Direkte til sidens indhold

Isabella Arendt: “Min sjæl er for gammel til Snapchat og TikTok”

Isabella Arendt mener, at det offentlige kun skal kommunikere digitalt med borgerne inden for normal arbejdstid, og så ser den konservative folketingskandidat et klart behov for en mere kritisk debat om, hvordan vi bruger skærme og algoritmer til at forme vores liv.

Billede: Pressefoto

Isabella Arendt landede for alvor i danskernes bevidsthed i valgkampen i 2019, da hun pludselig måtte springe til som ny leder for Kristendemokraterne. En stærk figur i en partilederdebat fremavlede kælenavnet “Vikaren fra Himlen”. Nu står hun på spring til Folketinget for De Konservative og med klare holdninger til Danmarks digitale prioriteter. Især børnenes brug af computere og skærme i undervisningen. Og så er Arendt som en af få politikere åben om, hvordan hun kommer til at bruge sociale medier i den forestående valgkamp. Men vi skal også en tur forbi techgiganternes magt og Danmarks afhængighed af dem.

Hvad mener Arendt eksempelvis om Chromebook-sagen fra Helsingør, som kan berøre knap halvdelen af de danske kommuner, der også bruger Googles systemer i skolerne.

Har vi i Danmark været for naive ved at hoppe ombord med Google i folkeskolerne i en tro på, at der ikke var nogen hage ved det?

– Jeg vil ikke sige naiv. Man har været uvidende. Det kan godt være uagtsomt. Det er ikke min oplevelse, at vi har blind tillid til Silicon Valley eller USA. Men det kræver et grundniveau af viden at stille de rigtige spørgsmål. Vi har en fagre ny verden, der har åbnet sig for os. Men vi er ved at have den viden nu, siger hun og tilføjer:

– Vi er nået dertil, hvor vi skal forholde os kritisk til digitaliseringens påvirkningen af børn. Da jeg gik i skole for mange år siden, der var smartboards og computere noget helt nyt. Det meste var analog undervisning. Og dengang stillede vi ikke spørgsmål ved, om det var godt med flere digitale muligheder. Men vi skal da forholde os til, om den øgede stimulering af børns hjerner gennem skærmbrug har negative konsekvenser.

Den svære balance

I Danmark går vores nuværende regering en svær balancegang: På den ene side vil man gerne regulere Big Tech og kritiserer algoritmernes magt, og samtidig bruger vi netop Googles systemer i skolen, mens Microsofts danske chef er sat i spidsen for regeringens eget nyoprettede Digitaliseringsråd. Bør vi ikke tænke mere i alternativer til Big Tech?

– Jeg tænker, at vi ikke har et nationale alternativer til Google, Microsoft, Facebook og Netflix. Vi kan ikke bare sige: Køb dansk.

Vi har dygtige danske it-virksomheder, der leverer både EdTech-produkter og cloudcomputing. Bør de i højere grad stå for vores vigtigste infrastruktur, så vi ikke er alt for afhængige af Big Tech?

– Vi er heller ikke selvforsynende med energi, selvom vi gerne vil være det. Det interessante er hvem, vi allierer os med. Hvad vi stiller af krav til leverandørerne. Vi har ikke haft forudsætningerne for at kunne forhandle. Det begynder vi at have nu. Der er datadeling, dataetik, sikkerhed og hvem vi kan anse for allierede, vigtigt. Det synes jeg også sagen med Huawei og valget af 5G-leverandører viser.

Isabella Arendt har desuden et ønske om, at det offentlige i højere grad respekterer borgerens tid og privatliv.

– En meget konkret ting, som jeg gerne vil sige, er, at det offentlige ikke skal kommunikere med borgerne uden for normal arbejdstid. Der er ingen grund til, at E-boks sender en automatisk besked til os kl. 02.30 om natten.

Introvert Facebook-bruger

Hvad bruger du selv af sociale medier?

– Jeg er på Facebook, Instagram og Twitter. Og så har jeg en gammel LinkedIn-profil, som jeg ikke rigtig bruger. Min sjæl er for gammel til Snapchat og TikTok. For mig er sociale medier i høj grad et arbejdsredskab. Var jeg ikke politiker, så havde jeg kun været på Instagram og Facebook for at følge veninder og planlægge en grillfest af og til. Noget af det er et sundhedsvalg. Jeg ved hvad det gør ved hjernen og evnen til at koncentrere sig.

Hvilken rolle kommer de til at spille i valgkampen og hvor mange penge kommer du til at bruge?

