Direkte til sidens indhold

Københavns Politi: Wolt er arbejdsgiver og har ansvaret for illegalt arbejde

Københavns Politi har rejst 22 sager om illegalt arbejde direkte mod Wolt, fordi politiet anser Wolt som arbejdsgiver. Wolt erkender, at selskabet har betalt bøderne.

Endnu en dansk myndighed melder sig på banen i spørgsmålet om, hvorvidt Wolt er arbejdsgiver, eller om budene er selvstændige ‘kurerpartnere’, som leveringsselskabet selv kalder dem.

Københavns Politi har sigtet Wolt i 22 sager om illegalt arbejde i løbet af 2019 og 2020, viser en aktindsigt. Sigtelserne er rejst direkte mod Wolt som den ansvarlige arbejdsgiver og 20 af dem endte med dom.

– Det har været Københavns Politis og anklagemyndighedens vurdering, at der i sagerne har været tale om ansættelsesforhold, der har gjort Wolt ansvarlig som arbejdsgiver, og derfor er de blevet sigtet, skriver Københavns Politi til Techmediet Radar.

I februar kom det frem, at Skatterådet anså Wolt som arbejdsgiver i en sag rejst af Techmediet Radars journalist, der har kørt som Wolt-bud for at beskrive branchen og forholdene.

Og i starten af marts kom det ligeledes frem i Fagbladet 3F, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet Wolt som arbejdsgiver i en erstatningssag om et argentinsk Wolt-bud, der styrtede på cykel og smadrede sin albue.

Et udenlandsk fænomen

De digitale arbejdsplatforme har i udlandet længe været forbundet med illegalt arbejde, da det er meget svært at kontrollere, hvem der logger på app’en. I engelske og franske medier er det velbeskrevet, hvordan immigranter bliver udnyttet af bagmænd, der ‘lejer’ adgangen til app’en ud.

Herhjemme har Radar kunne konstatere, at der I lukkede grupper på de sociale medier, hvor Wolt-bude kommunikerer med hinanden, har floreret beskeder om muligheden for at ‘leje’ en konto.

Techmediet Radar har været i kontakt med flere af dem, der efterlyser adgang til en Wolt-konto på sociale meder. Ingen af dem ønsker at udtale sig om det.

Et argentinsk bud, som ønsker at være anonym, fortæller, at der ikke er nogle bagmænd, men at de hjælper hinanden. Han fortæller om en ven, der lånte en anden persons Wolt-konto, som han efterfølgende betalte 40 procent af indtjeningen til, så der kunne blive betalt skat.

Wolt: Vores ansvar

Politiets udmelding om, at de anser Wolt som arbejdsgiver, skyldes, at Wolt ifølge udlændingeloven har pligt til at sikre sig dokumentation for, at et bud har ret til at arbejde i Danmark.

– Så i henhold til loven bærer Wolt derfor et ansvar, fordi vi har beskæftiget folk, som ikke havde papirerne i orden. Og derfor har Wolt betalt de bøder, der er udmålt i henhold til udlændingeloven. Men der er ikke tale om et arbejdsgiveransvar i skatteretslig forstand. Og det stemmer overens med den tilgang, vi har og har haft med at tilknytte kurerpartnere på platformen som selvstændige, ikke ansatte, skriver Wolts communications manager, Mikkel Tofte, til radar.

Han forklarer, at Wolt tidligere ikke har haft ordentlig styr på budenes opholds- og arbejdstilladelser, og at hovedparten af sagerne handlede om personer på såkaldt arbejdsvisum, som Wolt ikke længere må tilknytte deres platform, efter at regeringen forbød personer på arbejdsvisum at arbejde som selvstændig.

– Enkelte sager drejede sig om personer, som slet ikke var berettigede til at levere på Wolts platform til at begynde med; de havde aldrig været igennem det introforløb, som er obligatorisk for alle nye kurerpartnere, og som sikrer en gensidig accept af ansvaret for samarbejdet. Disse personers svindel bærer Wolt dog ikke juridisk ansvar for, hvorfor disse sager ifølge vores advokat blev henlagt, skriver Mikkel Tofte.

Mere kontrol

Mikkel Tofte forklarer, at Wolt har ændret deres procedure i forbindelse med onboarding af nye bude.

– Vi har indført en række kontroltiltag, så vi kan fange eventuelt misbrug i tide, ligesom vi også med mellemrum tjekker op på, om en opholdstilladelse for en kurerpartner stadig er gyldig. Vi er da heller ikke blevet kontaktet af politiet med henblik på lignende sager fra (indkomståret) 2020 og 2021. Så vi oplever bestemt, at der er sket en markant forbedring af den måde, som kurerpartnere bliver tilknyttet platformen, skriver han.

Endeligt forklarer Mikkel Tofte, at Wolt ikke kan gøre ret meget ved situationen omkring bude, der lejer deres konto ud til andre.

– Hvis en tredjepart udnytter en kurerpartners samarbejdsaftale med Wolt til at arbejde ulovligt, er det meget svært for os at opdage det, lige som vi da heller ikke hidtil er blevet holdt ansvarlige for netop denne forseelse, skriver Mikkel Tofte.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.