Direkte til sidens indhold

Pendlere: DSB diskriminerer digitalt udsatte med straf-gebyr

DSB diskriminerer de ikke-digitale ved at opkræve et gebyr på 40 kroner på fysiske billetter, mener Lars Wiinblad, projektchef hos Passagerpulsen.

Charlotte Saltoft Kjærulff

Klippekortet er erstattet af Rejsekortet, og billetter skal ikke længere købes på stationen, men gennem DSB’s app og hjemmeside. De digitale løsninger skal gøre nemmere at rejse med toget, men for en stor gruppe ikke-digitale borgere er det lige omvendt. Og det medfører en højere pris.

Orange-billetten er et konkret eksempel, på at de ikke-digitale står tilbage på perronen, mens de digitale suser afsted, mener pendlerorganisationen Passagerpulsen. Først for nylig blev den billigere billettype tilgængelig kontant. Det koster til gengæld 40 kroner i gebyr, hvis man ønsker at køber billetten ved et billetkontor i enten København, Aarhus eller Odense.

Projektchef i Passagerpulsen Lars Wiinblad, der hører under Forbrugerrådet Tænk, mener, at DSB diskriminerer ved at kræve 40 kroner i gebyr.

– Det er diskriminerende over for de ikke-digitale, og det synes vi ikke er rimeligt. Jeg anerkender de ekstra omkostninger ved personale, men når du kan købe normalpris-billetter uden gebyr, er det ikke rimeligt, siger han.

Mange ikke-digitale

I en nylig undersøgelse foretaget af Passagerpulsen svarer 23 procent, at de digitale selvbetjeningsløsninger kun ’i nogen grad’ opfylder deres behov. 4-6 procent mener, at de digitale selvbetjeningsløsninger ’i lav grad’ eller ’slet ikke’ kan opfylde deres behov. Undersøgelsen er foretaget blandt folk, der svarede på et online-spørgeskema, og derfor må antages at være digitalt stærke.

På den baggrund mener Lars Wiinblad, projektchef i Passagerpulsen, der hører under Forbrugerrådet Tænk, at DSB skal have et større fokus på de ikke-digitale løsninger.

– Hvis så mange som muligt skal bruge kollektiv trafik, så skal der også være løsninger til dem, som ikke er digitale, for ellers afskærer vi de facto en del af befolkningen fra at bruge offentlig transport, og ja, de kan måske få hjælp, men de fleste vil gerne være selvhjulpne, siger han.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er omkring hver fjerde dansker digitalt udfordrede og næsten hver femte dansker digitalt udsat.

 

DSB: Vi holder prisen nede

Hos DSB forklarer kundechef Charlotte Saltoft Kjærulff, at gebyret hænger sammen med, at de forsøger at holde prisen nede på Orange-billetterne. Gebyret dækker derfor over medarbejderen bag skranken, som skal printe billetten. Et lignende gebyr gælder, hvis man vil have refunderet sin billet, lyder det.

Mange af de ikke-digitale er nogle af de svageste borgere i vores samfund. Hvorfor er det rimeligt, at de skal betale 40 kroner ekstra for at købe en Orange-billet?

– En del af dem, som har et handicap, skal ikke betale det her gebyr, da der gælder særlige rettigheder mod diskrimination. Men vi vil gerne tilbyde de her billetter, som man selv køber på vores betalingsapp uden et gebyr, så nu prøver vi at åbne op for, at det også kan købes ved et billetkontor, siger Charlotte Saltoft Kjærullf.

Hvis jeg køber en fuldprisbillet på kontoret, er det uden gebyr. Hvordan hænger det sammen?

– I en fuldprisbillet er gebyret allerede en del af billetten.

Hvis jeg køber en fuldprisbillet på nettet, er der så også et gebyr indeholdt i prisen?

– Sådan kan man ikke sige det, men det er indeholdt i den prissætningsmodel, vi har lavet.

Hvorfor er det forskelligt fra Orange-billetten?

– Når vi vælger at lave en betjent løsning, så har vi det her gebyr for at holde prisen lav.

Vil åbne op for telefonisk salg

Hos Passagerpulsen ser de gebyret som en diskrimination af dem, som ikke er digitale?

– Vi lever vi fuldt ud op til de her regler omkring mennesker, som har et handicap, man ikke må diskriminere imod. Det bliver en lille smule mere en gråzone, når man taler om folk, der ikke er digitale. Men vi vil selvfølgelig gerne give en god kundeservice, og derfor laver vi også det her betjente salg ude på stationerne, fordi der er nogle, som har sværere ved det. Men jeg synes, at det er svært at gå ind i diskussionen om, hvorvidt det er diskrimination. Det kan der være flere syn på.

Politisk har man et stort ønske om, at flere danskere skal bruge kollektiv trafik. Går I imod det ønske ved kun at tilbyde Orange-billetter til de ikke-digitale på tre stationer i landet?

– Man kan sige, at det her er første skridt i vores forsøg på at tilbyde det i vores betjente salg. Vi vil gerne på sigt kunne tilbyde det ved, at man kan ringe ind til os. Det er noget, vi skal udvikle it-mæssigt, som vi ikke kan lige nu, men som vi selvfølgelig gerne vil tilbyde de her kunder. Så det planlægger vi at gøre, uden at kunne sige hvornår.

Men stadig med de her 40 kroner i gebyr?

– Som det ser ud nu, ja, men vi skal hele tiden evaluere på, hvor stor efterspørgslen er på det her.

Hvad er muligheden for, at der kommer flere fysiske steder at købe Orange-billetter?

– Vi har kun de her tre billetsalg, vi har ikke flere, men med vores telefon-løsning, ville man kunne hente billetten i en billetautomat eller i en 7/11 på stationen, lyder det fra kundechefen.

Passagerpulsen: DSB skjuler fakta

Radar har forholdt Lars Wiinblad de argumenter, som DSB’s kundechef kommer med.

Han mener ikke, at der er et særligt gebyr ved normalpris-billetter.

– Hovedparten af billetter bliver solgt gennem appen og på hjemmesiden, de bliver ikke solgt gennem betjent salg. Og billetterne koster det samme, uanset hvor man køber dem. Så det er en måde at skjule fakta på, siger han.

Han mener også, at det er urimeligt, at DSB undskylder sig med, at handicappede ikke skal betale gebyret.

– DSB skriver, at der opkræves et gebyr, men der står intet på hjemmesiden om, at det ikke gælder handicappede, siger han.

Derudover mener han, at de glemmer de psykisk handicappede eller andre udsatte borgere.

– Der er mange mennesker, som har udfordringer med digitale løsninger. Det har intet at gøre med, om de er kvalificerede til at købe en handicapbillet. Hjemløse, som ikke har et MitId, de er fx. stadig overladt til et gebyr, siger han.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.