Direkte til sidens indhold

Radar er blevet en del af Teknologiens Mediehus

...og bliver en del af PLUS-abonnement i løbet af et par måneder. Du har fortsat adgang til indholdet, ved at registrere dig her. Vi kontakter dig med et gratis og uforpligtende prøveabonnementstilbud ved lancering.

    Kommentar: “Kriminaliteten var jo også utrolig lav i det tidligere Sovjetunionen”

    Får politiet som ventet adgang til DNA fra genetisk slægtsforskning, bliver vi alle potentielt mistænkte uden nogensinde at have givet vores genetiske materiale til nogen, skriver journalist og techkritiker Anders Kjærulff i denne kommentar.

    Genetisk Slægtsforskning. Det lyder tilforladeligt, ikke?

    Slægtsforskning har noget hyggeligt og pensionistagtigt over sig. Noget uskadeligt. Men det er det ikke. 
Og historien begynder i 2012. 
I 2012 siger Peter Skaarup, dengang retsordfører i Dansk Folkeparti, at han ønskede at udvide det danske DNA-register fra politiets daværende godt 10.000 prøver, der kun omfatter tidligere dømte, til…ja, alle danskere:

    – Dels skal alle nyfødte spædbørn optages, så vi med tiden får registreret alle. Dels skal der også være mulighed for at blive optaget frivilligt, så politiet i kriminalsager kan udelukke en masse mennesker med det samme, sagde altså Skaarup i 2012 til Computerworld.

    Og dengang, ja, der blev det skudt ned af blandt andet socialdemokrat Ole Hækkerup:

    – Jeg går ikke ind for et landsdækkende DNA-register, fordi vi skal finde en balance mellem vores registrering og borgernes frihed. Vi antager jo, at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist, sagde Ole Hækkerup og han fortsatte:

    – Kriminaliteten var jo også utrolig lav i det tidligere Sovjetunionen, men folks frihed vægter altså højt i denne sag.

    Men det var i 2012. Nu er frihed ikke det, der står på nogens dagsorden, For siden da, har en anden Hækkerup, Nick Hækkerup som bekendt i fuld offentlighed erklæret, at ’overvågning er frihed’, mens han var justitsminister, så nu er der tydeligvis andre boller på suppen. 
Af samme grund har den nye SVM-regering straks erklæret, at de agter at støtte og stemme for et ’borgerforslag’, der gennem massivt lobbyarbejde og en luddoven presse har formået at få over 50.000 støtter.

    Og lad os lige tage borgerforslaget først: Det er stillet af af en efterforsker, Martin Wittrup Enggaard. Han er ikke bare efterforsker, han er efterforsker og konsulent på drabsområdet i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet hos Københavns Politi.

    Han er altså ikke en tilfældig pensionist eller en borger, der ellers ikke har adgang til magt og politikere. Han er professionel, og fordi vi danskere elsker politiet, fik ’borgerforslaget’ da også på rekordtid de nødvendige 50.000 støtter, der skal til for at Folketinget skal stemme om, hvorvidt de vil tage forslaget op, og gøre det til lov.

    Når det er muligt, er det fordi medierne har givet ’borgerforslaget’ – og efterforskeren – temmelig ukritisk medvind. Metoden vil kunne opklare alt fra Emilie Meng-drabet og alle andre uopklarede sager, lyder det, der tales om ’enorme potentialer’, og et fantastisk værktøj til politiet. Samtidig nævner man konstant et dobbeltdrab i Sverige fra 2004, som nu er opklaret ved hjælp af netop det der hyggelige genetisk slægtsforskning.

    Men medierne har helt glemt at undersøge, at netop denne sag er under stærk kritik for at krænke svensk persondataret , at man har måttet bøje og strække reglerne for at det kunne lade sig gøre, og at sagen faktisk ikke er slut endnu. 
Der er endnu en sag – den er fra Norge. ifht. til Norden, er to sager altså lig med ’stort potentiale’.

    Men hvad er det så, han vil have, den danske efterforsker? 
Jo, han vil sådan set det samme, som Peter Skaarup i 2012 – men siger det ikke direkte, og tydeligvis uden tanken om, at få indført et lovpligtigt, landsdækkende DNA-register, så nu må man i stedet gå til de private databaser over DNA.

    Men først lidt historie: 
I sagen med dobbeltdrabet i Sverige havde man DNA på gerningsstedet, men ikke nogen umiddelbare mistænkte. Ud fra DNA kunne man se, at gerningsmanden var fra Nordeuropa, havde mellemblondt hår, røg eller brugte snus og var i 20erne, allerede en hel del info om en mand udelukkende ud fra DNA, men ikke nok, for der var ikke noget MATCH i politiets databaser.

