Digitalisering i det offentlige

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere forklaret, at MitID ikke vil indeholde ansigtsgenkendelse, men i ny app bruges den kontroversielle teknologi.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Digitaliseringsstyrelsen bevæger sig ud i uroligt farvand med en ny en række nye funktioner i MitID. I en pressemeddelelse udsendt dags dato kan man således læse, at der indføres ansigtsgenkendelse i MitID-app’en.

Brugen af ansigtsgenkendelse går stik imod, hvad der står i et såkaldt arbejdspapir for MitID tilbage fra oktober 2021, hvor Digitaliseringsstyrelsen skrev: 

“MitID anvender ikke egenskabsbaserede autentifikationsfaktorer – anvendelse af biometri på f.eks. ens smartphone eller tablet (fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse) sker kun lokalt på enheden og anvendes kun til at frigive anvendelse af et videnselement (f.eks. en PIN-kode).”

Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening, mener at Digitaliseringsstyrelsen bevæger sig på tynd is.

– Det lover ikke godt for fremtiden eller tilliden til Digitaliseringsstyrelsen, når man har haft tillid til, at der ikke ville blive brugt biometri, som opbevares på servere, siger Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening.

Ikke det samme

Det er ifølge Digitaliseringsstyrelsen vigtigt at sondre mellem ansigtsgenkendelse, som vi kender fra eksempelvis en iPhone og så den teknik, som der bruges i MitID. På en iPhone gemmes ansigtsscanningen lokalt og forfines for hver scanning.

“App udvidelsen består i, at en person scanner chippen i sit pas og dernæst scanner sit ansigt ved hjælp at sin telefons kamera. Scanningen danner et 3D billede af ansigtet, der sammenlignes med det indscannede 2D pasfoto fra passets chip. Derudover verificerer ansigtsscanningen, at det er en levende persons ansigt (modsat fx. en dukkes), der scannes,” skriver Digitaliseringsstyrelsen i et svar til Radar.

Myndigheden hæfter sig i øvrigt ved, at “video fra likenesstjek og attributter fra ansigtsscanningen gemmes i krypteret form i højst én dag og oplysninger fra passet i højst én time, hvorefter der sker sletning”. Men ikke desto mindre er der tale om at opbevare billeder på en server, der tilhører leverandøren af MitID.

Samme som Frankrig

Jesper Lund fortæller, at den teknik er blevet brugt i Frankrig, men at den blev taget af bordet efter heftige protester fra vrede borgere.

– Jeg er virkelig bekymret for fremtidens centrale, biometriregistre. I Justitsministeriet har en arbejdsgruppe kigget på et register over tidligere pasbilleder, siger han.

En reaktion

Lukket for kommentarer.