Kære André,
Du tjener sammen med Netcompany milliarder hvert år på at levere digitale systemer og services til det danske samfund.
Netcompany vinder cirka 70 procent af de offentlige it-udbud, som I byder på. Så tillykke med det! I leverer samtidig til stort set alle kommuner samt driver kritiske systemer som Aula, Digital Post, tinglysning, Skat, politiets administration etc.
Jeg skriver dette åbne brev, fordi jeg frygter, at du har misforstået noget grundlæggende i kapitalismen. Du kender formentlig udtrykket: Kunden har altid ret. Når jeg læser dit debatindlæg i dagens Berlingske, så får jeg lidt det indtryk, at du som leverandør mener at være i en position til at sætte hegnspælene for borgernes behov og service.
Du skriver blandt andet:
‘Vi må ikke lade os narre af forestillingen om, at Danmark bliver et bedre sted, hvis vi sikrer flere analoge tilbud, som kun ganske få efterspørger.’
Og fortsætter:
‘Vi skal simpelthen give de digitale brugere så attraktive løsninger, at alle analoge brugere ikke kan lade være med at vælge det digitale til.’
Ja tak til brugervenlighed, nej til tvang
Jeg skal være den første til at erkende, at mange ting er blevet herligt nemme i det digitale samfund. Og tak for det. Og brugervenlighed kan vi aldrig få nok af. Men hvorfor er du imod, at borgerne skal have analoge tilbud? Ja, man kan spørge: Hvorfor skal du bestemme det? Du har mig bekendt ikke noget demokratisk mandat. Du har til gengæld en forpligtelse til at tjene penge til dine aktionærer.
Noget er andet er din præmis. Det er ikke kun gamle mennesker og socialt udsatte, der har svært ved at begå sig i de digitale systemer. Ja, faktisk er det knap en fjerdedel af befolkningen, der betragtes som digitalt udsatte. Skal vi ignorere over en million borgere? Ved du, André Rogaczewski, bedre end alle os andre, om analoge tilbud ikke er ønskede? Skal borgernes pålægges uddannelse for at kunne betjene it-systemer eller skal de betjene os?
Her på Radar har vi talt med en praktiserende læge, der har svært ved begå sig digitalt. Politiken har hen over sommer og efterår portrætteret en lang række borgere, der også har svært ved at navigere den offentlige jungle af digitale systemer, hvor af mange netop ikke oplever den herlige intuitive brugerflade, som du reklamerer for.
Skulle vi ikke satse på at have ganske få, men fremragende it-systemer til offentlig service, som til gengæld er sikre, intuitive og imødekommer den dataminimering, som persondataforordningen (GDPR) sådan set kræver af alle myndigheder og virksomheder?
Aula – et smertens barn
Jeg tillader mig i øvrigt at undre mig over, om dit eget selskab er ved at levere og betjene så store dele af de offentlige it-systemer, at det går ud over konkurrencen og brugervenligheden. Aula er en af de mindst intuitive apps, jeg har betjent, og det samme hører jeg fra horder af forældre og pædagoger.
Min fornemmelse er, at sensommerens debat om digitale udsatte og hvilke it-behov borgerne har, er den absolut nødvendige diskussion på bagkant af 20 års buldrende digitalisering. En digitalisering, hvor vi har haft tendens til at overlade kravspecifikationen til de teknisk kyndige og it-chefer, men hvor vi har glemt borgernes behov, bekymringer og samtykke. Så det bør du nok vænne dig til, André. Altså, kritiske spørgsmål…
Og til sidst det lidt mere filosofisk og måske juridisk spørgsmål: Kan man tvinge borgere til at være på forskellige digitale platforme for at få de services, som de er tvunget til at betale til gennem skatten?
