Direkte til sidens indhold

Politikere vil have Gorillas og Wolts lagerbutikker ud af byen 

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation er klar til at gribe ind overfor Wolt og Gorillas såkaldte “dark stores”.

Musikhuset Aage Jensen i Landemærket i Indre København var i mange år samlingspunkt for guitarister, men er i dag blevet til et Wolt Market, hvor de lyseblå madbude henter dagligvarer. I en tidligere Netto ved Jarmers Plads er vinduerne skærmet af fra omverdenen, efter den blev overtaget af Gorillas, hvor kunder bestiller varer gennem deres app og modtager dem på 15 minutter.

Fænomenet ‘dark stores’ eller på dansk spøgelsesbutikker er udbredt i hele Europa, hvor lynhurtig levering af dagligvarer især har vundet frem under corona-pandemien. Butikkerne placeres centralt i byerne for at varerne kan komme hurtigt frem. I Danmark er det særligt udbredt i København, hvor Gorillas har seks og Wolt har fire dark stores, hvoraf mange af dem før var almindelige supermarkeder. Også Hungry har annonceret, at de er klar til at åbne dark stores i 2022.

De kundeløse butikker har fået købmanden Poul Bøcker Cullura, der driver Meny under Illum, til tasterne på LinkedIn med en opsang om, at det er den forkerte vej at gå. Han fortæller til Radar, at han er glad for konkurrencen, men bekymret for at de skaber et dødt centrum.

– De er med til at udvande livet i byen, og vi kender det fra landsbyer, hvor ligeså snart to butikker lukker, så skaber det butiksdød, siger han.

Han bliver bakket op af De Samvirkende Købmænds branchedirektør, John Wagner. Han opfatter det som en kommunal opgave at sikre levende bymidter.

– Jeg opfordrer stærkt kommunen til at sikre levende bymidter, og det er helt klart værd at overveje, om en dark store behøver ligge midt på hovedstrøget, eller om ikke man med fordel kunne placere dem i en baggård, siger John Wagner.

Politikere: Vi vil gribe ind

Står det til Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod skal der sættes ind over for dark stores.

– De her lagerbutikker er bestemt ikke noget, jeg ønsker for vores by. De ser forfærdelige ud med deres helt tillukkede facader og bidrager på ingen måde til en levende by. Jeg er bestemt bekymret for, at det vil brede sig, og derfor har jeg bedt forvaltningen om at klargøre, hvad vi har af muligheder for at gribe ind, fortalte hun sidste uge til Dagligvarehandlen.

Radar kan nu fortælle, at et flertal bestående af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet samt Venstre, er klar på at gribe ind overfor dark stores placeret på åbne gader og stræder.

Astrid Aller, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for SF, har været med til at presse kommunens forvaltning til at undersøge mulighederne for at forhindre udbredelsen af dark stores, fortæller hun.

– Det er frustrerende at se, hvordan de her dark stores spreder sig over hele byen og bare blæser på vores lokalplan, siger hun.

Ifølge en pressemedarbejder er kommunen i øjeblikket ved at undersøge bestemmelserne i lokalplanen om ‘udadvendt serviceerhverv’ til at få rykket butikkerne. Det vil kræve en konkret juridisk vurdering af hver enkelt butik, og i øjeblikket er sagerne nederst i bunken og kan ikke fremskyndes.

S: Bylivet visner

Ønsket om at gribe ind bakker også Socialdemokratiet op om, skriver teknik- og miljøordfører Mette Reismann til Radar.

– Vi ønsker trygge og levende byer – også i stueplan. Det sker ikke ved at have døde facader, når man har dark stores. Det medfører, at bylivet visner. Vi synes ikke, at der skal være lagerfaciliteter af den størrelse i byerne. Det er lukkede kasser, og det skaber utryghed. Der er ikke liv, som hvis der var rigtige butikker, og man kan se, hvad der foregår, siger Mette Reissmann.

Der er også forsigtig opbakning fra Venstres gruppeforperson, Louise Theilade Thomsen.

– Jeg er ikke så nervøs som Enhedslisten, men jeg synes, at det giver mening at se på, om vi kan bruge lokalplanen til at sikre, at dark stores ikke bliver for udbredt på centrale områder i byen. Men jeg så gerne, at vi gik i dialog med branchen frem for en hård regulering, for jeg synes, at det er vigtigt, at vi fortsat har dem i byen, siger Louise Theilade Thomsen.

I den anden grøft er der Radikale Venstre, hvor man ser man skeptisk på forslaget, lyder det fra Christopher Røhl, der er midlertidigt medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

– Vi har set, hvordan for stramme indgreb let kan kvæle nye teknologier, som vi så det med løbehjulene i sin tid. Derudover skal vi også passe på med at diskriminere bestemte butiksformer. Vi ser en fortsat stigende efterspørgsel på løsninger, som platformsøkonomien i øjeblikket leverer på, og de er villige til at flytte ind i de tomme butikslokaler. Derfor afventer vi de konkrete forslag fra Line Barfod og resten af Enhedslisten med en vis skepsis, siger han.

Wolt: Vi er en butik

Radar har kontaktet Wolt for en kommentar til historien om, at politikerne er klar til gribe ind over for deres Wolt Markets på centrale områder i byen, fordi de ikke er åbne for kunder.

– Wolt Market er jo netop en butik, der tilbyder folk at afhente deres varer, hvis de ønsker det. Det er ikke en aflåst butik. Det er en butik, der på mange måder ligner andre supermarkeder både udenpå og indeni. Supermarkederne er i øvrigt under forandring i disse år, hvor nogle eksperimenterer med løsninger som fx. ubemandede kasser eller ubemandede butikker. Og mange københavnere har jo faktisk taget Wolt Market til sig, især fordi det sparer dem tid og besvær, skriver Mikkel Tofte, Wolts communications manager.

Han håber derfor, at politikerne ser på byen som en helhed:

– Nogle foretrækker at hente deres pakker i en fritstående pakkeboks midt i bybilledet eller få varer leveret til døren, nogle går i kiosken for at hente pakker eller spille på enarmede tyveknægte, mens andre vælger at handle i klassiske supermarkeder med scan-selv og høj grad af selvbetjening, udtaler Mikkel Tofte.

Radar har også kontaktet Gorillas bestyrelsesformand, Rasmus Sindberg, men han ønsker ikke at kommentere på sagen.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.