Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

I de glade 10’ere var Ida Auken ikke kun en slags techoptimist. Den tidligere minister satte i 2016 ord på mange af den digitale tidsalders lyksaligheder i et kort essay, der er en art fremtidsdrøm om automatisering, cirkulær økonomi og brug af data i år 2030.

Men nu er tiden en anden. Ord som “disruption” er ikke længere et positivt, politisk pejlemærke. Det lyder nu mere som et ildevarslende signal om skæve magtbalancer og en verden, der har ladet teknologien rase uden kvalificeret modspil.

– Jeg har selv betalt en meget høj pris. Jeg var nede med stress i ti måneder. Og det skyldes blandt andet, at jeg har haft et usundt forbrug af teknologi og skærme, siger Ida Auken og tilføjer:

– Før var jeg næsten jubeloptimist, nu har jeg fået blik for de meget mørke sider af teknologi. Jeg ser, hvordan algoritmerne vækker unges nervesystem konstant. Hvordan vi får FOMO. Mange unge har det virkelig dårligt. Jeg talte med en person, der har været placeret i toppen af techbranchen i 15-20 år. Og det var en øjenåbner. “It’s all about addiction”, sagde vedkommende om, hvordan teknologien påvirker os.

Afhængig og afhængighed

Afhængighed er klart en central komponent i de problemer, vi som samfund oplever med Big Tech. Men er problemet ikke, at netop den enorme indsamling af metadata og personlig data gør de sociale medier så utroligt dygtige til at skabe afhængighed? Ville problemet overhovedet bestå, hvis ikke de måtte indsamle og bruge den data?

– Man tror, at der skal meget data til. Vi tror, at vi nærmest skal have hver vores algoritme. Men det behøver Big Tech ikke. I stedet bruger de blandt andet profiler, hvor de ud fra anden data kan regne ud, hvad vi vil se. Og jeg tror ikke, at folk generelt kan styre deres skærmbrug. Jeg har selv meget svært ved at styre det.

Flere eksperter siger, at hvis vi faktisk håndhæver GDPR og EU’s nye Digital Services Act, så vil meget at dataindsamlingen faktisk være ulovlig. Skal I politisk forhindre dataindsamlingen i så fald?

– Jeg tror ikke meget på den løsning realpolitisk. Jeg tror, at vi skal kigge på adfærd. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe folk til at bruge mindre tid på sociale medier og skærme, siger Ida Auken og tilføjer:

– Vi skal snakke med de folk, der forstår det tekniske design i tech. Det kan for eksempel være, at alle hjemmesider skal have en bund, så man ikke kan scrolle for evigt. Det kan også være, at man på Youtube eller TikTok skal ramme en mur på et tidspunkt, hvor indholdet stopper.

Danmark har også en afhængighed. Af Big Tech. Af sociale medier. Når startskuddet for alvor lyder til vores forestående folketingsvalg, vil politikerne formentlig sætte nye rekorder for antallet af kampagnekroner brugt på målrettet vælgerpleje på de virale platforme. Samtidig har vi gennem kritisk forsvarsinfrastruktur, Chromebooks i skoler og et Digitaliseringsråd med Microsoft-chef i spidsen gjort Big Tech til primære leverandører og rådgivere i digitaliseringen af Danmark.

Hvis du mener, at afhængigheden er så skræmmende, bør I politikere så ikke gå forrest?

– Hele samfundet startede med at være begejstret over muligheder for at kommunikere og nå hinanden med sociale medier. Men nu er hele måden vi taler på om dem på ændret. På den måde kan man sige, at lovgivning meget tit kommer på bagkant, siger Ida Auken.

Valgkamp uden Facebook?

Det er vel problematisk, at I er så afhængige af sociale medier for at blive valgt, hvis I samtidig ønsker at lovgive og mindske brugen af netop sociale medier?

– Man må operere i den virkelighed, der er. Man kunne også lade være med at have plakater, men det tror jeg ikke, at man ville få meget ud af. Det er ikke nemt at lave spillereglerne om for alle. Og kandidater, der ikke er på sociale medier, får nok dårlige valg. Da jeg prøvede at debattere de her ting live på min Facebook, så fik jeg relativt få likes, så måske har Facebook gennemskuet, af det var kritisk overfor dem.

Ida Auken har fået flotte personlige stemmetal på tværs af de partier, som hun har stillet op for. I 2019 var hun på en 10. plads over landets største stemmeslugere med 21.723 stemmer.

Kunne du have fået så imponerende et valg uden sociale medier?

– Jeg har altid prøvet at forstå sociale medier. Det har da været en afgørende del af mine gode valg. Det ville da være federe, hvis vi allesammen gik i forsamlingshuset, men det kommer nok ikke lige til at ske.

Kunne du blive valgt uden?

– Det aner jeg ikke. Men jeg tror da, at jeg får et klart bedre valg med sociale medier.