Digitalisering i det offentlige

Forligskredsen omkring grundskolen giver skolerne mulighed for at afvikle op til 20 procent af undervisningen som fjernundervisning. Eksperter mener, at det kan skade især elever med særlige behov og de små årgange.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Et flertal af partier i Folketinget blev for nylig enige om at videreføre en række af de frihedsgrader, som corona gav folkeskolen behov for. Det betyder blandt andet, at fjernundervisning må udgøre op til 20 procent af den samlede undervisningstid om ugen.

Det vækker bekymring hos uddannelsesforskere. Her lyder kritikken, at eleverne med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan lide skade, hvis den enkelte skole veksler klassisk undervisning med en stor grad af fjernundervisning.

– Udsatte elever er en meget bred og sammensat gruppe. Det kan være alt fra indlæringsvanskeligheder til diagnoser indenfor autismespektrummet og ADHD. Det er svært at give ekstra støtte til elever med særlige behov, hvis vi taler fjernundervisning, siger docent Thomas Thyrring Engsig, der forsker i udsathed og chanceulighed i uddannelsesvæsenet ved Professionshøjskolen UCN, og tilføjer:

– De didaktiske og specialpædagogiske muligheder reduceres, når eleven sidder ved en skærm. Læreren har en mindre kvalificeret fornemmelse af, hvor eleven er og hvilke vanskeligheder der opstår i et rent digitalt rum.

Frihedsgrader

I en pressemeddelelse siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun er “rigtig glad for, at folkeskoleforligskredsen er enig i at videreføre frihedsgraderne endnu et år, og at vi giver skolerne mulighed for at bruge fjernundervisning i de situationer, hvor det kan gøre en positiv forskel”.

Beslutningen om at anvende fjernundervisning træffes af det undervisende personale lokalt på skolerne og skal ske i en dialog med forældrene.

Nina Bonderup Dohn, der er dr.phil ved Syddansk Universitet og forsker i it-baseret læring og pædagogik, forklarer, at især de yngste elever kan have svært ved større mængder fjernundervisning.

– Grundlæggende mener jeg, at onlineundervisning kan bruges til at supplere tilstedeværelsesundervisning. Under corona lærte vi, at det er svært at lave gode formater med fjernundervisning til små årgange, mens der var andre ting som fungerede virkelig godt med de ældre elever, siger hun og tilføjer:

– For visse elever med særlige udfordringer kan det blive et problem med meget fjernundervisning, mens andre eleverne med specielle behov kan have gavn af at tilbringe færre timer i et socialt rum.

Mere forskning

Både Thomas Thyrring Engsig og Nina Bonderup Dohn mener, at vi i Danmark har brug for meget mere forskning i fjern- og onlineundervisning.

– Man kan spørge, om skolen kan leve op til sin formålsparagraf, som blandt andet er at sikre elevernes lyst til læring, virkelyst og mulighed for fordybelse, i et digitalt rum. Er det muligt?, siger UCN-docenten.

Techmediet Radar har henvendt sig til Undervisningsministeriet med en række spørgsmål, men Pernille Rosenkrantz-Thiel har ikke haft mulighed “for at komme med en kommentar” inden deadline ifølge hendes pressefolk.