Direkte til sidens indhold

Magteliten skal holde snor i ny magtudredning: Kan intimidere forskere

Magtforskere mener, at det giver mulighed for at yde pression mod de forskere, der skal lave en ny magtudredning, at nogle af landets mest indflydelsesrige mennesker anført af Lisbeth Knudsen får privilegeret adgang til gruppens arbejde og resultater.

PR-foto / Rønnow Arkitekter

Strategidirektør i Mandag Morgen og Altinget samt såkaldt projektejer på det ambitiøse ADD-projekt Lisbeth Knudsen har i mere end tre årtier haft nogle af landets mest indflydelsesrige medieposter og er adskillige gange blevet udpeget som et af Danmarks mest magtfulde mennesker.

Derfor vækker det opsigt, at Lisbeth Knudsen er medfødt medlem af den følgegruppe, som forskerne i en ny storstilet magtudredning løbende skal orientere og drøfte deres resultater med og modtage input fra. Posten får hun som formand for Demokratikommissionen, der som et af flere organer har foreslået en ny kortlægning af magten i Danmark.

To af landets førende magtforskere finder det kritisabelt, at politikerne har udstyret magtudredningen med en følgegruppe, der består af meget højt placerede og indflydelsesrige personer, som også er genstand for forskernes undersøgelser.

– Det virker meget mærkeligt, at en følgegruppe med nogle af landets mest magtfulde personer og interesseorganisationer får privilegeret adgang og et fortroligt rum i forhold til den forskergruppe, som skal lave den nye magtudredning, siger Christoph Ellersgaard, lektor og magtforsker ved Copenhagen Business School.

– Samtidig kan man sige, at det fremstår betænkeligt at en af landets mest magtfulde kvinder i form af Lisbeth Knudsen, der var formand for Demokratikommissionen, er selvskrevet til at sidde i følgegruppen. Hvorfor får hun en særlig status her? spørger han.

Intimidere forskere

Lisbeth Knudsen er sågar formand for netværksorganisationen bag de magtfulde VL-grupper, hvor landets tungeste erhvervsfolk og beslutningstagere mødes, og således er hendes indflydelse umulig at komme uden om i den kommende magtudredning, som Folketinget har bevilliget 41 millioner kroner til.

Det fremgår af kommissoriet for magtudredningen, at der skal være politisk armslængde til følgegruppen. Alligevel mener adjunkt Anton Grau Larsen fra Roskilde Universitet, der forsker i magtstrukturer samt forskeres organisering, at det virker unødvendigt med følgegruppen:

– Jeg kan ikke se, hvad det skal bidrage med udover at intimidere forskerne. De her folk repræsenterer de mest magtfulde organisationer og er selv genstandsfelt for udredningen. Deres holdninger og positioner kender vi. Jeg synes, at det det ville være mere interessant med fx. en gruppe af almindelige borgere eller undersøgende journalister, som forskerne ikke har ret meget med at gøre, siger Anton Grau Larsen.

En af opgaverne for magtudredningen er at udrydde konspirationsteorier blandt de mest skeptiske borgere, forklarer Anton Grau Larsen.

– Hvis man ønsker at skabe legitimitet om følgegruppen, så har man skudt sig i foden. Jeg tror ikke følgegruppen får afgørende betydning, men den ligger nok nærmere en dæmper på det hele, siger han.

Jeg kan ikke se, hvad det skal bidrage med udover at intimidere forskerne, siger magtforsker Anton Grau Larsen.

Følgegruppe er en ny opfindelse

Da den oprindelige magtudredning blev lavet for knap tyve år siden, fandtes der ikke en følgegruppe af magtfulde interessenter, men derimod en styregruppe af forskere.

– Fordelen ved 100 procent politisk armslængde er, at forskere kan gøre, hvad de vil. Erfaringen fra den sidste magtudredning er dog, at en konstellation helt uden noget vejledende organ kan blive for teoretisk og lidt virkelighedsfjern, siger Anker Brink Lund, professor, Dr.Phil. ved CBS Center for Civil Society Studies, som dengang selv deltog i magtudredningen som forsker.

