Direkte til sidens indhold

Kommentar: Den politiske handlingslammelse over for Big Tech er selvpålagt

Kulturministerens erkendelse af “at have sovet” i timen i forhold til Big Techs negative sider, udstiller Christiansborgs selvpålagte handlingslammelse.

Billede: Pressefoto af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Jeg synes grundlæggende at det er ret sympatisk, når politikere erkender, at de har begået fejl eller har fået et nyt syn på en sag. Det viser, at de er mennesker af kød og blod ligesom alle os andre. Og ikke mindst at vi alle løbende kan nå frem til nye erkendelser.

Derfor var det også med en vis glæde, at jeg i gårsdagens Politiken kunne læse, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen havde fortalt et publikum til en konference, at hun havde “sovet i timen” i forhold til Big Techs “massive skyggesider”. Så vidt, så godt.

Problemet er blot, at kulturministeren i samme citat slår fast, at skyggesiderne er kommet “utroligt hurtigt”. Og der ryger kæden af.

Hvor var Ane Halsboe-Jørgensen henne, da Cambridge Analytica-skandalen rullede i 2017-18? Eller hvad med russisk intervention i det amerikanske valg? Har hun siddet med hænderne for ørene, mens vi andre læste afsløring efter afsløring og debatterede på livet løs?

En laaaang saga

Ja, allerede i 2011 kommer de første historier om, at spil som Farmville kunne tracke og målrettede indhold til brugerne uanset deres privatlivsindstillinger. Farmville kunne også overvåge brugerens venner, selvom de ikke havde spillet eller installeret app’en.

I 2012 køber Facebook Instagram og passerer én milliard aktive månedlige brugere. I 2014 er det Whatsapps tur til at blive opkøbt. Twitter er ikke til salg, men det forhindrer ikke Facebook i at “låne” trending topics-funktionen.

Allerede i disse år tegner der sig et klart billede af, at Facebook er ved at monopolisere markedet for sociale medier og onlineannoncering med algoritmer, der er hypereffektive i at forudsige brugerens handle- og tankemønstre.

I 2017 passerer Facebook to milliarder aktive månedlige brugere. Altså mere end 25 procent af klodens samlede befolkning. På dette tidspunkt møder Facebook blandt andet kritik for at have klassificeret det statsløse muslimske mindretal rohingyaerne, som bliver forfulgt af regimet i Myanmar, som en farlig organisation.

Vender vi tilbage til 2018, så bliver Facebook afsløret i at dele brugernes personlige data med andre virksomheder som Apple, Samsung, Amazon etc. uden tilladelse. Og sådan kan man blive ved.

Fortællingen om tech har også i mere end et årti haft kritiske stemmer i form af psykologer, neuloger, programmører og hjerneforskere, der har fortalt om de afhængighedsskabende effekter ved de sociale algoritmer.

Men der bliver først lyttet politisk nu med Facebook-whistleblower Frances Haugens afsløringer.

Vi kender stadig meget lidt til selve indholdet i Big Techs algoritmer, men burde det politiske ansvar så ikke have været netop at sikre, at vi giver forskere og eksperter adgang til dem, så vi får en kvalificeret debat af, hvordan vi bliver påvirket?

Skat: Nej tak

Kigger vi mere på den hjemlige andedam, så har de danske politikere længe vidst, at Facebook tjente milliarder på det danske marked uden at betale skat. Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentet betalte Facebook blot 0,03 procent af deres overskud i EU-landenes skattekasser i 2015, selvom en stor del af penge er tjent i EU.

Den depeche har skiftende regeringer sendt videre til EU med henvisning til, at der måtte findes en fælles løsning på det problem. Med det resultat at der ikke er sket noget afgørende i årevis. Danske politikere kunne insisteret på at lave lovgivning, der indkrævede dansk skat, når pengene er tjent i Danmark. Men det gjorde man ikke. Fortællingen var, at det måtte løses i internationale fora. Og det kan der være en sandhed i. Men det fritager ikke danske politikere fra at forholde sig til de problemer, som Big Tech kan forårsage for det danske samfund eller forbrugere.