    I stedet kastede man sig så over amerikanske databaser fra firmaer som MyHeritage, 23andme og alle de andre, hvor borgere sender deres spytprøver over, for at finde ud af hvem de er i familie med, og hvad deres egentlige etnicitet er. 
Via disse private DNA-databaser fandt man noget, der matchede rimeligt, selvom det ikke kunne være gerningsmanden, men så var det, at slægtsforskningen gik i gang med at kortlægge familierelationerne til det match man havde fået, og det er rimelig nemt i et ret vel-registreret land som Sverige og vil være enormt nemt i Danmark, hvor vi elsker registre endnu højere end svenskerne.

    Og så fandt man altså en morder, og det blev en stor historie og nu vil Netflix lave en serie om det, og alle råber og skriger på mere af samme slags, selv Palme-mordet mener man, vil kunne opklares på denne måde! 

Men, for nu at gøre en lang historie kort: Det som det danske ’borgerforslag’ gerne vil have, er muligheden for at benytte sig af de samme databaser som svenskerne, altså udenlandske – læs amerikanske – DNA-baser, der er opbygget på frivillige, betalte bidrag fra mennesker, der nok ikke regnede med, at deres gener ville komme til at indgå i en kriminal-efterforskning.

    Men det sker altså allerede, hvilket Jackie Vadurro fra Californien fandt ud af, da politiet ringede og fortalte hende, at hun var i familie med et mordoffer fra San Diego, baseret på Jackies prøve hos 23andme. 
Jackie kendte ikke kvinden og ingen i familien havde hørt om hende, men efter lidt ’genetisk slægtsforskning’, mente politiet at kunne konstatere, at kvinden var et hemmeligt resultat, et ’lovechild’ efter en hidtil ukendt affære fra hendes ellers højt respekterede bedstefar.

    Og så ved jeg godt, kære læser, at du så tænker: Jamen SÅ mange prøver kan der da ikke være i en amerikansk database, og du har ret, der er ikke så mange prøver, men til gengæld så har firmaer specialiseret sig i, at regne alle andre gen-kombinationer ud, på baggrund af hvad man nu har. Og forbinde folk til hinanden. Det kan derfor godt være, at du eller dine nærmeste aldrig har afleveret noget som helst. Men hvis en fjern, eller måske sågar ukendt slægtning har, så er DU også med i den database!

    Nu er ’borgerforslagsstilleren’ jo fra politiet, og han ved godt, at det er problematisk at få lov at rode i amerikanske databaser. En ting er legaliteten i det. Noget andet er, at man ikke sådan lige kan fyre en dommerkendelse af til USA. Og så må man op med læderet, som vi siger i Jylland, der skal betales ved kasse et, og det bliver nok ikke et helt billigt bekendtskab.

    Men det har politiet, undskyld, ’borgerforslaget’ allerede taget højde for: Man foreslår simpelthen, at man kan lave et ’frivilligt’ DNA-register til at de borgere, der ikke mener de har noget at skjule og som derfor kan ’bidrage’ ved at udelukke sig selv som mistænkte, eller ved at være den slægtning, der via sit DNA, fører politiet på sporet af en gerningsmand.

    Etisk set er frivilligheden i det forslag til at overse, siger man nej, så HAR man jo noget at skjule og hvem vil ikke gerne hjælpe politiet? 
Det eneste man kan sige med sikkerhed her, er, at hvis ’borgerforslaget’ ophøjes til lov, ja, så er vi de facto på vej mod det, der var Peter Skaarups drøm fra 2012: Et fuldt søgbart DNA-register over alle danskere, som politiet kan slå op i. 
Og det register kan blive endog meget omfattende. For der er andre ting i gang.

    Politiets ønsker om ’genetiske slægtsforskning’ falder nemlig sammen med et andet, meget lidt beskrevet projekt: Det store ’multigenerationsregister’, som Rigsarkivet og sponsoren Novo Nordisk er i gang med at konstruere ud fra en digitalisering af de gamle, analoge kirkebøger. Når de er digitale, så er forventningen, at man med lidt machine-learning vil kunne kortlægge alle danskere – og ’ukendte familierelationer’ helt tilbage til 1920, noget der kommer til at give genlyd over hele landet, når nogen borgere opdager, at deres far ikke er deres rigtige far og den slags. Jeg håber de har ansat krisepsykologer?

