Direkte til sidens indhold

Kh. Kjærulff #3: Den analoge kløft

Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv – lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det på egen regning og risiko.

Nødradio fra Garagen · KH @Kjaerulv: Den analoge kløft

Sidste nyhedsbrev handlede om alt det hemmelige. Om efterretningstjenesternes arbejde og mulige samarbejder med USA. Og hvis man var en sur mand fra FE eller PET eller justitsministeriet kunne man godt få det indtryk, at jeg er sådan én, der hader hemmelige tjenester og mener alt skal frem i lyset.
 Det er jeg ikke.

Jeg er faktisk godt tilfreds med at vi har nogen, der passer på de rigtig slemme ting, terrorister og industrispionage og det, der er værre, det skal foregå i et vist mørke og det kan være ok, for ja, jeg er sågar overbevist om, at de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste simpelthen arbejder for noget så gammeldags og godt som Gud, Konge og Fædreland. Og at de, i modsætning til Folketinget, faktisk ved hvad alle tre ting er, selvom samme folketing, med sin hang til at se verden gennem EU-udbud og med permanent dårlig samvittighed over en befolkning, der ikke vil være med i Unionen og ikke vil have euro, gør hvad de kan for at underminere Danmark som ide og nation.

Det gør mig gammeldags, konservativ og måske sågar nostalgisk, vil nogen sikkert mene, men jeg har lige opdaget, at fremtidens mand, Marshall McLuhan, ham som alle danske medieforskere beder til hver aften, han forstår hvad jeg taler om. Hør ham bare her i en samtale med Robert Fulford fra 1966:

Ligesom McLuhan er jeg altså modstander af alle fremskridt og innovation, men er samtidig besat af, at forstå hvad der foregår. Og selvom jeg stadig tror på Danmark som land og som nation, kommer jeg mere og mere i tvivl om, hvorvidt vi egentlig findes efterhånden eller vi bare er et produkt, noget der kan programmeres udefra?

Tag nu digitaliseringen. Ja, det som vi her i landet angiveligt er verdensmestre i, simpelthen fordi vi har tilpasset vores politik på dette i øvrigt ekstremt uklare område til nogen benchmark-mål fra FN, mål, der glider sammen med alle raske teknokraters anden favorit, verdensmålene.

Færdigheder – digitale

Men jeg fortaber mig. Vi skal videre siges det, og midlet til det, er angiveligt mere digital dannelse, som det hedder. Digital Dannelse handler om at opnå digitale færdigheder, det skal ind i skoler, ja børnehaver, det er alle enige om, men det går lige nu også i den grad ud på, at lære den åbenbart dummere del af den voksne befolkning, hvordan de skal bruge internettet og de smartphones, som vi pinedød skal slæbe rundt med hele tiden så vi kan betjene os selv.

Og det haster, lyder det fra flokken af verdensmåls-nål-bærende teknokrater: I en kronik i altinget skriver formand for Dansk IT, Rikke Hvilshøj og byrådsmedlem for Venstre Christoffer Melson følgende:
 “Hvis vi skal hæfte os ved noget i rapporten, bør det ikke være de relative scorer, men de absolutte termer. Det lyder jo sådan set fint at være nummer fire i Europa indenfor menneskelig kapital, men det er i den grad skræmmende at læse, at 25 procent af den danske arbejdsstyrke mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 58 procent af danske virksomheder har svært ved at besætte ledige IT-stillinger’


Og de fortsætter så videre ud af den teknokratisk tangent:

’Det er afgørende, at vi sætter ind her og nu for at opkvalificere borgerne, så de føler sig trygge og velinformerede i det digitale Danmark’
.

De borgere, Hvilshøj og og Melson taler om, er altså ikke kvalificerede til at være borgere. Og lad os lige tage tallet igen: 25 procent. De 25 procent ikke-digitale borgere stammer fra den såkaldte ADD-undersøgelse, Algoritmer, Data og Demokrati, der har undersøgt danskernes forhold til det digitale og konkluderer:

’Det er en udfordring i et digitalt samfund, at omkring en fjerdedel af befolkningen ikke har særligt stærke digitale kompetencer, hvilket må forventes at skabe barrierer og udfordringer i hverdagen. De sakker ikke kun bagud i den teknologiske udvikling, men bliver også afkoblet fra samfundet og ser i mindre grad de muligheder, der ligger i udviklingen’, hedder det.

