Direkte til sidens indhold

NFT’er: Energislugende pest eller kunstnernes nye bedste ven?

Forkvinde i musikerbrancheforeningen Autor, Anna Lidell, mener, at det er for tidligt at kaste dom over NFT’er, som i øjeblikket debatteres heftigt som både nettets befrier og nye forbandelse.

Af Anna Lidell, musiker og forkvinde i brancheforeningen Autor

Der var en gang to kvinder, som begge mente, at et barn var deres søn. Derfor skulle Kong Salomon afgøre, hvem af de to, der talte sandt. Han gav begge kvinder en kniv og bad dem dele drengen i to og få en halvdel hver. Den ene kvinde råbte stop og sagde, at han gerne måtte give barnet til den anden. Da vidste Kong Salomon, hvem der talte sandt.

Jeg kommer til at tænke på denne bibelske fortælling, når jeg læser de højstemte debatter for og imod NFT, kampen for sandheden!

For vi har det med at tænke, at der er én sandhed, enten er NFT og det decentrale internet redningen, det som igen frigør og demokratiserer internettet, ligesom det var sat i udsigt i sin spæde start. Det bliver enden på techgiganternes magtmonopol og overvågningskapitalismen, magten tilbage til folket.

Eller også er NFT’er blot et nyt magtmiddel for nye monopoler og med en motor i form af blockchain, hvor hver NFT udleder ligeså meget CO2 som en gennemsnitlig europæers forbrug i en måned – med andre ord: NFTer bliver klimakrisens måske største synder? (for detaljerede miljøberegninger, se her).

Personligt er jeg ikke fan af de store polariseringer: jagten på den éne sandhed, som udelukker den anden. Mit syn på NFT er lige dele barnlig nysgerrighed og sund skepsis.

Grundlæggende tror jeg endnu ikke, vi kan give stabile forudsigelser for, hvad det vil betyde, eller hvad vi har tænkt os at lade det betyde. Det er et nyt fænomen, som stadig kan nå at tage mange former, og jeg synes det er vores ansvar at forholde os til det og ikke mindst påvirke det.

Læs også: Veto-frontmand vil udfordre Spotifys magt med NFT-pladeselskab

Et nyt format

Men hvad er NFT? For godt hundrede år siden kunne man for første gang nogensinde opbevare musik i en indpakning, i en lille cylinderformet voksindpakket Edison Record. Relativt kort efter kom de første vinyler, og i over 50 år var 3-4 minutter standarden for opbevaring af musik. Sjovt nok nogenlunde det samme som det, vi i dag er vant til en sang skal vare.

Da mp3-filen kom var det for første gang muligt at opbevare musik uden en beholder, uden en indpakning! Det betød, at musikken kunne kopieres uendeligt, og i dag forventer vi at kunne tilgå stort set al musik i hele verden fra den musiktjeneste, vi abonnerer på.

Det er jo næsten magisk – for lytteren. Det er bekvemt. Men desværre med den konsekvens, at de, der skaber musikken ikke længere bliver fair betalt og får del i den værdi, de skaber.

Grundlæggende fordi der ikke er nogen knaphed, al musik kan kopieres uendeligt og al musik er lige meget/lidt værd på streaming. Vi ser det fx. når Lucian Grainge, CEO hos Universal har tjent mere i 2021 end alle engelske sangskrivere tilsammen på streaming.

Formatet har altid påvirket indholdet. Ligesom vinylens indpakning betød, at vi i et halvt århundrede næsten tænkte, det var en objektiv sandhed, at en sang er imellem 3-4 minutter.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan vil NFT-indpakningen påvirke musikken?

Jeg starter med at tage den optimistiske hat på. NFT er en indpakning, du kan bruge til din musik online. Herefter kan du udbyde din NFT på et marked fx. OpenSea, og hver gang din NFT bliver solgt gemmes al data i en blockchain. Det betyder også, at du enhver tid kan vælge at skifte markedsplatform, hvis du har lyst, altså at man ikke længere er afhængig af en platform, men har sin data i en protokol, en NFT.

Det vil muliggøre, at vi som skabende musikere igen får kontrollen over vores egne værker, at pladeselskaber og “mellemmænd”(m/k) bliver overflødige. At vi nu igen selv kan sætte pris på vores værker og få den betaling, vi synes er fair, den betaling publikum faktisk er klar til at betale og investere i det enkelte værk, den enkelte NFT.

Den værdi kan også over tid ændres på samme måde som en aktie eller et maleri af Mona Lisa kan ændre værdi over tid. Så længe du selv udgiver, bestemmer du også selv fx. om du vil beholde dine rettigheder og har derved ikke større risiko ved at miste dem, end hvis du udgav din musik på Spotify.

Internettet er enormt centraliseret omkring få techgiganter i dag, som ejer ikke blot vores musik, men også vores data og vores adgang til publikum. Derfor det decentrale internet, web3, som NFT baserer sig på, bygget på aktivisme og fællesskab. Her ejer du dine data og din kontakt til publikum.

