Kronik: Hvem vil du dele din data med? Vi har brug for en demokratisk dataøkonomi

Hvad hvis du kunne definere hvordan og til hvilke formål din data skal bruges? Hvad hvis virksomheder – modsat i dag – skulle betale dig for analyse af din data? Og hvis du med din data kunne bidrage til en demokratisk dataøkonomi, som understøtter almennyttig samfundsudvikling? Det er på tide at diskutere demokratiske alternativer til Big Tech’s datakontrol – og det nye Digitaliseringsministerium bør sikre de nødvendige rammevilkår og politiske bevågenhed.

Det 21. århundrede kalder på nye samarbejds- og forretningsmodeller, som kan sikre almindelige mennesker demokratisk data-ejerskab, kontrol og transparens i den digitale verden. Tilliden til de store techvirksomheders indsamling, brug og videresalg af private data er eroderet. Dommen ved det Europæiske datatilsyn EDPB, der netop har erklæret Meta’s (Facebook, Whatsapp og Instagram) målrettede annoncemaskine for ulovlig i henhold til GDPR illustrerer dette som det seneste i en lang række eksempler. Med Shoshanna Zuboffs, Harvard-professor og ophavskvinde til begrebet “overvågningskapitalisme” ord handler ikke længere blot om at beskytte os mod tech. Det handler nu om at tage kontrol over vores data tilbage. Så hvordan gør vi det?

Alternativerne ligger lige for: Digitale andelsmodeller, datafonde og platformskooperativer – forstået som demokratisk kontrollerede datapuljer – kan bidrage til fremtidens demokratiske digitale udvikling med brugerens ret til kontrol over egne data i centrum.

Datapuljer kan forvalte vores data

Demokratisk ejede datapuljer kan efter inspiration fra vores pensionskasser tilbyde professionel forvaltning af data i en nær fremtid. Datapuljer vil definere de formål, som den enkeltes data kan anvendes til – på samme måde som vi forbrugere vælger investeringsindex og pensionsselskaber ud fra forskellige kriterier. Fælles for dem alle bør være, at de mennesker data handler om sættes i centrum, som medbestemmende omkring hvorvidt, hvordan og til hvilke formål data deles.

Med datapuljer agerende mellemled mellem almindelige menneskers data og aktører som har brug for analyse af data til forskellige formål, kan data komme ud og arbejde for fællesskabets bedste, mens den enkeltes datarettigheder opretholdes. Data tilgås uden at afsløre identitet og på baggrund af medlemmets informerede tilsagn, og kan analyseres af tredjepart mod en given omkostning. Altid forvaltet i henhold til puljens demokratisk vedtagne retningslinjer for brug, videredeling og salg.

Eksempler på en sådan anvendelse af data kan være i forbindelse med sundhedsforskning, styrkelse af demokrati, bæredygtig udvikling af vores lokalsamfund og byer, optimering af fremtidens landbrug og energisektor eller andre initiativer af almen gavn. Men også forsikringsselskaber og fagforeninger, mode- og møbel-industrien, supermarkeder – ja alle, der har brug for persondata-analyser, til at udvikle deres services og ydelser, kan få gavn af løsningerne.

Kapløbet om fremtidens data

Private amerikanske og statslige kinesiske aktører dominerer i dag den digitale verden. 90 procent af markedsværdien af verdens 70 største digitale platforme findes i disse to lande, og syv firmaer alene (Microsoft, Apple, Amazon, Google, Facebook, Tencent og Alibaba) ejer to tredjedele heraf.

Virksomhederne har erhvervet deres enorme markedsværdi gennem forretningsmodeller, som baserer sig på data om os alle sammen i et ufatteligt og uigennemskueligt omfang. Data er viden og viden er magt. Og mængden af data kommer kun til at stige i fremtiden.

I 2022 vil vi generere større mængde data end der samlet blev genereret i internettets historie frem til 2016. Med øget automatisering og udrulning af det såkaldte Internet of Things (IoT) hvor alt fra biler, huse og inventar tilknyttes digitale sensorer forventes datamængden at tredoble fra 2020 til 2026. Samtidig viser omfanget af nye investeringer at de to dominerende lande ønsker at bevare en plads i førersædet: 75 procent af alle patenter relateret til blockchain teknologi, 50 procent af globale
investeringer i IoT, og hele 94 procent  af globale investeringer i kunstig intelligens (AI) kommer fra USA og Kina.

Hvis vi ikke med rettidig omhu sikrer os demokratiske infrastrukturer som kan garantere selvbestemmelse og kontrol over data, kommer vi med al sandsynlighed til at være tilskuere til en acceleration af den ovenstående udvikling som handler om at sikre, at fremtidig
datakapital forbliver hos den kinesiske stat eller i amerikanske virksomheder.

Andelsbevægelse i digitalt regi

Der er behov for at eksperimentere med demokratiske alternativer for hvordan vores data i fremtiden indsamles, opbevares og bruges til forskellige formål som understøtter danske og europæiske værdier for privatliv og andre borgerrettigheder i det digitale. Den danske styrkeposition fra andelsbevægelsen og kooperative forretningsmodeller, som vi bl.a. kender det fra erhverv som landbrug, pension og forsikring samt typer af kritisk infrastruktur som el, vand og varme, kan blive et afsæt for at lave demokratisk ejede infrastrukturer for data.

Andelsejede platforme for datadeling mellem sektorspecifikke aktører i f.eks. landbruget, transport eller energisektoren kunne være områder hvor analyse af fælles puljet data på tværs af aktører kan bruges ifm. klimatilpasning og optimering af fremtidens produktions- eller distributionsmetoder.

Et andet eksempel er de digitale arbejdsplatforme, hvor vi særligt i udlandet har set en lang række demokratisk ejede eksempler – såkaldte platformskooperativer – hvor brugere, leverandører og medarbejdere på platformene er medejere af den digitale infrastruktur. Det kunne eksempelvis være cykelbude, taxi chauffører eller digitale arbejdere som it-udviklere, grafikere og oversættere, som kollektivt udvikler og ejer de platforme som de arbejder
igennem.

Foruden at medejerne af platformskooperativerne får mulighed for at definere de vilkår hvorved de arbejder eller gør brug af de digitale tjenester, er spørgsmålet om datakontrol på platformene ligeledes relevant. Ejerskab over platform betyder også kontrol med den data som genereres samt den algoritme som f.eks. fordeler arbejde eller nyhedsfeed.

Vi bør ikke blot se til

Demokratisk kontrol over platform, data og algoritme vil formodentlig kunne skabe værdi for en lang række digitale brugere på samme måde som velkendte andelsmodeller har vist sig fordelagtige for brugere, producenter og medarbejdere i en lang række “offline” eksempler.

I alle tilfælde bør vi ikke se til, mens amerikanske virksomheder og den kinesiske stat dikterer hvordan fremtidens digitale verden kommer til at se ud. Med vores grundlæggende erfaringer med at eksperimentere, inkludere og implementere demokratiske løsninger som kommer det brede fællesskab til gode, bør det også være en fremgangsmåde vi forfølger med henblik på at forme vores fremtidige digitale infrastrukturer.

Teknologien er klar og lovgivningen ligeså i form af EU-reguleringer som GDPR, Data Governance Act og Digital Services Act. Det eneste der mangler er nye samarbejder og investeringer til at afprøve de demokratiske modeller. Det nye Digitaliseringsministerium kan tage det første skridt ift. at sikre politisk bevågenhed og de nødvendige ressourcer.