En fredag i august 2022 måtte et passagerfly udsætte sin landing i Aalborg Lufthavn. Årsag: En drone fløj godt syv kilometer fra lufthavnen i en højde af 140 meter.
Meget luft er presset gennem jetturbinerne siden, men truslen fra både civile og militære droner udgør et stadig større problem for både lufthavne og forskellige typer kritisk infrastruktur. Radar kan fortælle, at blandt andet Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiet, Trafikstyrelsen, Københavns Lufthavn og energiselskabet Ørsted kigger på udstyr, der kan neutralisere, lokalisere og opspore droner.
Således deltog disse i denne uge i et arrangement, hvor forskellige selskaber fra den israelske forsvarsindustri fremviste blandt andet Roboticans fuldautomatiske Goshawk-drone, der kan indfange eller ødelægge andre droner i luften. Ved fremvisningen deltog også danske MyDefence fra Nørresundby, som gennem selskabet Skylock er en del af det israelske industrikonglomerat Avnon Group. Den israelske gigant Elbit Systems, der leverer forsvarssystemer i mange kategorier, var også på deltagerlisten.
Skylock specialiserer sig i at lave forskellige anti-dronesystemer til blandt andet lufthavne, kritisk infrastruktur, personbeskyttelse samt politi og militære formål. Her vil forsvaret mod droner typisk bestå af GPS-spoofing, elektromagnetiske pulsangreb og GNSS-manipulation. Eller sagt på noget nær fodformet dansk: At forvirre og angribe dronens navigationssystemer eller elektriske kredsløb, så den ikke kan nå sit mål.
Fælles politiprojekt
Rigspolitiet, PET og landets politikredse er involveret i et fælles projekt, hvor de afdækker hvor stor en trussel droner er i forskellige sammenhænge i dansk luftrum. Fokus er i første omgang at fastslå, hvor behovet er, og derfor kigges der bredt til søstertjenester og erfaringer fra andre lande.
– På projektplan kigger vi på området for at få et overblik over, hvor den her teknologi er relevant for os, siger Flemming Drejer, operativ chef i PET til Radar.
Her er især Israel interessant, da landet er meget langt fremme i udviklingen af droner, som blev andet er blevet benyttet heftigt på Gaza-striben og Vestbredden, hvor det israelske forsvar især bruger dem til rekognoscering og overvågning. I efteråret 2022 var der rapporter om, at israelsk militær også havde givet grønt lys til målrettede likvideringer af palæstinensiske terrorister med bevæbnede droner.
I dansk sammenhæng er de ikke-militære myndigheder og tjenester især optaget af, at denne type udstyr ikke skal udgøre nogen fare for civile, hvis man eksempelvis skal uskadeliggøre en drone.
Ørsted: Ingen kommentar
Det seneste halve år har der været tiltagende bekymring i blandt andet Norge og Sverige over droneflyvning i områder omkring landets olie- og gasplatforme samt atomkraftanlæg.
– Der er blevet observeret droner ved nogle af vores installationer på den norske kontinentalsokkel, sagde en talsperson for det statsejede energiselskab Equinor, efter at flere droner blev spottet inden for 50 meter af forskellige platformene og dermed brød den 500 meter lovbestemte sikkerhedsafstand.
Der er blevet spekuleret i, om Rusland har været i gang med en intens kortlægning af norsk og svensk energiinfrastruktur, men det kan også handle om intimidering som følge af den anspændte situation mellem NATO og Rusland efter Ukraine-krigen.
Radar har spurgt Ørsteds presseafdeling om, hvilken anti-droner teknologi selskabet især er interesseret i, men det ønsker Ørsted ikke at udtale sig om.
– Vi udtaler os ikke om, hvordan vi arbejder med fysisk og digital sikkerhed, siger Tom Christiansen fra Ørsteds presseafdeling.
Trafikstyrelsen og Københavns Lufthavn er ikke vendt tilbage ved Radars deadline med en kommentar.
Eksperter: Sikkerhed først
Radar har talt med flere droneeksperter. Fælles for deres vurdering er, at mange typer energiinstallationer, infrastruktur og transporthubs potentielt kan have behov for beskyttelse eller systemer til at overvåge droner.
– Bombningen af Nord Stream viser jo med al tydelighed, at det er vigtigt at vi passer på al infrastruktur. Det geopolitiske miljø forandrer sig. For tre år siden var Norge ikke bange for, at en russisk fyr med en hobbydrone kom tæt på olieinstallationer. Nu tænker vi helt anderledes, siger Jerome Jouffroy professor ved Syddansk Universitet Mechatronics.
Sikkerhed er alfa og omega ved brug af anti-dronesystemer i byer eller i nærheden af befolkede områder. Derfor hælder professoren til, at droner, der kan indfange andre droner, måske er det mest realistiske til brug i eksempelvis dansk politi.
– Detection-systemer er vigtige. Men de civile myndigheder skal være sikker på, at en anti-drone løsning ikke er farlig. En drone, der kan fange en anden drone, er en bedre løsning, og den skal selvfølgelig virke i al slags vejr, siger Jerome Jouffroy.