– Mit samlede budget er på omkring 100.000 kroner. Jeg regner med at bruge 25-30.000 kroner på Facebook. Måske lidt mere, det afhænger af, hvad jeg kan få af yderligere valgkampsstøtte via MobilePay. Plakater er det dyreste i budgettet, siger hun og tilføjer:

– Facebook handler mest om value for money. Det handler simpelthen om, hvor mange vælgere man kan nå ud til. Jeg har valgt målgrupper i Østjylland, der går op i familiepolitik, børn og klima. Og helt ærligt, så er det et spørgsmål om, at jeg kan målrette budskaberne bedre, end hvis jeg annoncerede i Jyskevestkysten.

Hvilke tanker har du om, hvordan du fremstiller dig selv på sociale medier?

– Jeg er ikke så flittig til Sociale medier. Jeg er ret introvert af natur. Mine sociale medier er meget, som jeg selv har lyst at være og er i virkeligheden. Jeg vil gerne være en person med fejl og mangler, som alle mulige andre. Jeg får forskellige algoritme-agtige råd fra SoMe-rådgivere, men jeg har ikke nogen decideret strategi for kommunikation.

– Det er svært regne ud, hvad der hitter på sociale medier. Men indtil videre har jeg kun satset på organisk reach. Men alt hvad der emmer af forargelse, had og frygt, har jeg valgt fra. Jeg synes ikke, at det er klædeligt i den politiske debat. Jeg vil gerne indgyde håb. Mine opslag handler om, hvad jeg gerne vil og ikke hvad jeg synes, at der er galt med alle mulige andre partier. Det virker helt sikkert ikke lige så godt som forargelse, men så må jeg leve med et dårligere reach.

Det frie valg

Du har en del overvejelser om sociale medier og vores digitale liv. Frygter du ikke, at algoritmerne kender os så godt, at vi i stadig ringere grad træffer fri valg og formentlig også præges af, at vi konstant spejler os i hinanden på diverse virale medier?

– Jeg ser det sådan, at vi havde 100 års industrialisering, hvor vi skulle lære at indrette os med nye sociale rammer, fagforeninger og hvad det ellers bragte med sig. Nu har vi haft få års voldsom digitalisering, som vi er ved at lære at navigere i. Vi skal forholde os til nye dannelsesformer i det digitale samfund. Sociale medier er ikke utryghedsskabende i sig selv. Det er et redskab, som du kan bruge til godt og ondt. Vi skal tale med børn om selvværd. Vi skal tale om, at selvværd er noget, der skal komme indefra. Ikke udefra. Vi skal give familierne mere tid med deres børn. Herunder også mere skærmfri tid. Men det skal ikke være et forbud. Det er et spørgsmål om at sætte relationer i centrum igen.

Men er det ikke nemt sagt, hvis algoritmerne vitterligt kender os bedre end os selv?

– Jeg lykkedes med at udvikle kropskvabbelser i en analog verden, da jeg var barn. Jeg havde mindreværd omrking min vægt, og tænkte på om mine bryster voksede skævt. Så det behøver man ikke sociale medier for at opleve. Men vi skal vise, at der er noget vigtigt i det nære analoge fællesskab. Det er lige som med alkoholdebatten. Det handler om at være god rollemodeller som voksne og ikke bare komme med forbud.

Navn: Isabella Arendt Vlasman

Alder: 29 år.

Fødested: Fredericia, den 7. maj 1993.

Nationalitet: Dansk.

Civilstand: Gift med Caspar Vlasman.

Bopæl: Valby ved København.

Uddannelse:

* 2013-2017: Bachelor i statskundskab, Københavns Universitet.

* 2009-2012: Fredericia Gymnasium.

Erhvervskarriere:

* 2017-2019: Forskningsassistent, Institut for Lykkeforskning.

* 2015-2016: Studentermedhjælper, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

* 2012-2017: Foredragsholder, foreningen Kids and Media.

Politisk karriere:

* 2022: Folketingskandidat for De Konservative – opstillet i Hedensted

* 2021-2022: Partiformand for Kristendemokraterne. Hun blev ansat på deltid med kontor på Christiansborg, da Jens Rohde skiftede til partiet, og Kristendemokraterne dermed fik et folketingsmedlem.

* 2019-2022: Landsformand for Kristendemokraterne.

* 2017-2019: Næstformand i Kristendemokraterne.

* 2015: Opstillet for Kristendemokraterne ved folketingsvalget. Ikke valgt.

* 2013-2016: Landsformand for Kristendemokratisk Ungdom.

* 2011: Opstillet for Kristendemokraterne ved folketingsvalget. Ikke valgt.

* Har i sin ungdom været medlem af Socialdemokraternes Ungdom (DSU) og var en kort overgang medlem af De Radikale efter valget i 2011.

Fritidsinteresser:

* NFL: Fan af New York Giants.

Kilder: LinkedIn, Altinget, Kristendemokraterne, ritzau

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.