Lars Aslan Rasmussen (S) er en politiker, som ofte skærer tydeligt igennem med sine holdninger til blandt andet integration og identitetspolitik.
Men når spørgsmålene i Avisen Danmarks kandidattest handler om, hvorvidt det skal være nemmere at komme til Danmark og arbejde som udlænding, eller om det skal være forbudt at bære tørklæde i det offentlige rum, ja, så er Lars Aslan Rasmussen hverken enig eller uenig.
I valgtesten bliver Radar således 88 procent enig med Lars Aslan, da vi vælger af svare “hverken enig eller uenig”. I 2019 toppede Lars Aslan også de forskellige kandidattest med sine meget lidt markante svar.
Det er ikke sort-hvidt
Du er igen i år den politiker, man er mest enig med, hvis man hverken er enig eller uenig i noget. Hvordan forklarer du det?
– Det er fordi, det ikke er sort-hvidt. Der er masser af spørgsmål, hvor det ikke er helt på den ene eller anden side. Men jeg har bestemt ikke svaret “ved ikke” til det hele.
På mange spørgsmål ville jeg tænke, at du har en ret klar holdning. Fx. om det skulle være nemmere at komme til Danmark og arbejde som udlænding?
– Det kommer meget an på hvilke mennesker, der kommer, men jeg tror, at betydningen af de her kandidattests bliver overdrevet. For hvis det alene var det, det handlede om, så ville jeg få samme procentmæssige stemmer i alle dele af København, og det får jeg trods alt ikke.
Hvilken indflydelse tror du så det har på folk, at de ser dig komme op, som den de er mest enige med?
– Det kan godt betyde noget. Men jeg tænker, at folk gerne vil vide, hvorfor jeg svarer, som jeg gør, og jeg er en af dem, som har uddybet, hvorfor jeg svarer som jeg gør. Men jeg er med på, at det har en betydning. Jeg tror, at det hjælper noget, men jeg tror ikke, at det er afgørende.
Hvor meget tænker du over det, når du laver sådan en test, for du svarer aldrig meget enig eller meget uenig?
– Jeg prøver at uddybe mine svar. Det har jeg tænkt meget over, og det har jeg gjort hver gang. Jeg synes også, at jeg er meget god til at være tydelig, for dem der stemmer på mig kan godt lide, at jeg siger tingene lige ud, men i kandidattestene er det sværere, og derfor har jeg brugt meget tid på at skrive det. Men det er svært, for det er ikke altid at tingene er sort-hvide.
Grunden til, at vi synes det her er interessant er, at det her jo viser, hvordan man som politiker kan svare strategisk i en valgtest for at påvirke en algoritme. Er det noget, der bekymrer dig?
– Nej, jeg vil sige, at jeg har overvejet meget at uddybe mine svar, for dem som tager en test følger måske ikke så meget med i politik. Men der er mange ting som er bekymrende ved valget, der er andre kandidater, som har ti gange så mange penge som mig, det er også en skævridning.
Mange mennesker forbinder dig med nogle meget klare holdninger til en række emner, og derfor undrer det mig bare, hvorfor du hverken er enig eller uenig i halvdelen af spørgsmålene i denne her test?
– Jeg kan ikke huske, at det er så mange jeg har gjort det på. Men jeg synes ikke, at tingene er så sort-hvide. Mange af mine kolleger vil også ligge deromkring, men jeg ville gætte på, at der kommer flest Socialdemokrater eller Venstre-folk, men jeg forstår godt, hvis du tænker på den måde, men derfor har jeg gjort meget ud af at svare uddybende på spørgsmålene.
Har du fået råd fra jeres kampagnefolk om at svare, som du gør?
– Nej, jeg har bare lagt mærke til, at mange bliver glade for, at man uddyber, det man svarer.
Ekspert: Midten er det magiske matematiske punkt
Aske Mottelson, Ph.D ved IT-Universitetet og ekspert i digital design forklarer, at det er statistisk mest opportunt at afgive svar, der ligger i midteraksen i kandidattest.
– Aslans holdninger skal jeg ikke gøre mig klog på. Men algoritmisk set, i forhold til nuværende valgtests, er det en fordel at placere sig i centrum af det euklidiske rum, siger han og tilføjer:
– Du får en større matematisk eksponering, hvis man som kandidat placerer sig i midten. Hvis størstedelen af befolkningen har yderligtgående holdninger, så vil det selvfølgelig ikke være en fordel, men det lader alt andet end lige ikke til at være tilfældet i Danmark.