Tech-politik

Kunstig intelligens skal spille en større rolle i det offentlige, mens virksomheder og forskere skal have en ny ‘indgang’ til data, viser aftalen for digitale område i finansloven.

Af Mats Magnussen

En ny fond, der skal accelerere den offentlige sektors anvendelse af nye teknologier som kunstig intelligens, ser nu dagens lys.

I alt 142.8 millioner kroner bliver der afsat til projektet over de næste fire år på finansloven, som Regeringen, Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne, Alternativet og Radikale Venstre fremlagde mandag.

Fonden skal ifølge aftalen støtte større projekter med konkrete digitale løsninger, der med øje for data-etik og borgernes datasikkerhed, kan bidrage til at løse samfundsproblematikker.

Mulige prioriterede satsninger kan være inden for sundhed, klima, forsyning og administration, hvor der allerede er gode erfaringer, står der i aftalen. I et baggrundsnotat tilføjes, at “der lægges på kort sigt ikke op til at igangsætte projekter på socialområdet”.

Professor i teknoantropologi Torben Elgaard Jensen fra Aalborg Universitet ser med spænding på den nye fond.

– Der er nogle spændende potentialer i, hvordan man kan bruge kunstig intelligens inden for den offentlige forvaltning, så det er helt klart positivt at sætte projekter gang, lyder den umiddelbare kommentar fra Torben Elgaard Jensen.

Han er samtidig tilfreds med, at der skal være øje for data-etikken.

– Så jeg kan ikke sige andet end, at der er stor interesse for at lave den slags projekter, for det er noget som på mange måder ikke er løst, lyder det fra professoren, der er med til at lede det store ADD-projekt om blandt andet brugen af kunstig intelligens.

Læs også: Dataetisk Råd får 22,5 millioner til eget sekretariat på finanslov

Ny portal til data

Aftaleparterne er også blevet enige om at afsætte 54,2 millioner kroner til en ny indgang, hvor fx. forskere og virksomheder nemt kan få adgang til de offentlige data, der er frit tilgængelige.

Torben Elgaard Jensen ser på det projekt med en ‘sund skepsis’ og nævner, at der allerede er lavet eksperimenter med åbne datamarkeder.

– Det er vigtigt, at vi udvikler og eksperimenterer med formater og muligheder, og det er positivt, at man skaber adgang for forskere sideløbende med virksomheders adgang, siger han og tilføjer et ‘men’.

– Vi har set eksempler på at åbne datamarkedet som er fejlet eklatant, så derfor vil jeg ikke sige, at det er genialt, men det kan være, at vi dummer os på en klog måde, siger han.

Overordnet set mener Torben Elgaard Jensen, at det er godt, at der bruges samfundsmidler på projekterne, men han vil ikke tage stilling til om resultatet af en ny indgang til data vil være positivt eller negativt.

Penge til SMV’er

Der er også blevet sat penge af til at få SMV’ernes investeringer i teknologiske løsninger og innovation op på samme niveau som vores nabolande, lyder det i aftalen.

Konkret skal der bruges 119,8 millioner kroner gennem ordningen SMV:Digital som blandt andet skal gå til tilskud til kompetenceforløb, sparring og netværk.

Hos AI Denmark, der netop har afsluttet deres første forløb med rådgivning af danske virksomheders brug af kunstig intelligens, vækker aftalen begejstring.

– Det er et område med et enormt vækstpotentiale, og vi kan ikke stå alene med vores forløb, så det er et super godt initiativ, lyder det fra senior projektlederen i AI Denmark, Peter Lemcke Frederiksen.

Han nævner, at virksomhederne i Danmark kan få nye vækstmuligheder ud af at fokusere på digitaliseringen.

– Vi er glade for at der kommer mere opmærksomhed på at få det digitaliseret virksomhederne med kunstig intelligens. Der er absolut brug for flere hjælpende hænder, siger Peter Lemcke Frederiksen.