Medierådet: Børn og unge har brug for retningslinjer for Tiktok og resten af Big Tech

Der mangler retningslinjer for hvordan børn og unge burde bruge det kinesiske sociale medie Tiktok, mener forperson for Medierådet for Børn og Unge, Miriam Michaelsen.

Den kinesiske app er stærkt vanedannende, hvilket også understreges af den årlige rapport Medieudviklingen 2022, der viser, at de 9-14 årige bruger 1 time og 16 minutter på appen dagligt.

Danske politikere er for nyligt blevet kraftigt opfordret til at slette Tiktok. Det kommer kort efter, at folkevalgte i USA og i EU er blevet forbudt eller frarådet at bruge appen.

Men på trods af at politikere bliver frarådet at bruge Tiktok, er der ikke nogen retningslinjer for hvordan børn og unge skal bruge appen, selvom forskning viser, at sociale medier påvirker børn og unges mentale sundhed negativt. Hvordan Tiktok fungerer er uigennemskueligt. Medierådet vil derfor udarbejde en etik-og mærkningsordning, der skal hjælpe og forældre og børn med digital dannelse, fortæller Miriam Michaelsen.

– Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor vi indtil nu har set en udbredt holdning om, at tech-platforme er geniale og dem skulle vi bare på i en fart. Den digitale udvikling er kørt med 100 km/t i 20 år, men nu er vi nået dertil, hvor vi begynder at se forskning om de negative konsekvenser også, særligt for børn og unge, fortæller hun.

Hvorfor er I i gang med en etik- og mærkningsordning om sociale medier?

– Både Red Barnet, Børns Vilkår og Medierådet har lavet analyser som viser, at børn føler de står alene alene når de oplever noget ubehageligt på nettet. Der har vi en fælles indsats at gøre!

– Herudover er Tech-aktørernes forretningsmodeller og fastholdelsesmekanismer pænt uigennemskuelige for almindelige brugere. Det gælder for voksne, men i den grad også børn og unge som mange af dem er rettet imod som brugere.

– Der har generelt været lidt berøringsangst omkring at italesætte tech-aktørernes ansvar. Fordi de jo er meget udbredte og også i nogle sammenhænge spiller en vigtig rolle i samfundet. Men vi er nødt til at stille spørgsmålet: Er de her platforme, som tech-aktørerne stiller “gratis” til rådighed for børn og unge, et sikkert, trygt og ansvarligt sted for dem at være? Det er vi nødt til at forholde os til, og vi ved, at forskere og eksperter siger, at den datahøst, de forretningsmodeller og fastholdelsesmekanismer der anvendes ikke egner sig for børn og unge nu.

Aldersgrænser for tech

Burde der være en aldersgrænse for børn?

»Mange tech-aktører sætter selv aldersgrænser på 13 år. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med indhold eller fastholdelsesmekanismer men derimod amerikansk reklameret og markedsføring, som har sat aldersgrænsen.. Vi er nået til et punkt, hvor vi i EU og Danmark er nødt til at forstå og lægge på, om der bør være aldersgrænser fra lovgivers side.

Medierådet har håndplukket en gruppe sociale medier, som børn og unge bruger. De forsøger nu at ramme disse sociale medier ved at rådgive og lave anbefalinger til, hvad forældre og retssamfundet skal være opmærksomme på.

– Det er en stor udfordring, at tech aktørers forretningsmodel er brugergeneret indhold, hvor det handler om at fastholde og tiltrække brugere. Der er modstridende interesser i forhold til at de for ofre for digitale krænkelser er vigtigt hurtigt og effektivt at få fjernet ulovligt indhold. Det SKAL gøres lettere og hurtigere at fjerne.

– Det kan ikke kun være op til tech aktørerne. Der er nødt til at være et krav fra lovgivers side om, at det er gennemskueligt hvad for noget data man giver og hvordan man fravælger ting, såsom ulovligt indhold…

Hvad med ordninger som skal sikre privatlivsfred såsom GDPR. Hvad kan bruges indenfor danske rammer?

