Direkte til sidens indhold

Jobcenter-ansatte: Algoritme til ledige forvirrer mere end den gavner

Sagsbehandlere i Lyngby-Taarbæk mener, at den algoritme, som kommunen bruger til at vurdere nyledige, ofte skyder skævt i sin screening. Det viser ny forskning.

Ph.D-studerende Asbjørn Ammitzbøll Flügge / privatfoto

Inden nye dagpengemodtagere i Lyngby-Taarbæk Kommune møder sagsbehandlerne, bliver de screenet af algoritmen LTU. Den er en del af en jobværktøjet ASTA, der skal afdækker borgerens jobparathed og eventuelle behov for hjælp, støtte og kurser.

Algoritmens bedømmelse hviler på 50 variabler eller faktorer, som kan være alt fra alder til boforhold, og om borgeren har været indkaldt til en læsetest.

Ph.D-stipendiat ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Asbjørn Ammitzbøll Flügge, har sammen med en række forskere undersøgt samspillet mellem algoritmen og sagsbehandlere i Lyngby-Taarbæk. Og her er billedet, at algoritmen ikke har gjort screeningen af nyledige bedre.

– Værktøjer som ASTA skal være meningsfulde for praktikerne. Og her er det ikke entydigt, hvad gevinsten er. Sagsbehandlerne oplever, at algoritmen ofte vurderer borgerne skævt i forhold til deres egen vurdering, siger han og tilføjer:

– Sagsbehandlerne kigger på mange ting, når de vurderer en borger: Sociale forhold, personlige problemer og det faktum, at de måske møder en helt anden borger face-to-face, end den som står i papirerne. Og her er billedet, at sagsbehandlerne ofte tænker: Kan jeg stole på algoritmens vurdering, og hvad skal jeg bruge den til?

Forskellige variabler er vigtige

Ud af de 50 variabler i algoritmen fandt tre ud af fire sagsbehandlere, at godt 20 procent af variablerne var decideret irrelevante for at vurdere den ledige.

En variabel var eksempelvis: “Tillader borgeren, at jobcentret sender dem en sms”. Algoritmen er såkaldt “beslutningsunderstøttende” i forhold til, hvilket forløb den enkelte borger tilbydes.

– De parametre der er vigtige for at vurdere en midaldrende håndværker, er ikke nødvendigvis de samme som er relevant for en nyuddannet med en kandidatuddannelse i slutningen af 20’erne, siger Asbjørn Ammitzbøll Flügge.

Algoritmen er udviklet af it-virksomheden Schultz, der også står bag fagsystemet Fasit, som bruges i cirka to-tredjedele af danske kommuner. Lige nu bruges algoritmen af en håndfuld kommuner.

Rimeligt med tvivl

Hos Schultz fortæller Michael Knudsen, der er direktør for afdelingen Job og Velfærd, at algoritmen i forsøg med historisk data har en træfsikkerhed på 70 procent i forhold til at gætte hvilket ledighedsforløb en borger vil få. Han fortæller, at algoritmen hele tiden “gentrænes” med nye data, som helst skal gøre den mere præcis.

– Der er en vis rimelighed i sagsbehandlernes tvivl. Algoritmen giver ikke en liste over borgerens problemer, der skal løses. Man skal være varsom med, hvad man bruger den til. Den kommer aldrig til at erstatte det faglige skøn. Det, algoritmen forsøger at gøre, er at lave en grovsortering over, hvilke borgere der ud fra en række parametre har brug for en større eller mindre indsats. Det handler om at hjælpe jobcentrene med at bruge ressourcerne bedst.

“Hvad er rigtigt?”

I forskningsrapporten forklarer en af de medvirkende sagsbehandlere, at vedkommende ikke har større indsigt i algoritmens bagvedliggende logik: “Jeg ved ikke, hvor præcis ASTA er. Den kommer ikke med nogen forklaring af, hvor god den er til at ramme rigtigt, og hvem siger, hvad der er rigtigt?”

Har Schultz ikke et problem, hvis sagsbehandlerne siger, at algoritmen ofte rammer skævt i sin screening, og derfor måske forvirrer mere end den gavner?

– Jo, vi har en opgave med at tage i fat i dem, der benytter det her og hjælpe dem med, hvordan de skal bruge værktøjet. Og hvis ikke vi kan det, så er der ikke nogen grund til, at screeningen foregår. I Lyngby-Taarbæk har man indført den, fordi man mener, at der er en effekt. Men ny teknologi vil altid kræve oplæring, siger Michael Knudsen.

Siden undersøgelsen blev foretaget er Schultz gået fra 50 til 30 variabler i LTU-algoritmen. Asbjørn Ammitzbøll Flügge og hans kollegers forskning er ikke fagfællebedømt. Rapporten kan læses her.

Techmediet Radar har forsøgt at få en kommentar fra Lyngby-Taarbæk Kommune, men kommunen har ifølge kommunikationsafdelingen ikke haft “mulighed for at stille op” inden deadline. Radar opdaterer naturligvis, hvis kommunen vender tilbage på et senere tidspunkt.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.