Direkte til sidens indhold

Ny spionlov bliver en lukket proces: ‘Bør være fuld offentlighed efter Findsen-sag’

Forsvarsministeriet holder kortene helt ind til kroppen i forbindelse med revisionen af FE-loven, selvom der har været hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste fra spiontilsyn. Samtidig har Findsen-sagen skabt voldsom debat om spiontjenesten.

Illustration: Forsvarets Efterretningstjeneste

Danmark skal have ny lov for rigets mest hemmelige og netop nu også skandaleombruste institution, nemlig Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Men modsat loven for Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har været gennem en åben evaluering, hvor forskellige eksterne parter er blevet bedt om høringssvar, så bliver FE-loven ikke evalueret. I FE’s tilfælde vil der kun blive fremsat et nyt lovforslag. Det fremgår af et svar til Radar fra Forsvarsministeriet.

‘I modsætning til PET-loven forudsætter FE-loven ikke, at der foretages en evaluering af loven. Forsvarsministeriet planlægger derfor ikke med at udarbejde en egentlig evalueringsrapport,’ skriver ministeriet.

Da netop kontrollen og tilsynet med efterretningstjenesten har været baggrund for sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen, forekommer det barokt, at processen med at revidere FE-loven bliver yderst lukket. Det vurderer en række eksperter.

Formand for Transparancy International Danmark og ekstern lektor ved jura på Københavns Universitet, Jesper Olsen, mener, at det er yderst problematisk, at forløbet med den nye FE-lov er lukket.

– FE-sagen viser, at vi har et stort behov for at have en offentlig debat om, hvordan vi fører tilsyn med efterretningstjenesterne. Den debat kan være med til at nære tilliden til tjenesterne. Og det har vi brug for. Man kan ikke have blind tillid, som Mattias Tesfaye (justitsminister, red.) dybest set beder offentligheden, medarbejderne, samarbejdspartnere, borgere og politikere om forleden i Berlingske, siger han.

De store “skærer kagen”

Når Forsvarsministeriet blot vil fremlægge et lovforslag, hvor forskellige eksterne parter bliver bedt om at bidrage med svar,  betyder det reelt, at størstedelen af lovteksten kan være “handlet af”. Derfor vil det være meget svært at ændre substantielt på lovforslaget, mener Eva Flyvholm, der er forsvars- og udenrigsordfører for Enhedslisten.

– I Enhedslisten vil vi gerne have ændret ret grundlæggende i, hvordan Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET, red.) og Folketingets kontroludvalg fungerer. Processen med den nye lov skal være så grundig og så åben en proces så tidligt i forløbet som muligt, siger hun og tilføjer:

– Der er en stor risiko for, at de partier, der besluttede at lave en meget mørklagt FE-kommissionsundersøgelse, igen sætter sig sammen og skærer kagen. Og så bliver der ikke ændret noget, lyder det fra Flyvholm.

Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet med speciale i medieret og retsfilosofi, mener, at det især er vigtigt efter en gennemgribende krise i FE at have en meget åben debat om tilsynet og kontrollen med efterretningstjenesterne, da størstedelen af deres normale arbejde netop er tophemmeligt og ikke kan diskuteres.

– Det er oplagt, at der bør være fuld offentlighed om sådan en lovgivningsproces. Der er netop behov for at have det i denne fase, da det ikke er muligt i tjenestens generelle arbejde, siger han.

Tilsyn er reelt indstillet

Tilsynet med FE’s indhentning er reelt indstillet, hvilket fremgik af TET’s seneste årsrapport fra 2021.

‘Tilsynet vil ikke igangsætte nye kontroller, som vedrører tjenestens indhentning eller videregivelse af rådata, før der er sket en afklaring,’ skriver tilsynet i årsredegørelsen.

Ønsket om afklaring handler om, at FE-Kommissionen, der på baggrund af et tophemmeligt kommissorium, frikendte FE for ulovligt at foretage bredspektret overvågning af danske statsborgere, hvilket går stik modsat det budskab, som TET skrev i den pressemeddelelse, som satte gang i skandalen i FE og førte til hjemsendelsen af flere FE-topfolk. TET mener grundlæggende, at der er tvivl om tilsynets mandat, og samtidig står det klart, at TET ikke mener, at FE deler de nødvendige oplysninger med tilsynet.