    Hvis man så tager den database og beriger den med bare nogen enkelte frivilligt afgivne DNA-prøver, ja så kommer hele befolkningen hurtigt på listen, fordi man kan regne sig frem til os andre, hvilket igen fører Novo Nordisk og Rigsarkivet frem mod deres egentlige mål: ’Mange sociale og sundhedsmæssige problemer formodes at kunne forklares ud fra familiære forhold, så der er vigtig viden at hente, hvis forskerne får mulighed for at studere fænomener over 3-5 generationer. Det vil kunne give langt større indsigt i, hvordan arvelige og familiære forhold påvirker bl.a. sundhed og den sociale livsbane, og denne viden vil forskningen kunne bruge til at udvikle bedre behandlinger, herunder udvikling af personlig medicin, samt forebyggelse af sociale og helbredsmæssige vilkår’.

    Og hvad er der så galt i det, spørger du, der ikke har noget at skjule, mig? Det skal jeg sige dig. Du mister en rettighed. Nemlig den, at du er uskyldig, til det modsatte er bevist. Via de her databaser, er det jo dig, der skal bevise, dine gener ikke var på alle gerningssteder i hele Danmark, og ikke kun dine gener, også dine slægtninge, selv dem du ikke kender til, fordi en nådigere fortid, har ladet det forbilve en hemmelighed.

    Da jeg var barn blev vi altid fortalt, at det værste der kunne ske for én, var at man kom i ’forbryderalbummet’.

    Forbryderalbummet var der, hvor dømte og sigtede boede i Politiets arkiver, med billeder og fingeraftryk og det hele. Men det var jo netop, forbrydere. 
I fremtiden bliver det os alle sammen, der er inde i det album, hvis ikke vi får styr på etikken i en fart, og indser, at det altså ikke er alt, man kan gøre, man skal. 
Følger man den logik til dørs, så skal vi bare have en lille chip i nakken, der hele tiden fortæller hvor vi er, så kan vi jo både bevise, hvor vi ikke var – og politiet kan bevise, hvor vi var og dermed, med 100 procent sikkerhed, opklare alle forbrydelser. 
Vi vil jo alle sammen gerne hjælpe politiet, ikke?

    Men nogen gange er den bedste hjælp, at vi bare beder dem gøre det, de er bedst til: Opklare forbrydelser. Med hvad de nu har. 

Sporene skræmmer nemlig, når vi taler politi og data. 
Således indførtes logningsbekendtgørelsen som bekendt i Danmark på baggrund af en eneste ting: Terrorisme. For at dæmme op for det, var det dengang i 2004, helt afgørende, at teleselskaberne gemte alle danskeres opkalds og sms-historik, og hvor vi var mens vi sendte dem eller ringede nogen op. Og ganske få år senere, blev denne logning brugt til opklaring af alle slags forbrydelser, helt ned til cykeltyverier, og det er nemmere end at købe en liter mælk at få en dommerkendelse til det.

    Hvad værre er: Logningsdata har vist sig at være forkerte. Således tilbragte en ung, gravid kvinde otte måneder i varetægtsfængsel, fordi hendes telefon havde været i nærheden af en mast nær et gerningssted. Men det var en fejl – telefonen var ’sprunget’ 30 km. Og det blev værre endnu, da det vidste sig, at 10.000 sager, hvor man havde brugt teledata til domfældelse, skulle gennemgås igen, fordi målemetoden havde været systematisk fejlbehæftet.

    Jeg takker, fordi du har hængt på så længe. For jeg ved, det er nemmere at sige, du ikke har noget at skjule, og at det næsten umuligt at sige nej til noget, der i øvrigt uden dokumentation, påstår, at det kan skaffe retfærdighed og opklaring af vanskelige, brutale sager, og jeg er desværre også ret overbevist om, at ’borgerforslaget’ glider direkte igennem vores ’overvågning er frihed’-Folketing og bliver til endnu en lov, der institutionaliserer mistænkeliggørelse af alle borgere.

    Jeg tillader mig dog at håbe, at nogen af politikerne er klogere og tænker længere frem i tiden, end den umiddelbare sejrsfornemmelse af, at have givet politiet nye værktøjer og, måske, opklare ’kolde’ sager. 
Og hvis det ikke er nok, så håber jeg, at Folketinget tager sig den tid, der skal tid for at loven udformes, så den i det mindste overholder samtlige konventioner omkring persondatabeskyttelse og, ikke mindst, at alle data slettes igen, når en sag er slut.

    Det er – efter min mening – det allermindste man kan forlange, når ordensmagt og politikere gerne vil lege med vores genomer. 
Og burde vi ikke stadig antage, ’at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist’, som Ole Hækkerup sagde mens han mindede om forholdene i det tidligere Sovjet. 
Det er vel ikke der, vi har lyst til at bo?

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…
    Big Tech

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…

    TikTok står efterhånden i en situation, hvor det ligner et historisk fald i værdi, hvis USA indfører et forbud mod platformen. Så hvis ikke Bytedance skal se sit kæreste eje blive til værdiløs kode på historiens store app-mødding, så peger meget på et frasalg…