Twitter har bandlyst al politisk reklame på deres platform. Det samme har TikTok. Men på Facebook kan partierne fortsat bruge millioner af kroner på at målrette politiske reklamer direkte mod udvalgte vælgere.
Men ikke alle partier ser ud til at spille efter reglerne. Det kan Radar fortælle på baggrund af en gennemgang af Facebook Ads Library.
Her kan man se, at Liberal Alliance og Nye Borgerlige har brugt en ‘kundeliste’ med enten email, telefonnummer eller adresse, når de annoncerer.
Ifølge eksperter er det ulovligt at dele personfølsomme oplysninger fra medlemmer eller donorer uden et informeret samtykke.
Hos Liberal Alliance er det Alex Vanopslagh, der bruger kundelister, mens det hos Nye Borgerlige er Pernille Vermund, Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen. Nye Borgerliges kandidater har gjort brug af kundelisten i forbindelse med deres kampagne for at samle penge ind til en advokatundersøgelse af minksagen.
På den måde kunne Nye Borgerlige få Facebook til at finde personer, som delte samme interesse med dem, som allerede havde doneret. Helt lavpraktisk kunne de også undgå at bruge reklamepenge på dem, som allerede havde doneret til kampagnen.
I Nye Borgerliges indsamlingsblanket, fremgår det ikke, at personlige oplysninger bliver delt med Facebook.
Det er uvist om Liberal Alliance og Nye Borgerlige har fået eksplicit samtykke til at dele oplysningerne med Facebook, men ingen af partierne ønsker at svare på det, da Radar kontakter dem.
Professor: Brud på GDPR
Men selvom det er en gængs metode inden for salg af varer på sociale medier, møder partiernes marketingskneb kritik fra Louise Barkhuus, der er professor i computer science på IT-Universitetet. Det skyldes, at der bliver delt personfølsomme oplysninger som politisk overbevisning med tech-giganten fra USA.
– Det er brud mod GDPR-loven. Medmindre folk eksplicit har sagt ja til det. Og det er stort set umuligt at lave den slags klausul. Sociale medier har ukendte modtagere, så en klausul vil være alt for bredspektret til at leve op til GDPR, siger hun til Radar og uddyber:
– Jeg synes, at det er uetisk. Det ligner lidt sagen med Cambridge Analytica. Vi har GDPR, så det burde ikke kunne lade sig gøre mere, siger hun.
Henrik Udsen, professor I it- og persondataret ved Københavns Universitet, vil ikke forholde sig til det konkrete eksempel, men han forklarer, at der skal indhentes et nyt samtykke fra brugeren, hvis man bruger personlige oplysninger på et nyt medie eller i anden sammenhæng.
– Du må kun behandle oplysninger med et formål, der er ikke uforeneligt med den oprindelige formål. Ellers skal du indhente et nyt samtykke eller have et nyt behandlingsgrundlag, som for eksempel kan være interesseafvejning, siger han.
Problemet med mikro-annoncering har fået EU-Kommissionen til at foreslå, at alt politisk reklame baseret på personfølsomme oplysninger skal være ulovligt.
Facebook kendte risikoen
Netop det demokratiske problem med, at politiske partier kan skræddersy annoncer helt ned til enkelte individer, har ledelsen hos Facebook også været klar over. Det kom frem i de oplysninger fra Facebook-whistlebloweren Frances Haugen, som blev verificeret og udgivet af blandt andre Washington Post.
‘Vi vil helt sikkert se misinformation fra politiske partier og kandidater, som vi ikke vil faktatjekke, hvilket vil skade offentlighedens tillid,” lød det i et internt notat hos Facebook fra begyndelsen af 2020.
‘Vi forventer også, at brugerdefinerede målgrupper for annoncer for politiske og sociale spørgsmål bruges til at indsnævre misinformation til sårbare samfund’, stod der i dokumenterne, som også blev delt med den amerikanske kongres.
Ingen kommentarer
Radar har både telefonisk og på mail forsøgt at få svar på, hvilke oplysninger partierne sender til Facebook, og om de har sikret sig et samtykke til det.
Fra Liberal Alliances presserådgiver Mads Strange lyder svaret:
– Vi har ingen kommentarer til det, kan du have en god dag.
Hos Nye Borgerlige ønsker pressechef Lars Kaaber heller ikke at tale om deres brug af personfølsomme oplysninger til målrettede annoncer.
– Det er åbenbart ligegyldigt, hvad vi svarer, for du skriver alligevel bare det, du selv synes. Det må du så gøre, skriver han i en mail.
Kommentaren henviser til historien om partiernes brug af Facebook Pixels. Radar havde igennem flere dage forsøgt at få svar på, hvordan Nye Borgerlige brugte det omstridte marketingsværktøj, men fik aldrig et uddybende svar.
Allan Frank fra Datatilsynet siger til Radar, at partier skal være meget forsigtige med at dele medlemmer eller brugeres personlige data med sociale medier:
– Hvis man er udenfor området af det rent private, skal man være mere end meget varsom med at dele personlige oplysninger, især særlige kategorier af data f.eks. politisk overbevisning, med tredjeparter som Facebook, uden at man sikrer sig meget tydeligt, at der er behandlingshjemmel og en gyldig undtagelse til det behandlingsforbud, der gælder for denne type oplysninger, herudover skal man sikre, at reglerne i GDPR, i øvrigt overholdes.
Radar har forsøgt at få en kommentar fra Facebook, men selskabet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Datatilsynet har netop udgivet en vejledning om valgkampagner, som kan findes her