En anden og central ting, som det er vigtigt at få afklaring omkring, er efterretningsvæsenets indkøb og brug af personlig data, der fremskaffes på det åbne marked via sociale medier og databrokere. Det er et åbent spørgsmål, om og hvad eksempelvis FE må bruge denne type data til. Nutidens efterretningsarbejde foregår i høj grad ved indhentning via åbne kilder, og såfremt at disse er omdrejningspunkt for meget af FE’s arbejde, så taler meget for, at brugen af disse skal være omfattet af TET’s kontrol.

Forsvaret har for nylig placeret en stor del af sin data- og cloud-kapacitet hos Microsoft, der er i færd med at bygge tre datacentre på Sjælland. Hvad dette samarbejde inkluderer, kan ligeledes være af interesse for TET’s tilsyn og ikke mindst diskussionen om en ny FE-lov.

Norsk model

I en mail til Radar skriver Forsvarsministeriet, at ‘TET vil som en vigtig interessent blive inddraget i forbindelse med lovgivningsprocessen. Ministeriet er dog ikke nået dertil i processen endnu’.

Hos Eva Flyvholm er der en klar ønskeseddel for, hvordan tilsynet fremover bør indrettes. Hun er særligt inspireret af Norges model.

– Jeg mener, at alle partier bør sidde i kontroludvalget. Hvis der foregår noget bekymrende i den norske spiontjeneste, så kan de enkelte medlemmer få sat en undersøgelse i gang. Det vil vi også have mulighed for siger hun og tilføjer:

– TET skal styrkes, så det er helt uafhængigt af ministerierne. Og så skal det ikke kun tilføres penge og mandskab. TET skal også have adgang til at kontrollere flere ting end i dag.

Forsvarsministeriet skriver til Radar, at der på nuværende tidspunkt ikke er ‘nogen organisationer eller personer, som er blevet bedt om at bidrage med et høringssvar i forbindelse med revideringen af den eksisterende FE-lov’.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra TET.

Forstå baggrunden for ny FE-lov

FE er vores udenrigs- og militærefterretningstjeneste og er alene sat i verden for at beskytte Danmark mod trusler udefra og for at varetage danske interesser i udlandet. Ifølge loven må oplysninger om danskere kun ende hos FE ved en tilfældighed.

Samtidig er det en grundlovssikret rettighed, at man som borger i Danmark kan have sin private kommunikation i fred for de danske myndigheder. PET skal derfor bruge en dommerkendelse for at gøre indgreb i den rettighed.

Men Tilsynet med Efterretningstjenesterne skriver i deres kritiske rapport, at der er tegn på, at FE har handlet i strid med dansk lovgivning ved at videregive en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere. Et kabelsamarbejde hvor oplysninger går til den amerikanske efterretningstjeneste NSA er senere bekræftet af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Sørensen (V).

Ifølge juridiske eksperter er det muligt, at lovgrundlaget for Forsvarets Efterretningstjeneste åbner en kattelem for, at efterretningstjenesten ikke har brudt loven ved at tappe data fra kabler.

Det kan ifølge eksperterne ende med en strid om, hvorvidt der egentlig er tale om målrettet indhentning, når FE suger store mængder data ud af danske kabler med sms-beskeder, telefonopkald, e-mails, internettrafik og anden digital kommunikation.

TET har også rettet kritik mod FE for at tilbageholde centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

Tidligere FE-chef Lars Findsen blev hjemsendt sammen med en række topfolk efter TET’s kritik. Efterfølgende blev han anholdt og sigtet for at have videregivet oplysninger efter paragraf 109 om læk af statshemmeligheder. Findsen havde på det tidspunkt været under PET-overvågning og aflytning i flere måneder.

Ifølge Berlingske handler fire ud af i alt ni forhold i sigtelsen mod Findsen om samtaler eller møder med journalister, som skulle være fundet sted omkring foråret 2021. De øvrige fem forhold handler om, at han har ført samtaler med henholdsvis sin mor, sin bror, sin kæreste og en ven/tidligere kollega.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.