Direkte til sidens indhold

Højesteretsdom er hårdt slag mod Wolt og digitale arbejdsplatforme

En Højesteretsdom vil få store skattemæssige konsekvenser for de digitale arbejdsplatforme som Wolt, mener skatteekspert og arbejdsmarkedsforsker.

Wolt pressefoto
Foto: Wolt / pressefoto

Wolt, Happy Helper og andre digitale arbejdsplatforme står til at få en lang næse, efter Højesteret har afsagt dom i en principiel sag om en række erhvervsdykkere, der arbejdede som underleverandører for blandt andet A.P. Møller-Mærsk.

Hvordan hænger det sammen? Jo, gruppen af udenlandske dykkere, der arbejdede i Nordsøen blev aflønnet og beskattet som selvstændige. Men Højesteret har afgjort, at grundet de instruksbeføjelser og opgavestillerens fastlæggelse af overordnede retningslinjer for arbejdets udførsel, så skal dykkerne betragtes som ansatte. Dommen er den juridiske ramme for, hvordan  skattemyndighederne ser på platformsarbejdere.

– Det her vil staten formentlig bruge til at statuere et ansættelsesforhold for alle med udenlandske underleverandører. Det gælder både arbejdere på digitale platforme, men også de såkaldte “arme og ben” virksomheder, siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionshuset BDO.

Ufaglært arbejde

Dykkerne i sagen havde længere specialuddannelser og særlige certifikater, hvilket blot giver mere grund til at Skattestyrelsen vil kunne hævde, at Wolt-bude og platformsarbejdere inden for rengøring i høj grad skal anses for at være ansatte, forklarer skatteeksperten.

– Når højtuddannede i denne situation kan være lønmodtagere, så kan Skattestyrelsen i endnu højere grad sige det om platformsarbejdere, da det oftest er generalistarbejde, siger han.

Den direkte konsekvens af dommen vil formentlig være, at platformene vil blive tvunget til at afregne skat på vegne af platformsarbejderne. I byggebranchen kan det blive et stort problem, da mange arbejdsgivere kan blive nødt til at opspore tidligere ansatte for at indhente penge til skatteafregning i Danmark. I mange tilfælde vil det være svært, da bemandingsbureauer og arbejdsgivere ikke nødvendigvis har oplysninger på udenlandske byggearbejdere i eksempelvis Ungarn, Rumænien eller Ukraine.

I Wolts tilfælde kan det betyde, at selskabet skal afregne skat med tilbagevirkende kraft, hvilket nemt kan løbe op i et større millionbeløb. Også her kan der være problemer med at opdrive tidligere ansatte. Radar har spurgt Wolt, om selskabet vil drage nogen konsekvens af Højesteretsdommen.

– Vi forholder os til vores dialog med Skattestyrelsen og hvordan den ender, siger Mikkel Tofte Jørgensen, communications manager i Wolt.

Vigtig dom

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker og ekspert i digitale platforme fra Aalborg Universitet, mener, at dommen viser, at de platformsøkonomien er ved at blive reguleret.

– Man er ved at blive skarpere på, hvad der er dækket af lov og hvad der skal ind i overenskomster. Det her er et skridt i retning af, at den digitale økonomi bliver reguleret. Mange af de her ting er foregået i gråzoner. Den her dom rører ved noget specifikt i forhold til soloselvstændige og arme-og-ben selskaber, siger han og sammenligner med Uber-sagen fra 2017, hvor den amerikanske platform blev drevet ud af Danmark med en ny taxalov.

– Man kan sige, at manglende skattebetaling er noget, der gør skatteyderne, fagforeninger og lovgiverne vrede i Danmark, og derfor er det også oplagt, at dommen her er skelsættende siger han.

Radar har kontaktet Skattestyrelsen for at høre, om der vil blive indkrævet yderligere skat fra platformsarbejdere på baggrund af dommen. Her lyder svaret:

– Skattestyrelsen tager Højesterets afgørelse til efterretning og har ikke yderligere kommentarer.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.