Europa-Parlamentet har efter et langt tovtrækkeri endelig vedtaget sit forslag til det nye platformsdirektiv. Dagens afgørelse er det endegyldige punktum på en langvarig magtkamp i korridorerne i Bruxelles, som nu skal direkte videre til slutforhandlingerne med Kommissionen og Rådet.
Den nye lovgivning skal sikre, at flere platformsarbejdere bliver ansat som lønmodtagere frem for selvstændige. For eksempel Wolts madbude eller Ubers chauffører. Det fortæller Marianne Vind, som har forhandlet dele af direktivet, til Radar.
– Vores forslag blev vedtaget. Det er en stor sejr, at vi nu er et skridt nærmere flere rettigheder og bedre vilkår til platformsarbejdere. Nu skal forslagene videre til forhandlinger med Kommissionen og Rådet. Dem glæder jeg mig til at følge, siger hun i et skriftligt citat.
Stemmerne faldt med 376 stemmer for og 212 stemmer imod aftaleteksten, som kort fortalt går i mod EU-Kommisionens forslag om en række kriterier for, hvornår man er selvstændig og i stedet vender formodningsreglen om, så det fremover er platformene, der skal bevise, at en arbejder er selvstændig. På den måde er det en meget vidtgående aftale, der netop er vedtaget i Parlamentet.
Ifølge Marianne Vind er aftalen vigtig for de mange “falske selvstændige”.
– Platformsarbejdere tjener kun penge, når der tikker opgaver ind på mobiltelefonen. Jeg kalder dem også digitale daglejere eller falske selvstændige. For det er det, de er. De kan sammenlignes med de daglejere, der for mange år siden stod klar ved havnen eller fabrikken til at tage et arbejde. Bare på mobilen. Derfor er jeg glad for Parlamentets opbakning til vores arbejde i dag. For det er nu eller aldrig, siger Marianne Vind.
Langvarig strid
Forhandlingerne har været præget af en massiv lobbyindsats fra platformsvirksomhederne, og vedtagelsen af platformsdirektivet har været udskudt flere gange. Dagens endegyldige blåstempling af Parlamentets indstilling var således forsøgt bremset af de liberale og konservative grupper i parlamentet med en underskriftindsamling. Målet var at sende rapporten tilbage til beskæftigelsesudvalget.
Mens parlamentets holdning nu er endegyldigt afklaret, mangler vi stadig at kende Ministerrådets position. Det tjekkiske EU-formandskab støttede en alternativ formodningsmodel, hvor man arbejder med syv kriterier, hvoraf tre skal være opfyldt for, at en virksomhed klassificeres som arbejdsgiver. Det svenske formandsskab forventes ifølge iagttagere at forfølge det udgangspunkt.
Det danske mandat, som fungerende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen arbejder ud fra, er at beholde de fem kriterier i formodningsreglen, som Kommissionen tidligere spillede ud med.
Radar opdaterer artiklen…