Der er noget andelstankeagtigt ved NFT’er og det decentrale internet, som tiltaler mig meget. Det virker mere bæredygtigt og langsigtet. Fremfor tech-giganter, som grundlæggende skal skabe profit til deres aktionærer, bliver handlen i NFT’er verificeret af blockchain og det decentrale internet, og det der kaldes DAO’s, en slags foreninger.

Ligesom medarbejderejede virksomheder klarede sig bedre igennem finanskrisen, kan jeg også have et optimistisk håb om, at der er større interesse og incitament for at skabe bæredygtige økonomier, fordi aktionærerne er medlemmerne selv.

Så langt så godt, hvad er så min bekymring?

Ny tech, samme vaner

Selvom det er en ny teknologi, så er vi mennesker grundlæggende de samme. Og mennesker har det med at gentage det, vi kender. Internettets første chatrum skulle efterligne fysiske kaffebarer, men er i dag sociale medier.

På samme måde tror jeg vores tendens til fx. at bruge samme søgemaskine, samme platform osv. vil være realiteten i en overgangsperiode. Eller nogle menneskers behov for at skrabe magt og penge til os på bekostning af andre.

Bitcoins er bl.a blevet kritiseret for, at de første ejere har tjent uforholdsmæssigt mange penge på beskostning af de nye. Al teknologi lider af børnesygdomme, og det har NFT og blokchain i den grad også. Det kan forbedres, men der ligger selvfølgelig også en risiko i det. Er det virkelig så sikkert, som det udgiver sig for at være?

Vi ser allerede store platforme som OpenSea opsluge store markedsandele. Vil det ikke blot blive nogle nye techgiganter som centraliserer magt i en ny infrastruktur, som styrker dem?

Jeg kan også være bekymret for det store fokus på penge og aktier i NFT’er. På samme måde, som jeg er frustreret over, at Spotify investerer i biludstyr og podcasts i stedet for musik, så er jeg frustreret over, at musikken bliver en genvej for penge og ikke omvendt.

Og så er der hele valideringen af værdi, al valuta er en repræsentation af en værdi, penge har til alle tider kun eksisteret, hvis vi har en kollektiv forståelse af og tillid til at de er noget værd.

Lige nu er dollaren reserve til krypto, men hvad hvis tilliden til det amerikanske samfund og dollaren ryger? Eller hvis blockchain på verdensplan bliver ulovliggjort grundet klimaforureningen?

Tillid tager tid at bygge op, og fænomenet er meget nyt, så vi kan grundlæggende ikke vide noget med sikkerhed.
Desuden kan jeg være bekymret for at, nogen bliver misbrugt, fordi de ikke forstår kompleksiteten i NFT’er godt nok. At de tror, de kan sælge andele af deres rettigheder fx, uden at vide hvordan de rettigheder skal forvaltes? Eller at der kommer store kommercielle NFT rettighedsforvaltninger, som “cherry picker” få store artister på bekostning af den kollektive forvaltning, vi har i dag?

Jeg er grundlæggende optimistisk og nysgerrig. Jeg tror og håber på, at vi kreative og musikalske sjæle vil kaste os over den nye teknologi og udfordre den og bruge den til at udfordre os selv og kunsten. Vi skal forholde os til, hvilket netværk vi er på og hvem vi afgiver vores magt til, og hvis vi gør det, kan vi også stille bæredygtige krav om fair betaling.

Men jeg er heller ikke blind overfor den virkelighed mange kunstnere står i. Man kan godt få åndenød over behovet for fleksibilitet, når nye digitale platforme bliver dominerende på under et år, og en coronapandemi konstant hiver tæppet væk under ens planer.

Behovet for promotion er ikke blevet mindre med NFT’er, og måske risikerer vi, at det igen er dem med ressourcer, viden og tid, som vinder altovervejende på dette fænomen? Måske er det igen majors, der i sidste ende vinder her? Eller vil det faktisk redde hele den brede professionelle musikerstand på verdensplan og udfordre de nuværende ikke-bæredygtige betalingsmodeller?

Kunstnere skal påvirke

Fordi disse spørgsmål står så gabende åbne, er det vigtigt, at vi tager aktiv del i den udvikling, hvis vi også vil være med til at påvirke den.

For mig og se kalder det på en salomonisk løsning, men det er endnu for tidligt at svare på hvem der retmæssigt har patent på sandheden. Derfor er dette mit øjebliksbillede og tanker om NFT, spørg mig igen om et halvt år, og jeg vil uden tvivl være blevet klogere.

Note: Klimaregnskabet er komplekst og afhængig af mange faktorer. For det første kommer det an på, hvor meget grøn energi et netværk kører på, hvor langt væk det er, og nogen har endda undersøgt at størstedelen af indtægterne, bruges til at købe nyt elektronisk udstyr, skal det så tælle som en del af regningen?

Det andet spørgsmål er, hvad man kan sammenligne det med? Etherium Netværket forbruger 20 kiloton CO2 om dagen ifølge Kyle MacDonald, det svarer til 2.500 danskeres forbrug eller 8.000 indere. Jeg kan anbefale følgende læsning for at dykke mere ned i klimaberegningerne og blockchain.

Kyle MacDonald, researcher og kunstner som har lavet grundige beregninger, der kan ses her.

Beregner for hvor meget forskellige lande forbruger pr. indbygger, kan ses her.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?