Han mener, at en følgegruppe bør følge og ikke styre forskerne, så slutprodukterne kan bruges i virkelighedens verden efterfølgende.

– Faren er selvfølgelig, at de blander sig for meget. Men man har formentligt forsøgt at udpege nogle forskellige typer til følgegruppen, der kan balancere hinandens interesser, siger han.

Resten af følgegruppens medlemmerne er endnu ikke blevet udpeget, men skal repræsentere civilsamfundet, erhvervsorganisationer, mediebranchen, forskningsverdenen samt repræsentanter fra alle de politiske partier.

Professor og institutleder ved statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Munk Kristiansen deltog som en del af styregruppen af forskere i den oprindelige magtudredning. Han ser positivt på indførelsen af følgegruppen, da den sidste magtudredning endte med at sande ud i en akademiske diskussion ifølge ham.

– Det giver mulighed for at forankre diskussionerne fra magtudredningen i det omliggende samfund gennem følgegruppen, siger han.

Usual suspects

Peter Munk Kristiansen deltog også som medlem i Demokratikommissionen, og han kan godt se det pudsige i, at netop Lisbeth Knudsen som formand er selvskrevet til en plads i følgegruppen.

– Jeg kan sagtens forstå kritikken, men som en gammel rotte i faget, er jeg ikke bange for, at følgegruppen kan få en uheldig indflydelse. I Demokratikommissionen, det var en meget uhomogen gruppe, formåede Lisbeth Knudsen på meget professionel vis at få noget meningsfyldt ud af arbejdet, siger han.

Samme tilgang har Jesper Olsen, formand for Transparancy International og ekstern lektor på Københavns Universitet. Han mener, at det er en god idé med en følgegruppe, som bliver præsenteret resultaterne løbende i et åbent forum.

Man kan altid diskutere, om det nødvendigvis skal være the usual suspects, men de skulle nok forsøge at få indflydelse alligevel, da det potentielt er et konfliktfyldt område. Så er det i mine øjne meget bedre og mere transparent at have dialogen med dem om det, der er vitale interesser for dem, i et åbent forum, siger Jesper Olsen, der en gang om året uddeler Åbenhedsprisen sammen med netop Lisbeth Knudsen.

Radar har kontaktet Uddannelses- og Forskningsministeriet for at få ministerens forklaring på konstruktionen i magtudredningen, men her ønsker man ikke udtale sig og henviser til Socialdemokratiet. Partiet er imidlertid ikke vendt tilbage på Radars henvendelse.

Ligner et nyt ADD-projekt

Meget kunne tyde på, at Lisbeth Knudsen kommer til at spille en stor rolle i magtudredningen, da projektet er støbt efter samme skabelon som det såkaldte ADD-projekt, Algoritmer, Data og Demokrati, som Villumfonden og Velux Fonden har doneret 100 millioner kroner til.

Her er Lisbeth Knudsen og Mandag Morgen ansvarlig for formidlingsdelen samt tovholder og arrangør af konferencer, som der i alt er afsat 20 millioner kroner til i projektet. Helt åbent har Knudsen da også skrevet i Altinget, at hun håbede på, at ADD-projektets model ville blive brugt som eksempel i magtudredningen.

Og det er netop blevet udfaldet. I kommissoriet for magtudredningen står der, at der er en forventning om at forskningsledelsen indtænker aktiviteter som høringer og konferencer undervejs, og at forskningen skal formidles løbende i den 5-årige periode.

Et af de tre temaer for den nye magtudredning hedder således også ‘teknologiens og mediernes udvikling’ og handler blandt andet om teknologiens påvirkning af mennesker og magt. Derfor er det også forventeligt, at Lisbeth Knudsen vil sætte sig på den del af forskningen.

