Privatliv

Navneforbud i retssager og efterforskninger er stærkt udfordret af kommentarer på  sociale medier, hvor anonymiteten ryger. Det viser sag med en prominent forfatter og en dokumentarinstruktør.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Navneforbud i verserende retssager og efterforskningen er et pikant emne. Det har sociale medier i særdeleshed sørget for.
Så snart du eller jeg har læst en nyhed, hvor en mere eller mindre kendt tiltalt eller sigtet er omfattet af navneforbud, kan vi smutte en tur på Reddit eller Facebook. Og ofte tager det ikke mange minutter, før vi ved hvem den sigtede eller tiltalte er.

Et meget aktuelt eksempel: Berlingske deler fra sin Facebook-profil en artikel, der handler om en fejde mellem en prominent forfatter og en dokumentarinstruktør, som gennem længere tid har været i gang med et større projekt om netop forfatteren. På et tidspunkt bryder samarbejdet sammen, og den verserende strid, der nu udkæmpes i offentligheden, handler blandt om netop hvorfor det brød sammen, og hvis skyld det er.

I kommentarsporet på Berlingskes Facebook-profil tilføjer forfatter Merete Pryds Helle, at som del af striden mellem de to parter har forfatteren anmeldt dokumentarinstruktøren for en forbrydelse. Og det gør Pryds Helle med navns nævnelse af begge. Hvilken forbrydelse undlader Radar at nævne for at respektere navneforbuddet, som den type sager oftest følges op med. Og Merete Pryds Helle har, efter Techmediet Radar har kontaktet hende, slettet kommentaren fra Facebook. Den nåede dog at stå under opslaget i over to uger, hvilket kan ses på et screendump, som Radar har gemt.

Pointen er, at Berlingske-journalisterne bevidst udelader denne oplysning i artiklen. Facebook er som bekendt et socialt medie og redigeringsretten og ansvaret er som udgangspunkt hos den enkelte bruger. Og Facebook ønsker som bekendt ikke at blive pålagt publicistisk ansvar og derfor fjerner selskabet sjældent oplysninger. Resultatet er, at navneforbuddet i den pågældende sag er komplet gennemhullet. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre med den erkendelse?

Flere ansvarlige

Jørn Ullits, Ph.D. og cand jur. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i digitalisering, mener, at sociale medier og forskellige frie fora på nettet har skabt en virkelighed, hvor et navneforbud er svært at opretholde.

– Det er et problem. Nyheder kommer hurtigt rundt til rigtigt mange, og så skriver folk navnet i kommentarsporet. Det er personen, der skriver det på en offentlig platform, der i første omgang er ansvarlig for bruddet, siger han.

Men Berlingske er også ansvarlig, forklarer forskeren:

– Berlingske er ansvarlige, så snart de bliver opmærksom på det. De er ikke per definition i ond tro. Men de har et ansvar for at vurdere og fjerne. Det har måske bare ikke den helt store effekt i den her situation.

Administratorer, der opretter grupper på Facebook, har også et medansvar, hvis nogen bryder et navneforbud i kommentarsporet.

– De er ikke under medieansvarsloven, men de hoster indhold ved at oprette en gruppe og dermed er de medansvarlige. Mange ved det ikke, men ukendskab til lovgivning fritager ikke for ansvar, siger Jørn Ullits.

Giver det så mening at have navneforbud som er svære at opretholde i den digitale virkelighed, som vi lever i nu, hvor alle brugere i princippet er sit eget lille medie?

– Hvis bare halvdelen er effektive, så er der vel stadig grund til at opretholde den ordning, siger Jørn Ullits.

Forfatter: Tænkte ikke over det

Radar har kontaktet Merete Pryds Helle for at høre, hvorfor hun valgte at se bort fra navneforbuddet.

– Jeg kan godt se, at det måske er forkert fra min side. Men fordi jeg har vidst det fra Facebook, så har jeg ikke tænkt over, at jeg ville være omfattet af navneforbuddet.

Hun forklarer, at der gennem adskillige dage havde været en hektisk debat på Facebook om konflikten mellem den profilerede forfatter og dokumentarinstruktøren:

– Det specielle ved sagen er, at parterne og andre har skrevet med navns nævnelse på Facebook i flere dage. Min kommentar er en reaktion på, at forfatteren optræder i Berlingske og siger hvad hun vil sige, mens de andre i sagen gennem navneforbuddet har fået mundkurv på. Det er ufint af Berlingske at bringe det interview med forfatteren uden at nævne den fængsling og anklage, som jeg kommenterer. 

