Direkte til sidens indhold

EU-kommissionsformand har flere sager om mistænkelig SMS-sletning

Ursula Von Der Leyen har tidligere fået kritik for SMS-sletning som tysk forsvarsminister. Nu står EU-kommissionsformanden i ny SMS-sag.

Foto: EU-kommissionen / pressefoto

Det er ikke kun under de hjemlige himmelstrøg, at toppolitikere har problemer med at forstå den journaliseringspligt, der følger med deres mails og sms’er med embedsværket og omverdenen.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er i centrum for en sag om slettede sms’er, som trækker spor helt ind i hjertet af unionens corona-håndtering og ikke mindst de gigantiske vaccineaftaler, som EU har stået i spidsen for. Og det er ikke første gang toppolitikeren undlader at gemme vigtige beskeder. Men det vender vi tilbage til.

Sagen vækker vrede hos den liberale, hollandske EU-parlamentariker Sophia in ‘t Veld, der sidder i den liberal-socialliberale gruppe “Forny Europa”, hvor også Venstre og Radikale Venstre er med.

– Den her sag gør mig rasende. Kommissionen sletter helt systematisk beskeder. Det er ulovligt, siger hun til Techmediet Radar.

Kernen i den nye sag er sms-kommunikation og opkald mellem Ursula Von Der Leyen og topchefen i Pfizer Albert Bourla i februar og starten af foråret 2021.

Her lykkedes det EU at sikre sig adgang til 1,8 milliarder doser af Pfizers vaccine, som er udviklet i samarbejde med tyske BioNtech. På dette tidspunkt var der større stormvejr om EU’s vaccineindkøb. Kritikken gik blandt andet på, at EU havde spredt sine indkøb for meget ud over forskellige firmaer. Andre mente, at EU havde placeret vaccineordrer alt for langsomt. Men det stod efterhånden klart, at Pfizer-vaccinen var førende i feltet, og amerikanerne modsat andre selskaber kunne levere i meget store mængder.

“Dyb tillid”

En artikel i New York Times fra april 2021 lægger stor vægt på, at især “personligt diplomati” fra Ursula Von Der Leyen over for Albert Bourla “spillede en stor rolle i at sikre handlen.”

Det fremgår også af citater fra Albert Bourla, at han og Von Der Leyen “udviklede en dyb tillid”, som følge af deres omfattende samtaler.

– Hun kendte til detaljer om varianterne, hun kendte til detaljer om det hele. Så det gjorde diskussionerne meget mere engagerede, siger Bourla om Von Der Leyen, som har en doktorgrad i medicin og en mastergrad i Folkesundhedsvidenskab.

EU’s strategi blev efter aftalen om de 1,8 milliarder doser af Pfizer-vaccinen langt mere enstrenget qua at en stor del af vaccineindsatsen nu var i hænderne på et enkelt firma. På grund af handlens enorme skala, mødte Von Der Leyen også kritik fra medicinske eksperter, der talte for at ophæve vaccinepatenterne.

SMS’er slettet

Efter historien i New York Times forsøger journalist Alexander Fanta at få udleveret kommunikationen mellem Ursula Von Der Leyen og Albert Bourla gennem EU’s regler for aktindsigt og offentlighed. Det afviste Kommissionen.

Over for Alexander Fanta svarer Kommissionen, at sms’er “er af natur et kortlivet dokument, som i princippet ikke indeholder vigtigt information om anliggender relateret til Kommissionens politik, aktiviteter og beslutninger, og derfor ekskluderer Kommissionens journalføring også principielt tekstbeskeder”.

EU-kommissionen mener altså ikke, at sms-kommunikation er omfattet af offentlighedens krav om gennemsigtighed.

En klage over afslaget fra EU-Kommissionen får i september 2021 EU’s ombudsmand Emily O’Reilly til at kræve et møde med Kommissionen, hvor hun vil have en forklaring for praksis med at journalisere e-mails og sms’er.

O’Reilly skriver i sit direkte brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun vil have forklaring på “om, og i så fald hvordan og hvor, den (Kommissionen. red) søgte efter mulige tekstbeskeder, som falder under klagerens anmodning” om indsigt i kommunikationen med Albert Bourla.

Europa-parlamentariker Sophia in ‘t Veld kan ikke forstå, at Ursula von der Leyens slettede beskeder ikke vækker politisk opsigt:

– Det står i traktaterne, at Europa-parlamentet skal holde Kommissionen ansvarlig, men parlamentet har slet ikke reageret. Beskeder fra kommissionsformanden til CEO’en for Pfizer er yderst vigtige for offentligheden at få indsigt i.