Samme danskere har, efter min mening helt naturligt, meget lav tillid til de, der har det primære ansvar for at beskytte borgerne digitalt.
 Og, som der skrives: ’Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på og er mere bekymrede for demokratiske udfordringer’.

No shit Sherlock, og løsningen, der hamres fast side efter side er da også mere ’digital opkvalificering’.

Men vi skal lige dvæle lidt mere ved tallene før vi går videre: 25 procent af den danske befolkning. Det er såmænd 1,46 millioner mennesker, der skal opkvalificeres for at kunne deltage i den der digitale fest, vi holder for FN og verdensmålene og techgiganterne og vores egen skyld?
 Hvad forestiller man sig her? Undervisning i vaccineteltene, når og hvis den her pandemi engang forsvinder?

Hvem gør det forkerte?

Og hvordan kan det være, at teknokraterne ikke bare én eneste gang stiller sig selv dette simple spørgsmål: Måske gør VI noget forkert, når så mange ikke kan være med?

Hidtil har argumentet været, at det kun var nogen irriterende gamle mennesker, der ikke var med på det digitale togs raslende godsvogne, og at de jo alligevel ville uddø snart.
 Men det gør de tydeligvis ikke.
 For det første fordi der hele tiden kommer nye til, folk der før klarede sig fint, men nu har fået en lille hjerneblødning eller blindhed eller stive, ikke-smartphonekompatible fingre eller noget af alt det andet, der uvægerligt rammer os i vores små liv her under en ubønhørlig tyngdekraft på den p.t. eneste beboelige planet i universet.

For det andet fordi det simpelthen ikke er den eneste store gruppe, der ikke passer ind i visionen om det gnidningsløse, digitale selvbetjeningssamfund – f.eks. er forbavsende mange unge mennesker meget lidt interesserede i at bruge mit- og NemID – ja, de betragter muligvis det, at staten kræver digitale ting af dem, som en afbrydelse og et irritationsmoment på den fest, de p.t. har på insta og snap?

Og så er der alle de, jeg vil kalde analoge borgere, fordi jeg synes det er mere rimeligt og sandt end det der med ’ikke-digitale’ eller ’digitalt udsatte’ som digitaliseringsstyrelsen og KL kalder dem i en anden, meget alarmerende rapport fra foråret. 
I den kan man læse et nyt procenttal, at mellem 17-22 procent af alle voksne danskere må betragtes som digitalt udsatte, fordi de ikke benytter eller ikke KAN benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, som stat og kommune og regioner har ladet regne ned over os. 
Men det er værre endnu.

Mørketal

Man regner nemlig med et massivt MØRKETAL, som er alle de borgere, der slet ikke kan finde ud af at bruge digitale services, men som halter sig igennem med hjælp fra andre – det kan være det smarte barnebarn eller en sagsbehandler eller en af de frivillige, som alle åbenbart mener, er nødvendige for at holde skuden flydende, uden i den sammenhæng at tænke tanken: Hvad hvis vi har lavet det hele forkert?

Hvad nu hvis det aldrig bliver et suk bedre end det er nu, og vi så har lavet et samfund til en digital elite, der skøjter gennem livet på nye, firmabetalte iPhones, mens de andre, de analoge borgere, hele tiden støder panden mod en mur, fordi teknokraterne i deres optimerings- og spareiver – og simpelthen for at kunne finansiere alle konsulenterne og de nye servere – har lukket de institutioner og fyret de mennesker, der ellers gennem de sidste 70 år har kørt vores velfærdssamfund.