– Tech aktører anser sig ikke nødvendigvis for underlagt dansk lovgivning, og det komplicerer det juridisk ansvar. Men det mindste vi kan gøre er, at stille krav om, at børn og unges data bliver behandlet ordentligt.

Forbud?

Apples CEO, Tim Cook, vil ikke have, at sin nevø bruger sociale medier. Burde vi helt forbyde sociale medier til børn og unge?

– Vi er ikke i Danmark nødvendigvis tilbøjelige til at lave forbud fra lovgiveres side. (Men) tech aktørerne skal pålægges et ansvar og nogle retningslinjer. Ellers lader vi forældrene i stikken.

Der skal være klare udmeldinger med fokus på hvordan data behandles. Miriam Michaelsen understreger, at hvordan børn og unge bruger sociale medier ikke kun er et forældreproblem men et samfundsproblem.

– For mange af dem (børn og unge) er det ikke nødvendigvis et trygt sted at være. Det er for nemt at dele materiale, og det kan være svært at få fjernet noget ulovligt. Den teknologiske udvikling går stærkt, og det er svært for lovgivningen at følge med. Børn og unge kan ikke overskue (forretningsmodellen), men if you dont pay, you are the product.

– Vi ved jo, hvad tech-aktørerne høster og deler… Sagde ingen nogensinde. Der er tykke mure i Silicon Valley, som burde videreføre information, men indtil vi har den viden, må vi anvende et forsigtighedsprincip. Jeg vil ikke gamble med børne og ungdomsgenerationen. Vi kan konstatere at det går sindssygt stærkt, og vi er nødt til at vide mere om negative konsekvenser.

– Hvis vi kan oplyse folk, forældre, lovgivere og retssystemet, så de træffer mere oplyste beslutninger, så har vi gjort det vi skulle. Min fornemmelse er, at folk ikke har den indsigt de har brug for, og vi kan forhåbentligt være med til at give dem den indsigt.

Sociale medier er på godt og ondt en del af livet nu. Burde børn og specielt unge ikke have adgang til denne del af tilværelsen og lære at begive sig i den?

– Forældre, lovgivere og samfundet skal oplyses ordentligt om tech-aktørers processer. Vi lever i en digitaliseret verden, og vi skal tale om digital dannelse af unge og forældre, men det er os – de voksne – der har ansvaret for, at de steder de færdes er trygge og sikre.

Tanken er, at børn og unge skal skal have retningslinjer til at begå sig online ligesom der er regler for, hvordan man begår sig offline.

– Vi kan ikke forhindre børn og unge kommer galt afsted. Men når børn og unge kommer galt afsted, så skal de have den hjælp de har brug for. Platformene skal reguleres, så de overholder regler, som gavner børn og unge, og det gør de ikke lige nu. Hvis TikTok ikke er for politikere, er det heller ikke for børn og unge. Måske af andre årsager udover risikoen for datahøst og spionage. Vi har et kæmpestort ansvar.

Eget valg, eget ansvar

Burde det ikke være op til folk selv, om de vil bruge sociale medier eller ej? 

– Hvis de vælger den beslutning på et oplyst grundlag, så har de fået den viden og indsigt for at være der.

– I stedet for at køre videre frem, vi må anvende et forsigtighedsprincip. Vi må løfte ansvaret fra børn og unge til andres skuldre, så de blandt andet undgår at få høstet data.

Hvad kan et lille land som Danmark gøre mod de store techgiganter?

– Vi kan se bevægelser i andre lande, hvor det gør en forskel at sige, at tech aktører skal have ansvar. Vi placerer ansvaret.

– Der bliver gennemført lovændringer i mange lande herunder i Frankrig, New Zealand, Australien, hvor mange forholder sig til brugen af tech-aktørernes platforme og forretningsmodeller, hvor vi har mulighed for at være med. Vi har nu mulighed for at stille os sammen med de andre lande skulder ved skulder og stille krav, som gør tech-aktørernes platform mere sikre, trygge og ansvarlige, når børn og unge bruger dem.

– Vi må holde op med at tænke på Danmark som et begrænset land, men arbejde sammen med andre lande for at modarbejde mastodonter.