Kræver svar

Sophia in ‘t Veld har krævet skriftlige svar fra Kommissionen på, om den mener, at praksis med ikke at gemme sms-beskeder strider imod Unionens forordning 1049/2001 om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører politik og aktiviteter relateret dertil. Hun spørger også direkte om Ursula von der Leyen selv har slettet beskederne, eller om det er Kommissionen.

– Problemet med den nuværende ret til aktindsigt er, at Kommissionen reelt selv kan bestemme, hvad der skal være hemmelighedsstemplet og derfor også undtaget offentlighed, siger hun og tilføjer:

– I Parlamentet har vi desværre en lang tradition med at få intetsigende lortesvar fra Kommissionen, når vi stiller skriftlige spørgsmål. Men de skal dog svare.

Den europæiske ombudsmand Emily O-Reilly har i løbet af sommeren 2021 i et brev til alle EU-institutioner understreget, at alle relevante dokumenter er omfattet af retten til aktindsigt, og at det ikke “afhænger af mediet, om det er et brev, en email, en sms eller en tekstbesked – men af indholdet”.

75 millioner mails om måneden

Over for det tyske magasin Spiegel har EU-kommissionen fortalt, at dens ansatte modtog 75 millioner mails alene i oktober måned. Ud af disse skal ansatte uploade alle dokumenter, der er relevante for offentligheden i journaliseringssystem Ares, men ikke de mails, der anses for “kortlivede”. Alt af privat karakter eller som er kortlivet bliver automatisk slettet efter seks måneder. Sådan har det været siden 2015.

Denne praksis med at slette emails ramte den hollandske skattejurist Martijn Nouwen, der er forsker ved Leiden Universitet i Holland.

Han bad om at få udleveret alle dokumenter, emails og arbejdspapirer om, hvordan EU’s medlemslande implementerer og overvåger store skatteaftaler med internationale virksomheder.

I stedet for tusindvis eller hundreder af dokumenter, så fik Martijn Nouwen at vide af EU-kommissionen, at de ikke kunne identificere dokumenter, der var omfattet af hans aktindsigt. Det lykkes ham dog at få udleveret visse dokumenter gennem Generalsekretariatet for Rådet, hvor det fremgik, at Kommissionen havde haft de samme dokumenter, men som siden er slettet.

Det står klart for Martijn Nouwen, at EU-institutionerne suverænt selv bestemmer, hvad der skal deles og i det hele taget sletter mange tusinder af mails uafbrudt.

– Ansatte i EU-institutionerne skal gemme vigtige mails og dokumenter i Ares. Men det respekterer mange ikke. Nogle gange overflytter de mails til private servere eller andre fælles drev, og så er dokumenterne pludselig ikke genstand for  offentligheden længere, siger han til Radar.

– Den her praksis er et kæmpe problem. Tænk hvis der pludselig er en stor skandale om EU’s covid19-håndtering, og så er alle dokumenter og kommunikation, der er ældre end seks måneder, væk. Det ville jo være en gigantisk skandale, siger Martijn Nouwen.

Von der Leyen har prøvet det før

I 2019 mens Ursula von der Leyen stadig var tysk forsvarsminister endte hun i en skandale om lukrative it- og konsulentkontrakter med det tyske forsvar, der blev givet uden om den normale udbudsprocedure.

To mobiltelefoner, som Ursula von der Leyen havde brugt i perioden, som en undersøgelseskomité betragtede som vigtige i sagen, var blevet formateret, og dermed var alle beskeder slettet. Selvom skandalen rullede fra januar 2019 beholdt Ursula von der Leyen den gamle telefon, efter hun fik udleveret en ny, og da hun i august 2019 måtte udlevere begge telefoner, da de blev betragtet som bevismateriale, var beskederne slettet på begge.

Von der Leyen har indrømmet, at der blev begået fejl i udbudsproceduren og prisfastsættelsen i sagen, men hun har nægtet at bære noget personligt ansvar.

Techmediet Radar har kontaktet EU-Kommissionen for en kommentar til den nye sag om slettede sms’er.

Kommissionen har igennem sin talspersontjeneste svaret, at dokumenter skal registres, hvis de indeholder vigtigt information og ikke er kortlivede eller, hvis de kræver handling eller opfølgning fra Kommissionen eller en af dens departementer.

Ellers understreges det, at EU-institutionerne følger reglerne for hvad der skal gemmes eller slettes. Det understreges, at medietype ikke er afgørende for, om “dokumenter skal registreres”.

“Om et dokument skal arkiveres eller ej afhænger af, om informationen er relevant for Kommissionens anliggender og er vigtigt og ikke kortlivet som beskrevet i kommissionsbeslutning C(2020) 4482 final.”

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.