Vores lovgivere kunne have været offensive og sat standarder for, hvordan de internationale aftaler skulle se ud i forhold til at regulere Big Tech.

I Frankrig har de franske konkurrencemyndigheder uddelt bøder i milliardklassen til Google for brud på franske mediers copyright.

For ganske få dage siden forhandlede franske udgivere en copyright-aftale hjem med Facebook, som nu sender pengene til indholdskaberne, når indhold deles. I Frankrig er disse ting ikke kommet af sig selv. Det er resultaterne af et langt slagsmål, hvor både lovgivere, medier og myndigheder har lagt arm med Big Tech.

Jeg vil ikke påstå, at disse aftaler automatisk er vejen frem. Eller at man ikke kan indrette sig på helt andre måder. Personligt har jeg masser af tvivl om, hvordan rammerne for Big Tech skal se ud i balancen mellem ytringsfrihed og beskyttelse af forbrugere og borgere. Men jeg kan mærke en mental udmattelse, når kulturministeren, uagtet sin velmenende erkendelse af “at have sovet i timen”, lader som om, at vi ikke har kendt til mange af problemerne med Big Tech længe.

Too little, too late

Man har en følelse af, at skiftende danske regeringer har surfet let henover de samtaler, der har relateret sig til Big Tech og digitaliseringens mange udfordringer. Måske fordi det som magthaver er utroligt rart at kunne kommunikere til et kæmpe publikum uden irriterende spørgsmål fra endnu mere irriterende journalister. Man skal heller ikke undervurdere hvor meget “bang for your buck” partierne får digitalt for annoncekronerne sammenlignet med gammeldags billboards og avisannoncer.

Og der er også masser af eksempler på, at de løfter om effektiviseringer, som ofte følger med mange digitale produkter, er lokkende for en demografisk presset offentlig sektor.

Men både i dansk kontekst og i USA sidder man med en følelse af, at lovgiverne og det system vi har indrettet er håbløst i hælene på nogle ekstremt agile techfirmaer, der nærmest som en årlig tradition præsenterer nye rekordoverskud.

Noget der til stadighed undrer mig er, at konkurrencemyndigheder i Danmark stadig mest holder øje med klassiske karteller og prisdannelse. Man skal ikke vide ret meget om Big Tech for at konkludere, at mange af produkterne er gratis eller billige, det er i højere grad den overvågning eller dataudveksling, der følger med, som kan være problematisk.

Når man ved, at over 90 procent af al søgning på nettet sker Gennem Google. Når man ved, at søgeordsannoncer i 2020 tegnede sig for 47,5 pct af den samlede internetannoncering, så er problemet, man skal finde en løsning på, at to-tre firmaer nærmest har delt det digitale annoncemarked mellem sig. Det handler ikke om pris. Ikke om hemmelige lokumsaftaler, men om en forretningsmodel, der tillader en historisk uset dominans. Hvorfor ser vi ikke på det politisk?

Skab en åben debat

Alle disse ting ved vores regering forhåbentligt godt. Og jeg ser da også antræk til handling gennem forslag til regulering af techfirmaerne. Og et nyt kontor under kulturministeren som skal udvikle politik på området.

Men det er sent. Opråbene har været mange. Digitalisering og tech er bare ikke en debat mange deltager i på Christiansborg. It-ordførere får nærmest ingen medietid, og når de store linjer i digitaliseringen af vores samfund skal tegnes, så sker det i lukkede rum med de absolutte toppolitikere og en håndfuld erhversorganisationer og store virksomheder.

Derfor er min opfordring til kulturministeren: Tak for erkendelsen. Og tag så ansvaret på vegne af hele regeringen at diskutere teknologi i den brede offentlighed og fremlæg ny politik før end siden. Og lyt for Guds skyld til alle mulige stemmer og eksperter. Også dem med ubekvemme sandheder.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?