Jeg tror, at vi kun lige har set ud over kanten af den analoge afgrund, af det vanvittige nul-sum-spil, der kommer til at udfolde sig i et samfund, der er designet som en smartphone, og hvor borgerne skal programmeres og opgraderes årligt.
 Når 1.460.000 borgere ikke kan være i den smartphone, er det så ikke på tide, at lægge den lidt væk, som vi jo hele tiden forklarer vores børn, de skal gøre? Og at vi så også tillader mennesker, der foretrækker en gammel Nokia og en direkte samtale på kommunen med et andet menneske, uden tidsbestilling med mitID, at være med?

Eller vil vi blive ved med at påstå, til det sidste, at det er borgerne, der er noget galt med, at de skal oplæres og købe nyt udstyr og få styr på sikkerheden, når det er klart som en skovsø, at det ikke kommer til at ske?

Digital diskrimination

Forskerne taler om digital ulighed og inklusion. Det er de forkerte ord.
 Lad os være ærlige. Vi taler om statsdrevet digital diskrimination af analoge borgere. Og om en måde at se vores fremtid på, der har meget lidt at gøre med det Danmark, jeg holder af. Især når det vi ser fra det offentlige alt, alt for ofte er dysfunktionelle IT-løsninger, uacceptable ventetider og lemfældig omgang med borgeres personlige data…fordi man ikke har tænkt det på andet, end at spare penge og optimere – og end ikke, hvis vi skal være HELT ærlige, er lykkedes med det?

Jeg ser i hvert fald gerne den helt store cost-benefitberegning på overgangen fra analogt til digitalt.
 På den anden side er det efter min mening glædeligt, at vi nu får tal på, hvor slemt det står til.
 SÅ mangler vi bare noget handling. Og helst noget af den slags, der ikke bare er mere af det samme? Vi kommer næppe over den analoge kløft ved at grave den dybere. Og mon ikke vi, i dette ekstremt rige land, kunne have råd til at køre begge dele – det analoge og det digitale og måske endda skabe noget, andre lande kunne lære noget af? Så må den bedste model – som nok er lidt af hvert, vinde i ægte, liberal ånd!

Glædelig phishing-jul

Meget – nogen vil sige lige lovlig – apropos vil jeg slutte med en advarsel: Pas på PHISHING her i julen! Phishing er emails eller sms-ere – og hvis det sidste hedder det faktisk ’smishing’ – der fisker efter dine passwords og digitale ID’er, ved at forsøge at få dit til at trykke på et link eller svare eller andet.
 Således har jeg lige fået en tilsyneladende meget troværdig mail fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor de gerne vil have mig til at opdatere mine id-oplysninger i forbindelse med skiftet fra nemID til mitID.

Mailen indeholder et link, jeg bør trykke på, mener afsenderen – det gør jeg ikke, for det fører et helt andet sted hen, hvor der med statsgaranti ligger en kopi af nemID’s loginvindue, hvorfra bagmændene så kan kopiere min kode.

Når jeg ved, det er fup, er det fordi jeg har tjekket url-en, adressen, på det link ved lige at holde musen henover et øjeblik.

Så kommer den nemlig frem – alternativt kan man højre-klikke på linket. Og det her, ligner ikke noget, jeg har lyst til…
Det er et godt trick, og det er fristende at sige, at det kan alle da finde ud af.
 Men det ved jeg, at det kan de ikke.

Og jeg ved, at mens jeg skriver det her, sidder der 1000vis af gode og normalt fungerende og søde og kloge analoge borgere og klikker sig ind på en falsk udgave af døren til hele deres eget liv, og de sender nøglen i hænderne på folk, der vil kopiere og misbruge og plyndre dem.
 Det er synd og skam. Og det burde ikke kunne ske. 
Men uddannelse løser ikke det problem. 
Det gør kun et system, hvor det ikke er nødvendigt at identificere sig digitalt konstant – eller hvor det er simpelt og sikkert og ikke hele tiden laves om.

Med ønsket om, at nogen laver det system – eller genopfinder Det Kongelige Danske Postvæsen – eller begge dele – så vil jeg forlade dig denne gang og ønske dig en god og fredelig og aldeles analog jul.

Hold fingrene fra skærmen imens, hvis du kan.
 Jeg tror ikke du går glip af noget.

Hav det godt til næste gang.

Kærlig Hilsen
@kjaerulv

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.