Direkte til sidens indhold

Kh. Kjærulff #10 – Antimyndigheds-ekstremisme-aktivister in spe?

I denne uges klumme forsøger Kh. Kjærulff at blive klogere på, om PET og FE har holdt øje med ham og causerer over den fortsatte masselogning af danskernes teledata.

Min onsdag den 30. marts startede sært. På vej mod S-toget fik jeg en sms fra E-boks.
’De har modtaget post fra tilsynet med efterretningstjenesterne’ hed det formelt og høfligt i SMS’en, og jo, i december sidste år havde jeg faktisk sendt dem en anmodning om at undersøge, hvorvidt FE eller PET ’uberettiget behandlede oplysninger om’ mig.

Det hedder en indsigtsordning og den kan ALLE bede om at få, men spørgsmålet er, om man egentlig har lyst til at få et svar?

Nu havde jeg fået mit. ’Tilsynet har undersøgt om tjenesterne uberettiget har behandlet oplysninger om dem. Vi kan oplyse, at det ikke er tilfældet’, skriver de i sidste linje, og mens man spekulerer over udtrykket ’uberettiget’, der jo ikke svarer på, om PET eller FE berettiget har samlet info om mig, så kan man læse starten af brevet, og SÅ bliver det kompliceret:

’Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, OM der behandles eller har været behandlet oplysninger, OM der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger eller OM der berettiget behandles oplysninger’ hedder det i brevet.

Og ja, jeg ved godt det er Jura og det er kompliceret, men det ville nu have været rart, hvis Tilsynet med efterretningstjenesterne kunne meddele OM der tidligere uberettiget har været samlet oplysninger ind om mig…jeg mener – det er jo sådan set mit liv?

På positivsiden i forhold til indsigtsordningen er der så det, at HVIS tilsynet har fundet ud af, at FE eller PET uberettiget har indsamlet oplysninger mod mig, så skal de SLETTES nu. Og det er jo også noget.

Desværre kan jeg sagtens forestille mig andre måder og grunde til, at der berettiget bliver indsamlet oplysninger om mig eller dig eller din højtråbende nabo. PET har nemlig i denne uge indført et nyt kritierie for at spionere på/mod borgerne, nemlig ’Antimyndighedsekstremisme’.

Ja, smag lidt på det. Ifølge DR er det en “samlebetegnelse for en række narrativer om nødvendigheden af at anvende vold mod politikere, offentlige myndighedspersoner og fagpersoner”.

Vi ved godt hvad de mener – og ikke mindst hvem, de mener, ikke, det er de der Men In Black og sætninger som ’Hun må og skal aflives’, ‘smadre byen på en ikke-voldelig måde’ og alle de voldsomme demonstrationer, der fandt sted under Corona, det handler om.

– I Danmark må man heldigvis mene, hvad man vil. Det er også derfor, at vi skelner mellem aktivisme og ekstremisme, hvor aktivisme er lovlig politisk virksomhed og ikke har vores interesse.

– Men når det kommer til ekstremisme, har vi kunnet se, at der er personer, der accepterer og italesætter nødvendigheden af at bruge vold mod eksempelvis folkevalgte, sagde Chefen for CTA, Center for Terroranalyse, Michael Hamann til DR.

Optimisme

Når jeg siger, at en hel del af os måske kunne risikere at ryge i antimyndighedsekstremisme-gryden, så er det ikke fordi jeg tror, nogen af os har lyst til at øve konkret vold mod myndighedspersoner.

Men jeg tror der er mange, der godt kunne finde på at skrive, de ville gøre det. Og i en tid, hvor en Will Smith stadig har sin Oscar efter at have stukket Chris Rock en regulær dumflad i et direkte tv-program, kan alting selvfølgelig ske og det gør det også.

Som jeg startede med at sige, var jeg på vej mod S-toget i onsdags. Jeg skulle ind til Højesteret, der ligger lige ved siden af Statsministeriet, og er en meget flot bygning med en del formalia for indgang og opførsel og i dag, onsdag den 30 marts 2022, mødtes en flok aktivister der, for at høre Højesterets dom i den endeløse sag om ulovlig logning.

Seneste kapitel i den sag, den startede for et par uger med en ret optimistisk Rasmus Malver fra Foreningen Mod Ulovlig Logning foran højesterets bygning.

Sidst han var så optimistisk, var da landsretten havde samme sag oppe – den sag endte med et nederlag. Og det gjorde anken til Højesteret så også. Og det vender vi tilbage til om lidt.

Edition

Det er en kompliceret sag, men lad mig starte med at fortælle, hvad det er, der står på spil for alle danskerne: Siden 2007 er vores telefoner blevet logget. Dvs. at data om hvem vi ringer og smser med og ikke mindst, HVOR vi er imens, bliver gemt i et år, hos teleselskaberne. De oplysninger kan politi og efterretningstjenester så tilgå via dommerkendelse – eller, som det ifølge Rasmus Malver også sker: via det, man kalder EDITION, som ikke kræver dommerkendelse – fordi teleselskaberne har givet en generel fuldmagt til myndighederne (klik på link for forklaring).

(medlemmer af Foreningen Mod Ulovlig Logning efter nederlaget ved højesteret)

At man overvåger alle danskere nonstop og gemmer data et år, er helt indlysende MASSEOVERVÅGNING, for man kan få meget ud af at vide hvem mennesker snakker med tit, hvornår og hvor de er.

