Direkte til sidens indhold

Partier åbner for at ny FE-undersøgelse skal omfatte Lars Løkkes regeringer

Enhedslisten vil have undersøgt FE’s kabelsamarbejde med USA i tiden under Lars Løkkes regeringer. Både De Radikale og Liberal Alliance åbner for at lade det indgå i en ny FE-kommission.

Pressefoto / Fotograf: Karina Tengstedt

Eva Flyvholm forlader lige om lidt Christiansborg, men Enhedslistens tidligere forsvar- og udenrigsordfører har et sidste budskab, som jeg forestiller mig, at hun gerne vil råbe ud over hele slotspladsen. Det vender vi tilbage til om lidt.

Først må vi kort omkring Lars Findsens bog “Spionchefen – Erindringer fra celle 18”. I kølvandet på FE-chefens skarptskårne partsindlæg har høje røster talt for, at S-regeringens ageren i forbindelse med skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste skal undersøges. Flere partier vil også undersøge, om et formodet fjendskab mellem Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen og den afsatte spionchef har påvirket myndighedernes beslutninger i sagen. Findsen har selv gjort sig til talsmand for, at FE-whistlebloweren og dennes informationsindsamling og aktiviteter bør indlemmes i en ny undersøgelse af FE-sagen.

Eva Flyvholm rækker nu ud mod Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, der med stor sandsynlighed får indflydelse på sammensætningen af en ny regering uanset farve. Løkke var som senest regeringschef mellem 2015-19, og disse år må også inddrages i en FE-undersøgelse, da kabelsamarbejdet med USA og FE-whistleblowerens aktiviteter i stor stil udspillede sig på dette tidspunkt.

– Løkke skylder svar på: Vil han være med til en ordentlig undersøgelse af om amerikanerne fik frit spil til at overvåge danske borgere og politikere i vores nabolande?, spørger Eva Flyvholm og tilføjer, at hun bestemt ikke mener, at det blev ordentligt afdækket i den første FE-kommission, som var mørklagt, mangelfuld og fik masser af kritik fra jurister og organisationer.

– Vil han være med til at undersøge om Folketingets kontroludvalg blev ført bag lyset eller misinformeret bl.a. i den tid, hvor Lars Løkke selv var statsminister, og Lars Findsen var FE-chef?, spørger hun videre.

Findsens bog former FE-undersøgelse

DR har tidligere beskrevet, hvordan FE’s samarbejde med USA ledte til, at National Security Agency (NSA) med dansk hjælp kunne spionere mod tyske, norske og svenske toppolitikere. Og i september 2020 fortalte to tidligere medlemmer af Folketingets kontroludvalg for efterretningstjenesterne Christina Egelund (LA) og Pernille Skipper (EL), at de frygtede, at Folketinget var blevet holdt for nar.

– Når vi sammenholder oplysningerne fra tilsynet og medierne med, hvad vi har erfaret som medlemmer af kontroludvalget, har vi en alvorlig bekymring for, at FE og/eller den tidligere forsvarsminister ikke alene har tilbageholdt oplysninger for udvalget, men decideret vildledt og løjet for udvalget, sagde Pernille Skipper dengang til JP.

Lars Løkke har krævet, at FE-skandalen undersøges, hvis han skal støtte en ny regering med socialdemokratisk deltagelse. Han har dog tilføjet, at han mener, at retssagen mod Lars Findsen bør være overstået først. Værd at bemærke har Løkke ikke inkluderet sin egen regeringsperiode.

– Vi kommer ikke til at indgå i en regering eller pege på en regering, som ikke er med på, at der bliver sat nogle ordentlige punktummer i nogle af de sager, vi har haft i denne her valgperiode, sagde han 13. oktober til TV2.

Da Venstre-formand Jakob Ellemann og den konservative leder Søren Pape holdt fælles pressemøde for en uge siden om FE-sagen, krævede de svar på spørgsmål om forhold, der er er sket under den socialdemokratiske regering og som udspringer af Lars Findsens bog.

Det springer i øjnene, at de borgerlige partier ikke taler om Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) voldsomme kritik af FE, siger Eva Flyvholm og henviser til kabelsamarbejdet med amerikanerne, hvor TET mente, at der er risici for, at “der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere”, at tilsynet ikke blev tilstrækkeligt informeret, og at der før 2014 var sket ulovlig indhentning mod danskere, samt at der i FE var en “uhensigtsmæssig legalitetskultur”.

– Det er jo ret bizart, for hele sagen om skandalerne i Forsvarets Efterretningstjeneste, overvågningssamarbejde med amerikanerne osv. rækker meget længere tilbage – også til den tid hvor Lars Løkke himself var statsminister, siger Eva Flyvholm.

Flere partier åbner for Løkke-tiden

Hos Radikale Venstre er 1. næstformand, udenrigs- og forsvarsordfører Martin Lidegaard ikke afvisende over for at lade en kommende undersøgelse af FE-sagen omfatte tiden under Lars Løkkes seneste regeringer.

– Kommissionen skal indeholde alt hvad der er relevant, siger han til Radar, der fanger ham på vej til valgdebat på Københavns Universitet, og tilføjer:

– Jeg tror, at vi kommer til at kigge lidt mere grundigt på det kommissorium end vi lige kan gøre her i hast. Men vores udgangspunkt er, at alt skal afdækkes som er relevant, så det vil jeg ikke udelukke. Men jeg vil ikke lige binde mig til det på den her måde.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance (LA), der blandt andet har været del af Granskningsudvalget under minksagen, er også åben over for at lade tiden inden hjemsendelsen af Lars Findsen og en række FE-chefer i august 2020 indgå i en ny FE-undersøgelse. Det gælder også mellem 2016-19, hvor LA sad som et af tre partier i en borgerlig regering.

– Jeg har ikke så meget indsigt i sagen, men hvis det er relevant at undersøge længere tilbage, så skal det også undersøges, siger han.

Søren Gade: Jeg siger intet

Radar spurgte den tidligere forsvarsminister og nuværende Venstre-folketingskandidat Søren Gade, om han mente, at en ny FE-undersøgelse burde indeholde granskning af FE og Forsvarsministeriet under Lars Løkkes regeringer.

– Som tidligere forsvarsminister har jeg valgt den nemme vej her. Jeg har ikke udtalt mig om FE-sagen til forgrund, baggrund eller direkte. Og det kommer jeg heller ikke til. Der er et Folketing, som vil kigge på det. Jeg ved ikke engang, om jeg bliver medlem af Folketinget. Det afgør vælgerne, siger han.

Radar forsøgte tirsdag eftermiddag uden held at få en kommentar fra Lars Løkke.

FE-sagen i centrale datoer:

  • 4. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
  • August og september 2020: Forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsender en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
  • 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
  • 8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
  • December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som pression.
  • 13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter. Afgræsningen af kommissionens arbejde er komplet mørklagt.
  • 20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
  • 17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
  • 12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
  • 19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
  • 26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget intime oplysninger om Lars Findsen.
  • 27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger, herunder Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne.
  • 28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer myndighedernes håndtering af sagen.
  • 16. september 2022: Findsen bliver tiltalt for læk af statshemmeligheder.
  • 13. oktober 2022: Lars Findsen fortæller i en ny bog »Spionchefen – Erindringer fra celle 18« sin historie.

Kilder: Berlingske/Ritzau

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.