Men giver navneforbud mening i vores nuværende digitale virkelighed, hvis de ofte brydes i kommentarspor på sociale medier eller Reddit?

– Det er et meget interessant spørgsmål, som du rejser. Men jeg nævner først forfatterens navn i det øjeblik, hun selv går ud i et interview og kommenterer sagen.

– Alle de beskyldninger folk har skrevet åbent, blev slettet fra Facebook efter sagen endte i retten.

Berlingske: Vi så det ikke

Kevin Walsh, der er digital redaktør på Berlingske og dermed ansvarlig for avisens sociale medier, forklarer, at redaktionen ikke havde fanget Merete Pryds Helles kommentar,.

– Det var ikke noget som vi kendte til. Så havde vi ikke ladet den stå. Det ville jeg have haft det dårligt med det, siger han.

Redaktøren forklarer, at kommentaren var sluppet forbi Berlingskes moderatorerne. De systemer på Facebook, som kan slette eller skjule bestemte kommentarer, fanger typisk voldsomt sprogbrug.

– Det viser udfordringen ved Facebook. Der er så uhyggeligt mange kommentarer, og vi gør vores bedste. Den her burde ryge ned i vores filter. Men den bliver ikke fanget af grimt sprog eller lignende, siger Kevin Walsh og tilføjer:

– Vi vil gerne have en god demokratisk samtale. Det er svært på Facebook. Min personlige holdning er, at udgiveransvaret burde være hos Facebook i det her tilfælde med navneforbud.

Navneforbud stammer fra en tid, hvor ganske få mennesker i medierne kontrollerede og redigerede størstedelen af nyhedsstrømmen. Information var simpelthen mere monopoliseret. De dage er som bekendt forbi. Derfor kalder navneforbuddet måske på en opdatering, mener Kevin Walsh.

– Den måde navneforbuddet er skruet sammen på i dag, har ikke taget højde for den digitale virkelighed som er derude. Det trænger til modernisering eller digitalisering, men jeg har ikke løsningen.

Facebooks ansvar

Frihedsbrevet, der har den prominente journalist og dokumentarist Mads Brügger ved roret, har skrevet indtil flere historier om fejden mellem forfatteren på den ene side og så dokumentarinstruktøren og dennes makker i det andet ringhjørne. Det var også Frihedsbrevet, der i første omgang skrev historien om en anmeldt forbrydelse i slagsmålet mellem forfatteren og instruktøren. Mediet kom i første omgang til at bryde navneforbuddet, hvilket chefredaktør Brügger efterfølgende var ude og beklage.

Radar har spurgt Dansk Journalistforbund om en holdning til, hvorvidt navneforbud bør have et serviceeftersyn i en digital tidsalder, men forbundet har ikke nogen kommentar.

Sune Fischer, der er krimireporter ved Ekstrabladet og samtidig formand for Politi- og Retsreporternes Forening, mener, at der er ”frit spil på sociale medier” hvilket fører til brud på navneforbud.

– Det er klart at i sager, hvor en eller flere parter er kendisser, så vil der være større fokus på dem end normale danskere. Og sociale medier er svære at gøre noget ved. De er heller ikke meget for at tage ansvar for indhold, siger han og tilføjer:

– Noget af ansvaret burde være hos Facebook. De faciliterer lovbrud. De burde være nemmere at komme kontakt med. Det er jo nærmest umuligt at få fat i Facebook.

Radar har henvendt sig til Facebooks danske pr-chef, Martin Ruby for at få en kommentar.

——
Kendte sager hvor brugere har brudt navneforbud:
  • Retten på Frederiksberg idømte forfatter og historiker Lars Hedegaard en bøde på 10.000 kroner for at have brudt navneforbuddet, der beskyttede den mand, som stod anklaget for at have skudt mod netop Hedegaard. Navnet offentliggjorde Hedegaard blandt andet på Facebook.
  • I 2014 blev tidligere cykelrytter Brian Holm afsløret af brugere af sociale medier som den sigtede i sag om sexkrænkelser mod en mindreårig pige.
  • I 2009, hvor erhvervskvinden Rigmor Zobel blev sigtet og senere dømt for køb af seks gram kokain til eget forbrug, florerede hendes navn hurtigt på de sociale medier, hvor hun blev omtalt som jetset-dronningen under slørede billeder.

——

Billede: Københavns byret / Wikimedia Commons