Direkte til sidens indhold

Politiker har en aflytningsboks på sit kontor, som alle folketingsmedlemmer bør have

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz har en aflytningssikret ‘Noisebox’ på sit kontor, så hun kan føre fortrolige samtaler. Det bør alle folketingsmedlemmer have, siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed og medlem af Cybersikkerhedsrådet.

Der står en lidt mærkelig trækasse i vindueskarmen på Aaja Chemnitz’ kontor. Når den er tændt, udsender den et lavfrekvent signal, der lyder lidt som flimmer på et gammelt fjernsyn, når signalet ryger.

Den grønlandske folketingspolitiker fra partiet AI har en alvorlig grund til, at hun har fået en ‘Noisebox’. De nordatlantiske politikere befinder sig nemlig i hjertet af en stadig mere højspændt konflikt om Arktis, der har stormagter som Kina, Rusland og USA som primære aktører.

– Jeg har indtil nu været formand for Grønlandsudvalget og sidder i Udenrigspolitisk Råd samt i gruppen for arktiske parlamentarikere. Flere af de steder får vi fortrolige informationer, som jeg også skal dele med folk i Grønland, så Folketinget har vurderet, at jeg er særligt udsat i forhold til aflytning og overvågning, siger hun.

Støj

Noiseboxen fungerer ved, at man lægger sin telefon ned i trækassen, hvis man har brug for at have en fortrolig samtale. Støjen i kassen gør det praktisk umuligt at aflytte.

I Grønland har man oplevet flere forsøg på at påvirke forholdet til både Danmark og andre magter. Således blev der sendt et forfalsket brev fra den udenrigspolitisk ansvarlige på Grønland, Ane Lone Bagger, til amerikanske politikere i kølvandet på, at USA’s daværende præsident Donald Trump havde fremsat et ønske om at købe Grønland. I brevet gav Bagger udtryk for, at Grønland ønskede et langt tættere forhold med USA, og at man havde planer om gennemføre en folkeafstemning om komplet løsrivelse fra Danmark.

Landsstyreformand Mute B. Egede oplevede under de afgørende dage af den grønlandske valgkamp i 2021, at et 11 sider langt dokument med udokumenterede påstande om ham blev grundlag for en række kritiske, falske historier på TV2. TV-kanalen måtte efterfølgende krybe til korset og indrømme, at historierne var uden bund i virkeligheden, og redaktionschef Ulla Østergaard på TV2 News forlod sit job som følge af sagen.

– Der er altid en fare for, at nogen forsøger at sætte en kile ind i rigsfællesskabet, siger Aaja Chemnitz og tilføjer:

– Jeg er også meget opmærksom på forsøg på phishing-angreb. Forleden fik jeg en mail med en faktura fra en revisor, som jeg ikke havde brugt. Den slettede jeg med det samme.

Aaja Chemnitz fortæller, at hun gennem Folketinget er i løbende dialog med de danske efterretningstjenester FE og PET om sikkerhedsforanstaltninger. Hun har valgt at begrænse sin brug af diverse beskedtjenester og sociale medier. Derfor bruger hun eksempelvis ikke TikTok. Hun har dog prøvet at benytte Whatsapp og Metas Messenger i embeds medfør.

– Jeg er meget opmærksom på, at jeg kun skriver ting de steder, der kan klare offentlighedens lys. Hvis jeg skal videregive fortrolige oplysninger, så gør jeg det face-to-face og med telefonen nede i noiseboxen, siger hun.

Burde alle have en noisebox?

Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed og medlem af Cybersikkerhedsrådet,  mener, at det er oplagt, at alle folketingsmedlemmer skal have en aflytningssikret boks.

– Det ville give rigtig god mening. Der er bestemte tjenester i Danmark, hvor man låser sin telefon inde, når man deltager i møder der.  En lignende mulighed ville være helt oplagt for folketingsmedlemmer, siger han.

Sikkerhedschef i Folketinget Jacob Glahn vil ikke fortælle Radar, om der er flere folketingsmedlemmer, der har aflytningssikrede bokse på eget kontor, men han siger, at Folketinget ‘løbende overvejer hvilke sikkerhedsprocedurer, der er nødvendige i forhold til de enkelte folketingsmedlemmer’.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.