksomheder som Spotify, Facebook og betalingssystemet SWIFT. 

Professoren peger eksempelvis på blockchainen Solana, der har vist sig særdeles god til at fungere som en platform for musikdelingstjenesten Audius, hvor kunstnere kan uploade deres musik og brugere kan lytte uden en mellemmand. På sigt kan den udgøre en konkurrent til Spotify, der er værdiansat til 45 milliarder dollars.

For at finde ud af om værdien af Solana er rimelig, skal man altså først udregne den samlede aktieværdi for markedet for musikdeling. Herefter skal man finde ud af, hvor stor en del af markedet Solanar portentielt kan overtage. Med det regnestykke in mente er Solanas samlede værdi af kryptovaluta på 55 milliarder dollars måske ikke så spekulativ og ude af trit, mener Jan Damsgaard.

– Det er en demontering af de her kæmpestore platforme, som i dag er verdens største firmaer. Solanas værdi skal ses i lyset af, at de vil tage markedsandele fra Spotify og Apple Music, og derfor er værdien af Solana pludselig ikke helt vanvittig. Jeg vil da hellere give mine penge til en sulten kunstner end til Spotifys ejere, siger Jan Damsgaard, der før jul udgav bestselleren ‘Blockchain Business’, hvor han beskriver, hvordan blockchain-teknologien allerede nu er ved at forandre virksomheders tilgang til ejerskab og transparans.

Metaversets byggesten

Til værdien af blockchain-platformen skal man også medregne indtjeningen fra de mange virksomheder, som anvender den, og de revisorer, der vedligeholder bogholderiet. Det kender vi også fra tech-giganterne. Det er ikke blot Facebooks algoritmer, der skaber Facebooks værdi, men i høj grad de tre milliarder brugere, der benytter sig af platformen, forklarer Jan Damsgaard, der er er ekspert i blockchain og platformsøkonomi.

Men den blockchain-baserede decentrale tilgang til internettet, kaldet web3, kommer ikke til at blive helt fri for big tech. Facebooks navneskifte til Meta er en erkendelse af, at de ikke vil komme for sent til festen. Meta har deres egen kryptovaluta på vej, og de investerer milliarder i at opbygge deres eget metavers.

– Der kommer til at eksistere to lejre: De store platformsvirksomheder som vil tjene penge, og så noget der minder mere om en slags andelsbevægelsen, der kommer nede fra. Danmark er hjemsted for andelsbevægelser, og vi har et ønske om at skabe noget bedre til gavn for alle, siger Jan Damsgaard.

Manglende tillid

Den manglende tillid fra de finansiellse institutioner til kryptovaluta er ærgerlig, siger Jan Damsgaard.

Han mener, at finanssektoren bør have en mere progressiv tilgang til blockchain-teknologiens muligheder.

– Det her er en anden måde at lave internet på, og det slipper en masse innovative kræfter løs. Det er svært for de etablerede institutioner at acceptere. De er i en situation, hvor de har svært ved at se, hvordan de kan bibeholde deres positioner, men det er en enorm bagstræberisk tilgang, siger han med henvisning til en række sager i ind og udland.

I USA har direktøren for investeringsbanken JP Morgan for nylig udtalt, at ’bitcoin er værdiløse’. Herhjemme har Nordea i et forsøg på at bremse populariteten forbudt sine ansatte at eje kryptovaluta.

Ifølge Jan Damsgaard minder situationen, om postvæsnets undervurdering af e-mails i 90’erne. Han ser den skeptiske tilgang og den manglende forståelse som en stor fejl.

– Vi overvurderer betydningen inden for tre år, men vi undervurderer den groft inden for fem år, siger han.

Potentiale

Techmediet Radar har kontaktet Finans Danmark for en kommentar. Her siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, at finanssektoren bestemt ser muligheder i blockchain-teknologi.

– Blockchain-teknologien har afgjort potentiale og rummer en række anvendelsesmuligheder, der kan komme samfundet og borgene til gavn, siger han og tilføjer:

– Bankerne er optaget af teknologier, produkter og tjenester, der kan være i forbrugernes interesse. Derfor har bankerne gennem de senere år studeret blockchain og Distributed Ledger Technologies (DLT), og vi følger udviklingen tæt. Vi har også deltaget i standardiseringsarbejdet i regi af Dansk Standard, da det er vores generelle erfaring, at standardisering er med til at modne nye teknologier.

Radar har også kontaktet Nationalbanken for en kommentar.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.