Direkte til sidens indhold

Blog: Digital overvågning er en politisk sag, der kræver fælles sprog

Kritik Digital efterlyser et fælles sprog så både venstrefløjen og højrefløjen kan tale om privatliv og digital overvågning uden at være styret af Big Tech’s lingo, skriver organisationens Tomas Vlk i denne kommentar.

Borgerretsbevægelsen Kritik Digital. Fra venstre: Gustav Reeh Persson, Asta Gad Jarlshøi, Mikkel Vinther, Jarl Storgaard, Tomas Vlk og Carl Villads Priisholm.

Historisk set har højrefløjen haft ejerskab over privatliv som politisk sag. De mener i grove træk, at retten til privatliv er en individuel ret, som skal beskyttes mod udefrakommende aktører, hvilket typisk vil være en stat.

Højrefløjens løsninger kredser om, at individer nødvendigvis må beskytte sig selv, at de ene og alene må gøre sig bevidste omkring og gøre brug af de mange borgerrettigheder, de har. Også når det gælder privatlivet i en digital tidsalder, må vi hver især informere os selv om både højt komplekse tekniske systemer og indviklet lovgivning.

Venstrefløjen har i alt for mange år ladet højrefløjen løbe med denne sag. Hvis man bringer problemet op, får man til tider i en næsten latterliggørende tone at vide, at bekymringen er både overdrevet og ligegyldig.

Privatliv er ikke et individuelt problem

Det er for det første en dybt privilegeret stilling at tage til privatliv og data, da masser af mennesker fra marginaliserede baggrunde udsættes for grov, systematisk diskrimination, hvilket digitale værktøjer blot eksponentielt forstærker. “Jamen, jeg er ikke fra en marginaliseret baggrund,” kan man tænke. Og her hjælper vi blot højrefløjens privatlivsforkæmpere: vi begynder at tænke det som et individuelt problem.

. Hvis du vælger at bruge den krypterede beskedtjeneste Signal, på trods af, at du ifølge dig selv ikke har noget at skjule, gør du dem, der bruger det af nødvendighed, mindre mistænkelige. Hvis du omvendt kun sikrer dig med de seneste privatlivs-services og bare lader den ligge der, er det også kun en halv sejr. For vores privatliv er kun så sikret, som den laveste fællesnævner i vores sociale kreds. Hvis en enkel person i dit netværk har givet Facebook adgang til deres telefonbog, så har Facebook allerede de data på dig, som din kontakt har skrevet ind. Det er et banalt eksempel, men det illustrerer ikke desto mindre hvor hurtigt problemets kompleksitet overstiger den enkeltes kapacitet.

Det illustrerer også, at der er tale om et fælles anliggende. Her er det første skridt i den rigtige retning i fællesskab at blive bevidste om problemets karakter og omfang. Det er derfor, vi i Kritik Digital har sat den Digitale Selvhjælpscafé i verden.

Folk hungrer efter viden

For nylig var Kritik Digital i Politiken, hvor vi hjalp en af deres journalister med at forstå omfanget af den digitale overvågning. Til artiklen havde journalisten også interviewet den irske dataekspert Johnny Ryan, der frarådede ham at dele viden om, hvordan man begrænsede sin datadeling på internettet. Argumentet var, at det ikke bør være op til den enkelte at løse problemet selv, for det kunne i værste fald forære lovgiverne en let udvej til at fralægge sig ansvaret.

Denne udfordring har været central for os siden vi startede Kritik Digital for over et år siden. Faktisk har idéen om det, der nu er blevet til den Digitale Selvhjælpscafé, været lagt på hylden ad flere omgange af netop denne årsag. Det kan og skal ikke være enkeltpersoners ansvar at beskytte sig selv online. Alligevel har vi nu taget idéen ned fra hylden og ført den ud i verden.

Vi har måtte sande, at vi med digitaliseringen her til lands er ved at bygge et skib, der allerede er søsat. Og så har vi mødt enorm interesse for idéen i vores netværk. Folk hungrer efter mere viden om den digitale verden. De kan mærke, at noget ikke er rigtigt, men de ved ikke, hvor de skal starte. Og for at kunne tøjle et problem, må man først være i stand til at navngive det.

Når vi alle ukritisk overtager techgiganternes navne for ting i den digitale verden, former de vores udsyn og horisont for forståelse. De tager magten fra os allerede i sproget, og afvæbner dermed fremtidig kritik.

Et godt eksempel er betegnelsen økosystem for en produktserie – her kan Apples iCloud-forbundne produkter nævnes. Deres forbindelse gør dem imidlertid ikke til et økosystem. Det er i stedet et bygget miljø, der bevidst er designet til at tilgodese Apples interesser og garantere bestemte udfald. Når vi ukritisk gentager techgiganternes navne for ting, hjælper vi dem med at udbygge deres vision af virkeligheden, hvor deres digitale plantager sælges til os som naturligt forekommende økosystemer.

Derfor er den Digitale Selvhjælpscafé også et rum, hvor vi kan begynde at tage sproget tilbage nedefra. Vi vil udvikle et udgangspunkt for kritik, der ikke indskrænkes af techgiganternes præmisser. Og det vil vi gøre gennem uformelle caféer, hvor vi kommer til at berøre forskellige aspekter af datasikkerhed og online privatliv – men det vil kun være begyndelsen på samtalen.

Næste Selvhjælpscafé afholdes torsdag d.26. januar i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, fra kl. 15-18, med oplæg kl 15:30.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.