Digitalisering i det offentlige

ITU-professor og HK-næstformand mener, at regeringen glemmer borgernes interesser og forudkonterer gevinster ved ny teknologi – uden evidens.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Torsdag fremlagde regeringen sin Digitaliseringsstrategi med 61 tiltag. Det ligner lidt en festbanket for erhvervslivet, der på mange og lange stræk skal have adgang til mere data fra de offentlige registre og borgerne, som så kan omsættes til potentielle produkter, klimatilpasning og produktionsgevinster.

Men er borgernes interesser repræsenteret ligeligt med erhvervslivet i strategien? Det mener professor og centerleder Brit Ross Winthereik fra Center for Digital Velfærd ved IT-Universitet ikke.

– Strategien handler mindre om selvbetjening end tidligere it-strategier. Den handler mere om, at data er et fælles ressource, som skal bruges. Strategien vil gøre alt meget nemmere for dem, der skal bruge data. Den vil mest gavne store techvirksomheder, siger hun.

HK-næstformand Mads Samsing, der understreger, at han har “meget godt at sige” om strategiens elementer om cybersikkerhed, grøn omstilling, små- og mellemstore virksomheder og fokus på kompetencer og uddannelse, mener, at regeringens ører har været rettet mod erhvervslivet.

– Jeg er enig i, at strategien tager mere afsæt i erhvervslivets ønsker end borgernes interesser. Det afspejler sig også i det line-up, der var til pressemødet, og at de sætter Microsoft i spidsen for et nyt Digitaliseringsråd, hvilket i sig selv er bekymrende – uanset hvor dygtig Nana Bule (Microsoft-direktør, red.) er, siger han.

10.000 luftige årsværk

Regeringen vil med egne ord “frigøre” 10.000 årsværk i den offentlige sektor ved at benytte ny teknologi som chatbots, kunstig intelligens, talegenkendelse og videomøder. Den passage undrer især Brit Ross Winthereik. Der er nemlig ikke nogen forskningsmæssig evidens for, at mere digitalisering frigør ressourcer i det offentlige, forklarer hun.

– Indtil videre koster digitalisering mere arbejdskraft, der er ingen evidens for, at den sparer arbejdskraft. De 10.000 årsværk lyder meget konkret, men det er ekstremt luftigt. Det er ikke et tal, som nogen nogensinde kommer til at kunne gå efter i sømmene, siger hun.

Mads Samsing, der repræsenterer blandt andet kontoransatte og sagsbehandlere i det offentlige, mener, at det vil have store konsekvenser, hvis der fjernes 10.000 årsværk fra den offentlige service.

– Digitalisering kan medvirke til at frigøre ressourcer til andre opgaver. Men hvis man forestiller sig, at der uden videre kan spares 10.000 administrative medarbejdere væk, uden at det går udover den borgernære velfærd, så tager man grueligt fejl, siger han og tilføjer:

– Man skal altså tænke sig virkelig godt om, hvis det ikke skal gå ud over tilliden til den offentlige forvaltning og mødet med forvaltningen som fair og retfærdigt.

Norddjurs som case

I et svar til mediet ING/Datatech skriver Finansministeriet, at man blandt andet baserer sine udregninger af de 10.000 årsværk på et forsøg med såkaldt smartmail fra Norddjurs Kommune, hvor tre ud af fem ansatte blev sparet i forhold til mailsorteringsarbejde.

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht sagde torsdag i P1 Orientering, at tallet er baseret på “forskellige skøn og erfaringer”.

Techmediet Radar har kontaktet Benny Engelbrecht for at få uddybet.

Han forklarer, at de 10.000 årsværk skal konkretiseres ved at identificere områder, hvor teknologi allerede har vist resultater. Han henviser til følgende lange passage fra Finansministeriet.

“Der igangsættes nu et arbejde, som skal anvise konkrete tiltag, der inden for en 10-årig periode kan frigøre 10.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor. De prioriterede indsatser skal målrettes områder, hvor teknologien er moden og kan implementeres uden risiko for negative konsekvenser for borgerne.

Eksemplet fra Norddjurs Kommune er et af flere caseeksempler, som regeringen baserer sparepotentialet:

“Målsætningen er baseret på analyser og erfaringer fra allerede igangsatte projekter i stat, kommuner og regioner. Det kan for eksempel være implementering af smartmail til automatisk at sortere e-mails, automatisk journalisering af mails i forbindelse med sagsbehandling, implementering af algoritmeunderstøttet vagtplanlægning i plejesektoren eller robotter til transport af vare og affald på fx. hospitaler.”

Socialdemokraternes erhvervsordfører Malte Larsen understreger, at relationen mellem borger og stat er særligt vigtig, selvom teknologi vil vinde frem på nye velfærdsområder

– Anvendelse af nye teknologier må aldrig ske på bekostning af borgernes tillid til, at det offentlige behandler deres data forsvarligt, skriver han til Radar.

Billede: Næstformand i HK, Mads Samsing / pressefoto