Jeg ankommer lidt sent til det sprogligt uelegante Digitaliseringspolitisk Topmøde, som Dansk Erhverv kalder denne dag, hvor it-direktører, lobbyister, politiske dyr og presse sætter hinanden stævne og diskuterer de store dagsordener i dansk tech.
Da en paneldeltager kaster udtrykket “den offentlige indkøbsmuskel” ud i rummet, vågner jeg op. Budskabet om, at vores offentlige sektor skal bruges til at sætte turbo på klimakampen og digitaliseringen i en skøn forening går igen-igen hos paneldeltagerne.
– Den offentlige sektor har en meget, meget stor rolle, siger Pär Fors, NNIT’s svenske topchef.
Men under den markedsrettede snak lurer et kinesisk spøgelse. En deltager spørger klogt, hvad Folketingets nye Digitaliseringsudvalg og resten af Christiansborg vil stille op, hvis det er rigtigt, at kinesiske hackere med en kvantecomputer har været i stand til at gennemtrænge den type asymmetrisk kryptering, der er den mest almindelige på internettet og som beskytter cirka 90 procent af vores it-systemer, sådan som det er blevet rapporteret i internationale medier.
USA vs. Kina
Britiske Robin Niblett, der er politolog og direktør for verdens mest indflydelsesrige tænketank Chatham House, deler en hård Kina-realisme, som sætter EU’s kommende AI-forordning og måske endda Digital Markets Act og Digital Services Act i en penibel situation, nu hvor kunstig intelligens står foran sit folkelige gennembrud.
– Det bliver ikke muligt at lægge låg på den måde, AI udvikler sig, og heller ikke den fart det sker med, siger han og konstaterer, at USA kun har én konkurrent på det område, hvilket kan feje det europæiske håb om en reguleret fremtid af bordet.
– USA kommer ikke til at tillade sig at blive reguleret på en måde, så de ikke kan konkurrere med Kina, siger han.
Liberal Alliances it-ordfører Alexander Ryle kommer tidligere på dagen med et AI-eksempel fra forsvarsindustrien.
– Skal et menneske trykke på knappen, når teknologi bliver brugt til at dræbe?
Jeg kommer til at tænke på en historie fra New Scientist i 2021, hvor det fremgik, at droner muligvis allerede havde besluttet og gennemført fuldautomatiserede angreb og deraf følgende drab i Libyen. Ryles fantasi underpræsterer muligvis i forhold til virkeligheden.
Starlink og sikkerhed
Inden min hjerne er færdig med at gruble over etiske og juridiske problemer ved AI-besluttede drab, så har Robin Niblett taget publikum med ud i rummet. Han taler om, hvor centrale Elon Musks Starlink-satellitter har været for ukrainernes kommunikation i krigen med Rusland.
– Vi glemmer lidt cybersikkerheden ude i rummet, siger han med henvisning til, at Rusland uden problemer ville kunne angribe satellitterne.
I publikum er vi allerede forpustet over tanken om, at vi måske ikke har kryptering, der kan holde kineserne ude. Men Niblett vil også have os til at bekymre os om Kina og Ruslands sammenhold i forhold til Ukraine.
– Kina er på linje med Ruslands fortælling om, at man forsvarer sig mod NATO’s udvidelse mod øst, siger han og tilføjer:
– For os bliver det mere og mere risikabelt at være afhængig af kinesiske leverandører.
Radar har skrevet ret indgående om kinesiske TikTok, og jeg vil gerne prøve et par spørgsmål af på Robin Niblett, da jeg fanger ham efter den komplementære “fireside chat” med Dansk Erhvervs Casper Klynge. Sidstnævnte var dog i skyggen af en elg på hjul fra den vinkel Radar var placeret.
Burde vi i Europa forbyde bestemte kinesiske firmaer eller produkter, fordi de udgør en sikkerhedsrisiko?
– Tager vi Huawei, så er problemet, at de ikke kun udgør en sikkerhedsrisiko. De repræsenterer også hvad Kina har af overvågelsesteknologi, som de tilbyder og sælger til regeringer verden over, der kan lide at holde øje med befolkningen og kontrollere og begrænse demokratiske rettigheder, siger han og tilføjer:
– Hvis du foretager store nationale indkøb hos disse firmaer til din offentlige infrastruktur, så støtter du samtidig Kinas nationale kapacitet på disse områder på en og samme tid.
Nationalt ejerskab
Under Donald Trumps præsidentskab forsøgte amerikanerne at tvinge moderselskabet Bytedance til at sælge TikToks amerikanske division til et amerikansk firma. Er det den type tilgang Europa skal have, hvis vi ønsker at regulere eller begrænse kinesiske techvirksomheders mulighed for at besidde vores data og øve indflydelse?
– Det er logisk set den retning, som vi er på vej i. USA har altid krævet af investorer, også europæiske, at de opretter selvstændige bestyrelser eller ejerskab, der giver dem mulighed for at føre nationalt tilsyn med virksomheder, siger han.
– Ideen om at data skal opbevares lokalt er i stigende grad den måde, som vi kommer til at operere i fremtiden. De lande, som vi deler værdier med, vil vi så dele data med. Det kunne eksempelvis være i en sammenhæng med G7-landene og flere. Hvis kinesiske firmaer kan høste europæeres data, så kan disse bruges til overvågningsformål, men også til at sikre, at Kina kan udvikle produkter, som kan konkurrere med vores.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at EU mangler sin egen techgigant midt i dette store geopolitiske spil, men det skib er sejlet…