Lisbeth Knudsen: Køber den ikke

Lisbeth Knudsen kan ikke se, at det skulle være problematisk med en følgegruppe af magtfulde personer.

 Hvad er dine overvejelser om den her følgegruppe og din egen rolle i den?

– Jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at vi får åbenhed og debatter undervejs, mens der forskes på det her område, og at forskerne inviterer ind til dialog med almindelige borgere og ikke kun os, som sidder i følgegruppen. I Demokratikommissionen havde vi det princip, at efter hvert møde, vi havde holdt, der holdt vi et åbent møde hvor alle borgere kunne deltage, og det synes jeg i og for sig var en fin tilgang.

Kan du forstå, hvis man på offentlighedens veje finder det mærkeligt, at der skal være en række magtfulde mennesker, som forskerne skal forholde deres forskning?

– Den køber jeg ikke ind på. Forskerne er uafhængige og kan inden for rammerne af kommissoriet for den nye magtudredning forske, som de vil, men det er vigtigt, at vi får åbenhed omkring projektet, og at det ikke foregår bag universiteternes døre, men at man forpligtiger sig til at stille op i offentligheden og diskutere undervejs. Der er nogle af os, som gerne vil være med til at hjælpe nogle af de her debatter på vej, så borgere i al almindelighed kan deltage.

Interessekonflikt

Et af argumenterne fra forskerne lyder, at dem som sidder i følgegruppen selv har store interesser i magtudredningen og kan blive genstand for forskningen, hvilket kan virke intimiderende. Hvad tænker du om, at følgegruppen selv kan blive udsat for magtforskningen?

– Det skal de bare gøre. Det skal de da være velkomne til. Der sidder jo politikere i følgegruppen, og det vil sige, at de skal kigge på Folketingets magt og regeringens magtudøvelse og så videre. Det skal de bare gøre. Det er derfor vi har fri forskning. Jeg kan ikke på nogen måde købe ind på, at der skal være tale om intimidering, der er jo ikke nogen, som blander sig i hvad forskerne forsker i.

Hvorfor er du selvskrevet til at være en del af følgegruppen?

– Det er jeg ikke alene om, det er også formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, og så tror jeg også, at de andre repræsentanter for de andre organisationer snart vil blive meldt ud, så snart arbejdet kommer til at gå i gang.

Magtudredningens følgegruppe:

Uddannelses og forskningsministeren udpeger følgegruppen, der sammensættes
som følger:

  • Formanden for Folketinget
  • Et medlem af Folketinget fra hvert af Folketingets partier (indstilles af folketingsgrupperne)
  • En repræsentant fra det regionale niveau (indstilles af Danske Regioner)
  • En repræsentant fra det kommunale niveau (indstilles af KL)
  • En repræsentant fra EUniveau (dansktalende, udpeges af uddannelses og forskningsministeren)
  • To repræsentanter fra erhvervsorganisationer (indstilles af hhv. DI og DE)
  • To repræsentanter fra fagbevægelsen (indstilles af hhv. FH og Akademikerne)
  • Formanden for Demokratikommissionen
  • En repræsentant fra DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (indstilles af DUF)
  • En repræsentant fra Dansk Journalistforbund (indstilles af Dansk Journalistforbund)
  • En repræsentant fra mediebranchen (udpeges af uddannelses og forskningsministeren)
  • En repræsentant fra en civilsamfundsorganisation (udpeges af uddannelsesog forskningsministeren)
  • En repræsentant fra en folkeoplysningsorganisation (indstilles af Dansk Folkeoplysnings Samråd)
  • Tre til fire medlemmer udpeget i deres personlige egenskab (udpeges af uddannelses og forskningsministeren) mhp. at kunne supplere følgegruppen med personer, der bidrager med væsentlige perspektiver og erfaringer uden nødvendigvis aktuelt at repræsentere en organisation mv.

Følgegruppen sekretariatsbetjenes af forskningsledelsen. De forskere, der skal forestå magtudredningen, forventes udpeget inden udgangen af 2022.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.