Direkte til sidens indhold

Kontantløst kaos foran Danske Bank: Kunder står i 40 meter lang kø

Danske Bank har så få kontantkasser i landet, at utilfredse kunder står i kø foran Sjællands eneste kasseekspedition i over 40 minutter.

Det kontantløse samfund nærmer sig med syvmileskridt, hvilket betyder at meget få bankfilialer efterhånden har en kasse med klingende mønt. Det huer bestemt ikke mange af de folk i den 40-50 meter lange kø, som mandag omkring frokost står linet op foran Danske Banks afdeling på Nørreport i København.

– Min lokale Danske Bank-afdeling ligger i Taastrup, men den har slet ikke kasseekspedition. Jeg har ringet til bankens kundeservice for at høre, om der ikke var noget tættere på end Nørreport, men den næst-nærmeste er i Aarhus, siger Lisbeth Petersen fra Ishøj, som står i kø for at veksle nogle eurosedler.

Ellen Ransburg, som bor på Frederiksberg, står i kø for at sætte mønter ind i banken for sin datter, som har fået en masse drikkepenge.

– Det er ad helvedes til. Vi er meget utilfredse. Du kan ikke noget som helst med mønter. Du kan hæve sedler eller valuta, hvis du bestiller det på forhånd i din egen bank, men banken vil ikke have mønter, siger Ellen Ransburg.

Flere af dem, som Radar taler med, har svært ved at betjene deres netbank og fortæller om problemer med Mitid. Den lange kø af folk uden for Danske Banks filial udgør i høj grad den del af de digitalt udsatte, som Politiken over sommeren har sat fokus på under overskriften den ‘digitale underklasse’. Ifølge en rapport fra Justitia udgør digitalt udsatte cirka en fjerdedel af den voksne befolkning.

Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.

I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkedede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus og en deltidskasse i Rønne.

Kontanter: Ja, tak

Er det en rimelig service?

– Har vi et minus på den skala?, siger Ellen Ransburg.

Mange taler om fordelene ved et kontantløst samfund. Kan du se ideen i det?

– Jeg synes ikke, det er nogen god idé. Hvis du skal lære børn og unge om opsparing, så kan de se pengene med kontanter. Det kan de ikke i det kontantløse samfund, siger Ellen Ransburg.

Ellen Ransburg er dybt utilfreds med Danske Banks service.

Techmediet Radar møder en 93-årig kvinde med stok og dårligt syn, der skal betale sin husleje med girokort. Det koster hende 40 kroner at få banken til at hjælpe med det.

Hun ønsker ikke at optræde ved navn, men hun er ikke imponeret over Danske Banks service:

– Jeg kan næsten ikke se. Banken kunne i det mindste lave en bænk, så man kunne sidde, når man skal være i kø i op til 40 minutter. Jeg lover for, at jeg ikke synes, at det er sjovt. Men jeg betaler mine regninger på gammeldags facon, og en computer aner jeg ikke hvad er, lyder det.

Danske Bank: Kunderne foretrækker det

Radar har kontaktet Danske Banks presseafdeling for en kommentar til den lange kø for kassebetjening og konsekvenserne ved den primært kontantløse service.

– Brugen af kasserne er faldet markant gennem mange år. Udviklingen er drevet af, at kunderne foretrækker at klare de daglige bankforretninger i net- og mobilbanken, betalingsservice eller med kort og mobil, og corona-pandemien har forstærket den tendens markant, skriver Mark Wraa-Hansen, der er chef for privatkunder i Danmark, og tilføjer:

– Vi har løbende lukket kasser i vores filialer, så vi har gode erfaringer med at hjælpe de efterhånden relativt få kassekunder med gode, alternative løsninger. Vi oplever, at der den 1. i måneden kan være lidt ekstra travlt ved de tilbageværende kasser, men vi forsøger at hjælpe alle så hurtigt og godt som muligt.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.