Direkte til sidens indhold

Kommune dropper Schultz-algoritme til screening af ledige efter kritik

Lyngby-Taarbæk dropper nu en algoritme til at screene nyledige fra it-virksomheden Schultz. Det sker efter kritik fra kommunens egne sagsbehandlere i undersøgelse.

Det skulle være så smart.

En algoritme skulle hjælpe sagsbehandlerne i Lyngby-Taarbæk Kommune med at afdække nyledige dagpengemodtageres jobparathed og eventuelle behov for hjælp, støtte og kurser.

I praksis havde socialrådgiverne ofte en anden oplevelse af virkeligheden end algoritmen. Det viste en undersøgelse foretaget af en række eksterne forskere, som Radar tidligere har rapporteret. Og nu dropper kommunen helt algoritmen, der er en del af jobafklaringsværktøjet ASTA fra it-virksomheden Schultz.

– Jobcentret har i forbindelse med deltagelse i undersøgelsen, som forskningsrapporten bygger på, besluttet ikke at bruge algoritmerne i ASTA, da de ikke skaber værdi for sagsbehandlere og borgere, skriver Jacob Holm Hansen, kommunikationsstrateg i Lyngby-Taarbæk til Radar.

Forsker: Mangler transparens

Ph.D-stipendiat ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Asbjørn Ammitzbøll Flügge var en af forskernes bag algoritmen-undersøgelsen, der netop nu bliver fagfællebedømt. Han mener, at algoritmen ikke var transparent for sagsbehandlerne.

– Det er klart fra vores undersøgelse, at sagsbehandlerne havde svært ved at sætte algoritmens risikovurdering af den nyledige borger i kontekst. Fra sagsbehandlernes side var den ikke transparent. De kunne se, om en borger var i høj, middel eller lav risiko, men hvorfor borgerne fik den konkrete risikovurdering, hvad algoritmen vægtede i sin vurdering, og hvor præcis den var, det kunne sagsbehandlerne ikke se, siger han.

Schultz: Ærgerligt

Michael Knudsen, der er direktør for afdelingen Job og Velfærd i Schultz, ærgrer sig over, at kommunen ikke længere vil benytte algoritmen, der ifølge selskabets egne undersøgelser har en træfsikkerhed på 70 procent i forhold til at gætte hvilket ledighedsforløb en borger vil få.

– Vi er naturligvis ærgerlige over at kommunen ikke vil bruge vores LTU-algoritme, som kommunen kan benytte til at vurdere den jobparates risiko for langtidsledighed og dermed kan igangsætte en tidlig indsats for at undgå, at den ledige ikke ender i netop langtidsledighed. Samtidig glæder vi os over, at vi har et tæt samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune omkring digitalisering af deres beskæftigelsesindsats, skriver han i en mail til Radar.

Asbjørn Ammitzbøll Flügge fortæller, at forskerne ikke har undersøgt, om Schultz har “oversolgt” sin algoritme. Men han mener, at andre kommuner kan lære af erfaringerne fra Lyngby-Taarbæk:

– Set i bagklogskabens lys, så synes jeg den overordnede lærdom af erfaringerne fra Lyngby-Taarbæk er, at det betaler sig at gå grundigt og lidt langsomt til værks, når det offentlige vil implementere og eksperimentere med algoritmer. Og så, at det er alfa omega at involvere de mennesker, som skal anvende teknologien, i udviklingen, designet og implementering af teknologien, siger han.

Fakta:

Undersøgelsen af algoritmen i ASTA er lavet af Ph.D-stipendiat Asbjørn Ammitzbøll Flügge med adjunkt Naja Holten Møller,
professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut, samt professor Henrik Palmer Olsen fra Juridisk Fakultet, KU i
forbindelse med PACTA-projektet.

Hovedkonklusionerne var:

  1. Sagsbehandlerne oplever, at antallet af borgere, som ASTA kategoriserer som hhv. i lav, middel og høj risiko, ikke stemmer overens med hvor mange borgere, der ifølge sagsbehandlernes egne erfaringer, kommer hurtigt i job.
  2. Sagsbehandlerne oplever, at der er sager, hvor de ikke kan forklare, hvorfor borgerne bliver risikovurderet, som de gør.
  3. Sagsbehandlerne (og ledelsen) oplever, at de ikke er vidende om, hvor præcis ASTA er m.h.t. risikovurderingen af borgere.
  4. Sagsbehandlerne oplever, at der er nogle af de 50 variable, som ASTA vurderer ud fra, der ikke er gennemsigtige (dvs. deres betydning for vurderingen er uklar), og i visse tilfælde i forhold til deres egne erfaringer er irrelevante.
Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.