Hvilken kirke eller moske kommer de i? Går de til politiske møder? Hvem taler de med der? Og hænger de ud på adresser med swingerklubber eller andet?

Politiet og Justitsministeriet siger naturligvis, at det ikke bruges til den slags.

Logningsbekendtgørelsen bruges til gengæld i forbindelse med såkaldte ’mastesug’, hvor man får en liste over alle telefoner nær et gerningssted. Så kan man søge lidt i dem og se om der er nogen, der er kendt af politiet i forvejen eller har talt med nogen der er.

Problemet er, at mastesuget også omfatter alle de, der ikke har gjort andet end at være på det sted, på det tidspunkt. Og det kunne være mig eller dig. Det andet problem har været, at politiet har haft meget svært ved at komme op med konkrete succeshistorier, hvilket ikke har forhindret Nick Hækkerup i at sige, at hvis man er i mod logning, så går man forbrydernes ærinde.

Selve definitionen af masseovervågning er, at man overvåger ALLE hele tiden. Og det gør man altså her. Også selvom det er teleselskaberne, der hænger på at opbevare oplysninger, som staten bruger efterfølgende. Og DERFOR har EU-domstolen tre gange sagt, at den lov er ulovlig.

Man har ikke noget mod overvågning, men den skal være PROPORTIONAL. Og det er det ikke, hvis man overvåger alle hele tiden.

Tabt

Derfor startede Foreningen Ulovlig Logning sagen mod justitsministeriet. Den blev tabt ved byretten og ved landretten. Og nu også ved Højesteret.

Du kan selv læse begrundelsen i dette link, jeg lægger op her – men jeg advarer – det er kompliceret og handler MEST om, at man ikke mener, at loven er i strid med EU-retten, fordi Justitsministeriet har vurderet det, og at man derfor heller ikke kan klandre justitsministeren for noget, og at den her forening i øvrigt ikke rigtig har nok i klemme til at kunne anlægge det her søgsmål – og så er det tydeligvis en kamp imellem hvem der skal bestemme: EU-retten eller de danske retssale og, ikke mindst, justitsministeriet.

Og så har jeg haft lidt juridiske kilder, der diskret gør mig opmærksom på, at Højesterets dom måske også skyldes, at Foreningen mod Ulovlig Logning og deres advokater kan have nedlagt de forkerte påstande og anbringender, og at det var det, der betød at sagen i landsretten faldt. Og at det der står mellem linjerne i Højesterets dom er, at ‘kære sagsøgere I har fuldstændigt ret, men I har i landsretten gjort en juridisk fejl, der gør at vi ikke kan give jer medhold..’

Det er som sagt kompliceret og måske endda fejlfortolket. Og fakta er, at det hele kan være fuldkomment lige meget nu. Sagen er faldet.

Det har kostet en masse danskere en masse penge, 2×125.000 kr til sagsomkostninger til henholdsvis højesteret og landsret og 3,2 millioner i advokatsalærer, penge som frivillige har givet i en kamp mod masseovervågning, som vi så må konstatere, at vores stat insisterer på at opretholde. Gennem samtlige retsinstanser. Selvom Nick Hækkerup PÅSTÅR at der ikke er tale om masseovervågning igen og igen, gør det det altså ikke mere rigtigt.

Ny lov

Og for at at være helt sikker på, at logningen fortsatte, også hvis de skulle have tabt sagen, ja, så havde Folketinget i øvrigt lavet en NY logningsbekendtgørelse, stemt igennem med et overvældende flertal fra regeringen, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne, Konservative og Venstre.

Den trådte praktisk nok i kraft den 30. marts kl 12, samtidig med højesteretsdommen.
DEN lov har nr. 291, og den gør nøjagtig det samme som den gamle: Logger ALLE danskere nonstop det næste år frem. Og når det år er gået, ja så kan Justitsministeriet eller Erhvervsministeriet forlænge den administrativt, uden at behøve at involvere folketinget.

Man kan også – når et meget kompliceret teknisk setup engang er bygget færdigt (for telekundernes penge) – skrue ned for logningen og gøre det mere lokalt, så man kun logger i de store byer. Men det er der ikke meget der tyder på, kommer til at ske.

Som det hed i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet samme, skæbnesvangre onsdag den 30. marts:  ’De nye logningsregler giver mulighed for generel og udifferentieret logning af trafikdata, hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig. Justitsministeriet har på baggrund af oplysninger fra de relevante myndighederne vurderet, at der foreligger en sådan trussel, og teleudbyderne pålægges derfor med de nye regler at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata de næste 12 måneder’.

Således er alt ved det gamle – eller rettere, masseovervågningen er nu genvedtaget, operativ og godkendt af Højesteret.

Og udenfor den Højesteret, hvor vi stod op mens dommeren forkyndte dommen, og man udtrykkeligt fik besked på at slukke sin mobiltelefon, før vi gik ind, var der en smule absolut ikke-voldelig antimyndighedsekstremisme at spore.

Der bliver nok at tage fat på for PET og FE fremover. Og nu har de jo også logningsdata igen, gemt i et år. På alle danskere. Også dig.

Kh. Kjærulff

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?